The Wiseman

En pige forhekses, og søger efter en visman som kan redde hende. Mange afviser hende, men så kommer hun til den yngste, og han vil bruge sin magi på at hjælpe hende ud af forbandelsen.

5Likes
1Kommentarer
399Visninger
AA

4. Kapitel 4

Der var nu gået flere måneder siden den fantastiske sex. Antonio sad og skrev nye urter ned i sin bog. Han havde giftet sig med Bella. Bella havde skændet Antonio den bedste gave en lille nuttet pige.. ''Antonio kommer du ind og siger godnat til Anna?'' spurte hun kærligt. "Alt min skat" sagde han og gik hen til deres datter. Han var virkelig stolt over at være blevet far. Hun smilede og glad og grinede. Han tog Anna op og smilede og nussede hende. "Hvem skulle have troet det her, dengang vi mødtes Bella" sagde han. Bella grinede ''det ved jeg heller ikke men vi har bragt et mirakel ind til verden'' sagde hun.. Anna grinede og tog fat i sin fars fingre. Han smilede og tog begge ind i sine arme. Han kyssede Anna på panden, og kyssede Bella på munden. Bella kyssede igen og rødmede meget og slapper af... Anna grinede nuttet. Antonio puttede Anna og smilede glad. Anna sov.. Bella smilede over deres lille pige og tog om Antonio. Antonio holdt Bella tæt og smilede, han tog hende med ind i deres stue. Hun smilede glad.

Han satte sig i stuen med hende, og holdt om hende. "Jeg kan ikke ønske mig noget bedre, end at leve med dig og Anna min skat" sagde han. ''det kan jeg heller ikke'' sagde hun. Han smilede, og kyssede hende på halsen. hun smilede ''skat Anna sover kun let'' sagde hun kærligt. "Det ved jeg skam godt min skat, derfor gør jeg heller ikke mere der kan gøre dig tændt" sagde han. Hun kysser ham og nyder at mærke hans krop tæt på sin. "Skat vi skal passe på at vi ikke tænder hinanden" sagde han. ”jeg ved det men det sværd'' sagde hun kærligt ''mine forældre kommer snart for at møde Anna'' sagde hun. "bare ikke din far er vred over at vi giftede os" sagde han. ”han er nok nærmere vred over du gjorder mig gravid'' sagde hun. Han gned kort usikkert sin nakke. Hun holder om ham og krammer ham.

"Vi må hellere gøre klar til at de kommer" sagde han. Hun begyndte på maden og smilede for sig selv. Han ryddet lidt op, så ikke alle hans urter flød over det hele. Hun hjalp til og smilede. Han gik ud og fejet blade væk fra dør indgangen. Bella hører hestene og smilede ''de er her skat'' sagde hun glad og hentede deres lille datter. Antonio tog imod dem. "En ære at I kunne komme forbi" sagde han venligt til hendes far. moren kom ind og så anna ''omg hvor er hun bare dejlig hun minder om dig bella'' hviskede hun og så på hamk og slapper af og rødmede meget og slappere for sig selv.. anna smielde for sig selv. "Bæst at du gør min pige gravid" sagde faren til Antonio. Det fik ham til at synke. ''far! kom og se dit barne barn som antonio har givet dig'' sagd ehun alvorligt. Han gik hen og kiggede. Imellem tiden tog Antonio et mynteblad i munden for at slappe af. anna så på sin morfar og grinede sødt og nutette som bella gjorder som lille.. bella ser på antonio. Antonio smilede venligt til Bella, bella så ham i øjnene.. anna smiler glad. Han stod lidt på afstand, da han kunne mærke hadet fra Bellas far meget tydeligt, og det skulle ikke ende med familie krig. ''far... hvis du ik tilgiver antonio kommer du ikke til at se anna igen'' sagde bella med alvor i stemmen. Faren overgav sig,og sluttede fred med Antionio. Hun smilede og gav sin far anna så han kunne holde den.. Han holdt hende nervøst. Antonio så på dem. ''far rolig sæt dig ned med hende så falder hun ingen steder'' sagd ehun blidt og roligt. Han satte sig i sofaen. Antonio så på ham, og tog endnu et mynte blad i munden. hun tog myntebladet fra ham og smielde ''giv mig et kys i stedet'' sagde hun. Han tog hende ind i sine arme og kyssede hende længe. hun kyssede igen og tog om ham. "Tak min skat" sagde han kærligt. hun smilede ''så lidt'' sagde hun. Han holdt om hende, og så på hendes far. selvom der nu var fred, så gjorde den mand stadig Antonio nervøs. hun smilede.

