The Wiseman

En pige forhekses, og søger efter en visman som kan redde hende. Mange afviser hende, men så kommer hun til den yngste, og han vil bruge sin magi på at hjælpe hende ud af forbandelsen.

5Likes
1Kommentarer
399Visninger
AA

5. Kapitel 5

Næste dag, Antonio vågnede, og så på Bella og Anna. Bella og Anna sov. Han smilede og lagde dynen bedre om dem, og kyssede dem på panden, og rejste sig. Han gik ud i bad, og slappede af i badet. Bella sang for sin datter. Antonio kunne høre det, og lyttede. Han slappede godt af. Hun smilede hun havde ikke troede hun ville få en mand og blive mor. Han sang med på hendes sang, selv da han vaskede hår. Hun smilede. Han tog morgenkåben og kom ud til dem. Hun smilede. "Hva så mine piger" sagde han. ”ikke så meget elskede hvad med dig'' sagde hun. "Lige slappet af i badet" sagde han. ”uden mig'' sagde hun drillende. Han grinede, "Du sov jo" sagde han. ”og?'' sagde hun. Han begyndte at grine. "Sandt min skat" sagde han. Bella var lykkelig og glad ''skat... jeg er bange'' sagde hun. "For hvad dog skat" sagde han. ''for at nogle mener vi er dårlige forældre og de vil tage Anna fra os'' sagde hun. "Skat hvorfor skulle nogen dog mene det" sagde han kærligt og satte sig ved hende og kyssede hendes pande. Bella holder om ham og rødmede

Der var nu gået et par år igen, Bella lå syg hun havde haft det rigtig dårligt på det sidste... Anna græd. Han sad hos hende, og holdt hendes hånd. Bella hostede ''Antonio... lov mig hvis jeg dør... at du aldrig vil glemme Anna eller glemme mig og lade hende vokse op og blive en skøn person'' hviskede hun. "Lover jeg dig min skat" sagde han og kyssede hendes hånd. "Lover dig, at jeg aldrig vil få en anden kvinde ind i mit liv, hvis jeg mister dig" sagde han, og mærkede tårerene løbe ned af sine kinder. Anna ser på sin far ''far du græder'' sagde hun og tørrede hans tåre værk.. Bella hostede meget ''Anna min kære du må være en stor pige og hjælpe din far'' sagde hun kærligt

Antonio gik udenfor, han kunne ikke bære det. Han ville ikke miste hende. Hun var jo hans livs kærlighed. Anna lagde sig hos sin mor og græd, hun græd bange ''FAR'' skreg hun bange.. Bellas hjerte var stoppet med at slå. Antonio kom hurtigt ind. Han stivnede, og sank på knæ. "Nej...Bella....NEJ!" sagde han og slog sine hænder ned i gulvet. Anna græd ''far'' græd hun og løb hen til sin far hun var bange for det var hendes skyld ''er det min skyld er det ikke far'' græd hun. "Det er ikke din skyld" græd han og tog om sin datter. "Du må aldrig tro det er din skyld" sagde han. ”men hun døde da jeg lagde mig hos hende'' sagde hun trist. "Din mors hjerte kunne ikke mere, det var uheldigt hendes hjerte stoppede da du lagde dig" sagde han og trøstede sin datter.

År gik, Antonio hjalp folk i landsbyerne, men han åbnede ikke sit hjerte for nogen. en ung kvinde væltede ind i ham en dag, ''undskyld sir'' sagde hun.. Anna gik ved siden af sin far. "Det er okay miss" sagde han, og hjalp hende op at stå, da han så at hun var faldet. hun så på ham hun linede Bella ''det jeg virkelig ked af jeg så så koldset'' sagde hun og så på ham.. Anna så på hende *mor* tænkte Anna. Han så det og stivnede, han tog to skridt bag ud. ”er der noget galt sir?'' spurte hun blidt.. Anna så på hende ''du liner min mor'' sagde hun. "Undskyld mig" sagde han og gik hjem, han holdt hånden for sin mund. *Hun lignede Bella.... hun lignede min elskede afdøde Bella* tænkte han. Anna så på hende ''min mor døde for nogle år siden far har ikke åbnet hjertet for nogle lige siden den dag'' sagde hun trist. kvinden så ned ''det gør mig ondt'' sagde hun.

Antonio satte sig i ham og Bellas soveværelse. Han så på billedet af Bella. "Hvorfor skulle du også dø fra os Bella" græd han. Bellas ånd kom frem ''Antonio, du efterlod Anna, jeg døde fordi min tid var kommet og du bliver nød til at finde en ny kone, Anna har brug for en ny mor og du har brug for kærlighed og ømhed fra en anden en din datter'' sagde hun. "Jeg vil aldrig kunne elske en anden kvinde Bella, du var mit liv" sagde han, men valgte at hente Anna. Anna stod det samme sted hvor hendes far havde efterladt hende.. med et besvimede kvinden, kvinden  vågnede op ''Anna min lille skat'' sagde hun kærligt. "Er du okay frøken?" spurgte Antonio, og rakte hende en flaske vand. hun tog imod den det var Bellas øjne i stedet for kvindes Bellas ånd havde overtaget kvindens krop..  ''mange tak Antonio'' sagde hun.. Anna så det ''mor'' sagde hun. "Undskyld men hvor kender du mit navn fra" sagde han. ”Min kære Antonio det mig Bella kvinden bad mig tage hendes krop for at være sammen med min familie" sagde hun. Han så lidt forvirret på hende. Hvor skulle jeg ellers vide fra du forelskede dig i Bella selv mens hun var forheksede, du bekymrede dig o blev skadet for hendes skyld" sagde hun. "Hvis du er Bella, så kender du også hemmeligheden jeg fortalte kort før Anna blev født" sagde han. Bella nikkede og fortalte den i hans øre og så ned i jorden. Han stivnede, "Kun en kender til det, og det er min Bella" sagde han og så ind i hendes øjne. Han kunne se Bellas blik, og tog hende med et ind i sine arme. Bella krammede ham og græd "jeg elsker dig Antonio" græd hun mod ham og tog om sin elskede datter også. Han kunne ikke finde ord. Han havde sin Bella igen, og sin datter. Familie lykken var tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...