The Wiseman

En pige forhekses, og søger efter en visman som kan redde hende. Mange afviser hende, men så kommer hun til den yngste, og han vil bruge sin magi på at hjælpe hende ud af forbandelsen.

5Likes
1Kommentarer
396Visninger
AA

2. Kapitel 2

Den næste dag vågnede Antonio tidligt, han lavede morgenmad. Bella lå på sofaen og sov lidt... hun vågnede op og smilede til ham. "Godmorgen" smilede han venligt. ''godmorgen'' sagde hun og ville hjælpe ham. "Har du sovet godt" sagde han og dækkede bord. Hun nikkede ''ja jeg har'' sagde hun. Han smilede blidt. "Det er godt" sagde han. ''hvad med dig?'' spurte hun. "Sådan da, min døgn rytme er ude af den på grund af de sjældne svampe" sagde han. ''hvad med at lade mig samle dem om natten så du kan få sovet'' sagde hun. "Så må jeg hellere lære dig, hvad det er for nogle svampe" sagde han og lavede noget the af urter. Hun nikkede ''okay men jeg vil hjælpe dig som di hjælper mig'' sagde hun. "Okay," sagde han, og drak af sin the. Hun satte sig ned. Han skar noget brød, og smurte det med hjemmelavet smør, og gav hende det så. "Hvor længe har du egentlig været forhekset" sagde han og bed i sit eget brød. Hun tog imod det... hun sukkede ''siden jeg blev født, min far var min mor utro efter jeg blev født så min faster forheksede mig for at hævne sig på min far'' græd hun. "Vi skal nok få det ophævet" sagde han venligt og tog hendes hånd. "Det lover jeg dig min ven" sagde han. hun smilede for sig selv og slapper af ''tak. mit navn er Bella min mor sagde det betyder smuk på fransk'' grinede hun. "Det er et meget smukt navn" sagde han. hun smilede og tog sin hånd til sig ''mange tak'' sagde hun blidt.

Han smilede, og gik hen og lavede en eliksir, som hun kunne drikke, som muligvis kunne dæmpe forvandlingen lidt. Hun så over på ham og var nervøs.. "Drik dette, det gør at du kun forvandles en gang om måneden ved hver fuldmåne" sagde han. Hun så på den og bed sig i læben og tog drikken og drak den og blev nervøs. Han lavede en sød drik, for den drik der ville være sur. Hun hostede da det smagte af lort. Han gav hende den søde drik. Hun tog imod den og drak selv. Han smilede venligt, og tog så sin bog om forbandelser, og ledte efter modgiften til ulve forbandelsen. hun så ned i jorden.

Han læste alle sine bøger igennem, for at hjælpe hende. Hun så på ham. Han gabte over sine bøger, nogen af dem var kedelige at læse. Hun kom over og gav ham massage hun så solen gå ned ''nej ikke nu'' sagde hun og hang fra hans ryglæn og faldt ned på ryggen og pev. Han tog hende op, og bar hende ind i hans soveværelse, og lagde hende i hans seng. Han lagde sig selv i sengen og lagde sit hoved mod hendes pels, og gabte træt. Hun kravlede op på hans brystkasse. Han nussede hende bag øret.

"Vi må snart ud og samle de svampe" sagde han *jeg skal nok finde dem bare sov Antonio'' hviskede hun og smilede. "Men pas på, nogen jager når der er mørkt" sagde han. *bare rolig jeg har sort pels jeg kan nemt gemme mig* tænkte hun og tog en kurv i munden og løb afsted. Han blev urolig for hende, og valgte at gå efter hende. hun fandt dem og hver gang jægerne kom, gemte hun sig som hun skulle og kom hjem hurtigere. Antonio kunne ikke ses i mørket. Så en jæger så kun hans øjne, da han bukkede sig. Et skud lød og Antonio blev ramt. Han skreg af smerte. Bella hørte det og løb hen og bed jægeren i arm og lagde ham ned og hvæssede.. *vitch* tænkte hun og løb hen til Antonio. Han holdt sig til såret, og bed sammen. Han så hende komme. hun slikkede ham på kinden *du må hjem* tænkte hun og støttede ham så godt hun kunne hele vejen hjem hun løb ud for at skifte da det v ar morgen og blev menneske hun kom ud til ham og hjalp ham... og sad hos ham.

Han rakte sin hånd ud efter hende, og fik fat i hendes hånd. "Jeg blev urolig for dig smukke" sagde han kærligt. hun gispede og tog sin hånd til sig, ''jeg sagde det jo jeg kunne godt passe på mig selv'' sagde hun og så ned i jorden. Han så lidt væk. "Jeg har aldrig været bekymret for nogen før... så...jeg..."sagde han og satte sig op, og fik sig rejst. "Jeg må hellere få lavet modgiften til dig, så du kan være fri" sagde han og begyndte at lave eliksiren til hende. hun fik ham ned og sidde ''du skal slappe af til dit sår er healede'' sagde hun. du skal hjælpes først, så kan mit helbred komme i sidste række, jeg lovede jeg ville hjælpe dig" sagde han, og rejste sig igen, og fik sat eliksiren over kog. hun satte ham ned ''fortæl mig hvad jeg skal gøre så gør jeg det mens du slapper af. "Den skal bare koge nu, og når den er færdig skal den drikkes" sagde han til hende. hun så på ham

''det min skyld du blev skudt'' sagde hun trist og så ned i jorden. Han rejste sig op, og tog hende ind i sine arme. "Jeg blev skudt, fordi jægeren ikke kunne se mig, det er ikke din skyld smukke" sagde han charmerende. hun holdte fast i hans trøje og tårerne løb ned af hendes kinder ''det er stadig min skyld'' hviskede hun. Han holdt hende tæt, og nussede hende beroligende i håret. "Alt skal nok gå" sagde han. hun så ned i jorden ''jeg kan ikke leve med tanken om du kom til skade fordi du bekymrede dig om mig'' hviskede hun mod hans brystkasse. "Det skal du ikke tænke på smukke" sagde han charmerende. hun så på ham med tåre i øjnene ''sov'' hviskede hun til ham og lagde ham på sofaen. Han hev hende med ned, og lagde sine arme om hende. "Så skal du også sove" sagde han. hun så på ham ''men jeg skal holde øje med drikken Antonio'' hviskede hun. "Den pifter når den er færdig." sagde han, og tog fat i hendes håndled. "Jeg beder dig sov med mig" sagde han. Hun nikkede og tog sine håndled til sig og lagde sig hos ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...