Love sucks

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 dec. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
Cari er en pige på 15 år. Efter sommerferien starter en dreng, Mads, i hendes parallelklasse, som vender op og ned på alt. Hun kan ikke få ham ud af hovedet, eller det vil sige hun kan ikke få andre ind. Snart har hun ødelagt forholdet til drengen Jonas, som alle vidste hun havde noget kørende med. Men kan Mads overhovedet lide hende? kan Jonas tilgive hende? Bliver Cari og Jonas mere end venner? Glemmer Cari alt om Mads? - og hvad sker der når hun møder ham en mørk aften? følg med i Love Sucks

1Likes
4Kommentarer
287Visninger
AA

1. Tilbage blik

Det var jul. Min yndlings tid på året, men der her jul stank. Det her år stank. Jeg stank. Jeg plejede at være en kvik pige fuld af energi og med masser af selvtillid. Altid klar med en frisk bemærkning eller en lille vits. Men tingene var gået gevaldigt ned af bakke med alt. Alle havde bemærket det, mine veninder, mine venner, familie, ja.. sågar var jeg blevet indkaldt til samtale med mine lærer, fordi jeg var blevet u fokuseret, og ikke lavede mine ting.. og det lignede ellers ikke mig. Og alt det rod kunne en person lave, og så hed han Mads. Der var noget ved ham, der fangede mig første gang jeg så ham. Om det var hans lysehår, blå øjne eller bare mega, og vi snakker altså MEGAAAAA, sexede være måde.. ja det ved jeg ikke, men jeg ved at jeg var faldet.  Jeg tømte min hjerne for alt hvad jeg havde lært gennem mit liv om alt, i min verden var der kun plads til ham.. jeg lukkede alt ude, og den dag i dag fortryder jeg alt. Jeg havde altid været en pige med mange venner, populær.. kald det hvad du vil, og det var heller ikke fordi jeg havde mistet mine venner. Men ja… jeg havde siden jeg var ganske lille, haft et godt forhold til en dreng, der hed Jonas. Han gik i min klasse. Alle sagde at vi gik og flirtede, og jeg afviser det heller ikke.. der var noget ved hans grin, hår og smil, der gjorde mig varm inden i. Men jeg ødelagde det. Bum jeg er en idiot….

 

Da mads startede i min paralleklasse, tog han ikke mit hjerte men min hjerne. Jeg glemte alt og alle. Jeg vidste ikke, at man kunne have så stort et crush på en man aldrig havde snakket med, men det havde jeg. Jeg sagde det kun til mine fire bedste veninder, Anna-bel (vi kaldte hende normalt bare for Bel), Joe, Nicole og Em.

Det irriterede mig mere en noget andet, når andre piger flirtede med ham. Jeg kunne blive så sur. Det værste var, at jeg var overbevist om, at han også kunne lide mig… Han kiggede enormt meget på mig, han kunne finde på at gå omveje, når han skulle gå hjem, bare for at kigge. Vi skrev da også lidt sammen, men det var kun 30% af gangene han faktisk svarede.. men det var da bedre end ingen ting. Jeg var jordens lykkeligste pige!

Desværre blev Mads og Jonas gode venner, og vi snakker meget gode venner. I starten var det jo fedt, så kunne jeg være tættere på Mads. Og det var også dejligt, men jeg kunne ikke forstå at der ikke skete noget mellem os… jeg samlede info rundt omkring.. folk mente stadig, at mig og Jonas havde noget kørende…

Jeps, Bingo, jeg vidste hvorfor der ikke skete noget mellem os. Det var Jonas’ skyld. Det var som om jeg blev fyldt med ny energi, desværre brugte jeg den til at være bitch med. Jeg var kold i røven over for Jonas. Jeg afviste ham, og det var ikke kun når Mads var der, det var hele tiden… folk snakker, og der var ingen der skulle fortælle mig, at jeg havde noget med Jonas.

Jeg var sikker på, at der skulle ske noget mellem os. Og mine veninder gav mig da helt ret. Han gloede ekstremt og smilede til mig. Når Jonas snakkede til mig, var jeg kold, når han prøvede at kramme mig, undveg jeg. Han blev ved med at spørge om der var noget galt, og jeg blev ved med at sige, at alt var fint. Men som den gentleman han var, gav han ikke op… jeg lavede en stor fed FEJL. Skreg ham lige ind i hovedt, at han var mit problem og at han skulle fucke af. Jeg kunne se på ham at han blev såret og meget chokeret. Han prøvede, at trænge ind til mig, med spørgsmål som: ”hvad har jeg gjort?” ”kan vi ikke snakke om det?” osv. Min eneste kommentar til det: ”SKRID”. Han gav op og skred.

Først bemærkede jeg det ikke, min hjerne var fyldt med: MADS, MADS OG MADS. Mine veninder var også begyndt at blive godt træt af det.

Det blev December, jeg lavede ikke andet, end at vente på, at han skrev til mig, men der skete ikke noget. Vi nærmede os juleferien. Mine veninder begyndte at spørge om hvorfor jeg havde dumpet Jonas, de vidste alle, at jeg havde følelser for ham. Og jo mere de sagde det, vidste jeg at de havde ret, for det havde de. Det blev delt op på team Jonas og Team Mads, og det var ingen hemmelig hed, at team Jonas bunken voksede. Det blev Juleferie, Mads skrev ikke.. tvært om, han sad på facebook, og kommenteret og likede alle andre pigers billeder på nær mine. Jeg var sur, men  mest på mig selv. Nu sad jeg her, uden mads og unden Jonas… jeg vidste, at Jonas var begyndt at snakke med nogle andre piger, og jeg brød mig ikke om tanken. 

 

__________________________________________________________________________

 

TAK FORDI LÆSER MED! det betyder virkelig meget ;)

kommenter gerne

beklager hvis der er fejl i teksten, håber i forstår det alligevel :i

xoxo

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...