Memories (One Direction)

Der lå hvide duge på alle borderne i den lille kro. Oppe på scenen var der stillet et klaver frem, på klaveret lå også en lille hvid dug. Det var en helt normal aften, eller sådan som en helt normal aften var, før alt det her skete.....

3Likes
5Kommentarer
939Visninger
AA

11. Del 11

Caroline åbnede døren. "Jeg tror, at det er bedst, at du går nu". sagde jeg til Ed. Caroline så forvirret ud "hvorfor?" spurgte hun. "Jeg må heller gå" sagde Ed. "Vent" sagde Caroline forvirret. "Vi ses" sagde han og gav hende en krammer.

Caroline gik ind i det næste rum. "HVAD FANDEN LAVER DU?" råbte jeg efter hende. Hun stoppede forskrækket. Hun vende sig om. "Hvad mener du? Hvor blev du af?" sagde hun. Jeg lo hånligt af hende og sagde "hvor blev jeg af?". Jeg grinede igen "der var dig, der ikke engang hørte mig sige farvel". Jeg følte mig fuld af min vrede.

"Hvad mener du?" hviskede hun. "Når ja, du havde fortravl med ham der". Jeg pegede ud mod gårdspladsen. "Hvad mener du?". Hun barkede tilbage. Hun gik tilbage mod trappen. Jeg grinede.

"Jeg vidste, at jeg ikke skulle havde stolet på dig. Ed er min fætter" hviskede hun. Hun løb op ad trapperne. Jeg satte mig fortvivlet ned på gulvet. Hvad havde jeg dog gjort?

Jeg gik ovenpå. Jeg bankede på hendes dør. "Undskyld, Caroline, Undskyld. Jeg er så ked af det. Vær sød at høre på mig. Undskyld, please Caroline".

Jeg kunne høre hende græde på den anden side "GÅ MED DIG. JEG VIL IKKE SNAKKE MED DIG".

Carolines synsvinkel:

Jeg var så frustrerede. Jeg tog fat i en pude og kastede den mod døren. Hele min krop rystede. Jeg var så ked af det. Hvordan kunne han være sådan over for mig? Jeg blev ved med at græde. Min krop rystede sikkert stadig påvirket af nattens hændelser. Jeg kikkede på min hånd. Jeg kunne slet ikke holde den stille. Jeg skulle aldrig været blev forelsket i ham, aldrig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...