*Bare han ikke taber hende* tænkte han. anne grinede og smielde sødt til sin farfar, bella smilede. han grinede, men hun gled ud af hans hænder. Antonio sprang hurtigt og greb anna. bella gispede bange.. anna græd bange og holdte om sin far. "Rolig min pige, far er her" sagde antonio trøstende. bella løb der ov og så på antonio ''er hun okay?'' spurte hun bange.. anna holde rom sin far. "Hun er skræmt, men ellers okay.. jeg putter hende altså" sagde han og gik ind i soveværelset med anna og lagde hende i vuggen. moren så trist ned ''det vi alså kede af'' sagde hun.. bella ser på dem ''det okay heldigt antonio var hurtig til at gribe hende'' sagde hun lettet. "Hvordan kan din mand være så hurtig, det var umenneskelig fart" sagde faren. Antonio sad ved annas vugge og så på hende, og vuggede hende. ''jeg ved det faktisk ikke men jeg elsker ham lige meget hvad'' sagde hun. "Kan du finde ud af det" sagde faren, og gik mod døren. ''ja far'' sagde hun og gik ind til antonio. Antonio så hende komme ind. "Hvad er der min skat" sagde han blidt og roligt. Han havde endelig fået Anna til at sove. bella smilede ''vil du med ud i stuen vil gerne snakke med dig elskede'' sagde hun kærligt. "Kan jeg vel godt, nu sover anna i det mindste" sagde han. hun fletter fingre med ham og går ind i stuen ''hvordan kan du være så hurtigt?'' spurte hun. "Bare øvelse søde" sagde han. ”skat hvis det er noget andet og du lyver mfor mig'' sagd ehun trist. "Bella jeg vil aldrig lyve for dig, jeg har trænet i mange år for at blive så hurtig, jeg er øm i mine ben efter det hver gang" sagde han, og gik hen til vinduet. Hvordan kunne hun dog tro, at han ville lyve for hende? bella så ned hun var bange, alle havde løjet for hende gennem hendes liv så hvorfor skulle han ikke også lyve ''jeg går en tur'' sagde hun med tåre i øjnene og otg sin jakke. Antonio så ned. "Tag jeres datter med jer, vores kærlighed er åbenbart ikke stærk, siden hun tror jeg vil lyve for hende, Bella er den allersidste jeg vil lyve for" sagde Antonio, og gik ind og lagde Anna i en lille kurv. Tårerene løb ned af hans kinder. Han gik ind i stuen igen med kurven. Han satte den. "Anna skal være hos sin mor, hun vil ikke kunne leve uden sin mor" sagde han trist, og gik ind i soveværelset igen, og lukkede døren. Bella græd bange hun kom hjem og tog Anna op og trøstede hende og sang om hvor meget hun elskede Antonio så han også hørte det hun græd bange. Antonio sad op af døren, "Bella hvordan kan du tro jeg vil lyve, du er jo kvinden i mit liv" græd han ulykkeligt.

En bog faldt ned fra hylden i deres soveværelse hvor der stod Bellas hemmelighed. Han greb den, og læste den, da han bare troede det var en almindelig bog. der stod alle de løgne Bella havde hørt på da hun var mindre og til sidst stod der ''Antonio undskyld hvis jeg mistror dig'' o man kunne se det var ny skrevet da Bella havde græd under det. Han åbnede døren, og gik ud i stuen. "Du mister mig ikke Bella, det såre mig bare, at du virkelig kn få dig selv til at tro, at jeg vil lyve for dig, det vil være som at lyve for mit hjerte" sagde han, med bogen i hånden. Bella så det og græd meget hun rystede ved minede om alle de løgne og græd mere ''undskyld Antonio'' sagde hun bange. Han gik hen til hende og tog hende ind i sine arme. "Skat jeg vil jo aldrig lyve for dig, jeg elsker dig jo" sagde han. hun græd mod ham og elskede virkelig også ham ''jeg elsker dig af hele mit hjerte du må ikke hade mig'' græd hun. "Vi holder intet hemmeligt for hinanden skat" sagde han kærligt. nej'' sagde hun kærligt og smilede for sig selv og slapper af og rødmede meget. god min skat" sagde han. Hun kysser ham længe. Han kyssede hende ømt, men huskede så at han havde lagt Anna i den kurv. Bella havde Anna i armene. Han så det, og smilede lettet. Hun smilede.

Da forældrene gik, satte Antonio sig i sofaen. Han havde hovedpine nu, og det drev ham til vandvid. da Bella rørte hans pande forsvandt hans hovedpine Han tog om hende, og hvilede hoved ind imod hende. "Jeg havde nær givet dig og Anna til dine forældre" sukkede han. ”hvad!'' sagde hun bange. "Troede jo du var vred på mig" sagde han ” vred nej'' sagde hun. "Jeg var jo ked over at du ikke stolede på mig" sagde han. ”jeg stoler på dig jeg er bare bange'' sagde hun. "Det ved jeg skat, men hvorfor er du pludselig bange nu" sagde han. ”når mine forældre er der, er jeg altid bange” sagde hun. "Skal vi så lade være med at invitere dem igen" sagde han. ”nej de skal se Anna men du skal ikke tage dig af hvis jeg begynder at opføre mig underligt” sagde hun. Han nikkede. "Skal jeg nok huske skat" sagde han kærligt. Hun smilede. "måske burde vi gå tidligt i seng" sagde han ”ja god ide skat'' sagde hun kærligt. Han smilede, og bar hende i seng. hun lå med Anna i armene. Han lagde sig, og holdt om dem. Bella faldt i søvn. Han faldt også i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...