Memories (One Direction)

Der lå hvide duge på alle borderne i den lille kro. Oppe på scenen var der stillet et klaver frem, på klaveret lå også en lille hvid dug. Det var en helt normal aften, eller sådan som en helt normal aften var, før alt det her skete.....

3Likes
5Kommentarer
948Visninger
AA

4. Del 4

Liams synsvinkel:

Jeg gik stille op på scenen og satte mig på bænken ved siden af hende. Hun spille den sidste tone. Stilheden skyllede ind over salen. Hun sad stadig med lukket øjne. Hun vinklede hoved lidt og sagde "i dag er det 20 år siden mine forældre døde". Små tårer begynde at pible frem af hendes øjne og løbe ned af kinderne.

"Det er derfor, jeg er lidt følelsesladet". Tårerne trillede ned og ramte hendes hænder. Jeg rakte hånden ud og fjernede dem, som lå på hendes kinder. Der var så meget jeg ville spørge om, men jeg lod være.

"De døde i et trafikuheld, da jeg var 3. Jeg kom på et børnehjem, men jeg savnede dem. Jeg savner dem stadig. Jeg kan huske alt ved dem. Min mors stemme, hendes hænder, hendes latter og hendes sangstemme. Hun satte mig altid op til klaveret og sang og spillede den her for mig". Hun gestikulerede til klavrede.

"På det børnehjem jeg kom på, brugte jeg alt min tid på musik og bøger. Jeg havde ikke nogen venner kun en gammel hund og en ældre dame. Hende der lærte mig at spille klaver. Jeg ved ikke om hun stadig lever". Hun græd rigtig meget nu, men helt lydløst. Jeg kunne mærke, at det vibrerede i min næse og, at mine øjne blev blanke. Der slap en tåre fri af mit øje og faldt ned på Carolines hånd. Jeg kunne se, at hun opdagede det, men hun sagde ikke noget. Hun sad helt stille med lukkede øjne.

"Jeg ville havde spillet den i aften. Jeg plejer altid at tage ud til deres grave og synge. Jeg synger nogle af deres ynglings sange". Hendes hænder begynde at bevæge sig hen over tangenterne. Hun spille korte linjer fra forskellige sang. Hun gjorde det helt uden, at hun lagde mærke til det. Nogle gange kende jeg en linje.

Hun åbnede øjne. Hun kikkede på mig "undskyld". Hun rejste sig. Jeg lagde en hånd på hendes lår. Jeg begynde at græde. Store våde tårer. "Hvordan kan du sige undskyld?" spurgte jeg. Hun sad og græd, fordi hun havde mistet sine forældre også sagde hun undskyld? Et mere uselvisk menneske var umuligt at finde.

Hun kikkede på mig. "Und..". Hun slog hånden for munden og satte sig ned. Jeg tog hende ind til mig og holde om hende. Mit hjerte bankede ukontrolleret, da hun lagde hoved på mit bryst. Jeg grad ned i hendes hår. Jeg trak hende tætter ind til mig. Jeg havde en forfærdelig trang til at kysse hende. Mine læber nærmest sultede efter det. Det var som om, at for hvert minut jeg var sammen med hende, jo mere forelsket blev jeg i hende. Hun skævede op til mig. Hendes øjne var blanke. Der lå fine tårer ned af hendes kinder. Min trang til at kysse hende var så stort for stor....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...