den magiske nøgle

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 dec. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2013
  • Status: Igang
Veronika er 15 år og går på skt. Paulus skole, hun er lidt af en enspænder og snakker ikke rigtig med nogen. Men en dag ændrer det hele sig, da hendes farmor går bort og intet er som det plejer. Da hun finder ud af at hun ikke er som andre, og det hele går hurtigt fra glæde og harmoni til ulykke og mørke. Og hvad skal hun gøre for at stoppe det,? og når hun det før det er for sent.?

0Likes
2Kommentarer
168Visninger
AA

1. det onde selvskab

klokken var 06.00 og jeg lå bare og kiggede op i loftet, og ventede på at mit ur ville ringe. Jeg kunne ikke sove mere, det var mærkeligt,  lige for tiden kunne jeg ikke sove. Jeg rejste mig op, og gik over det kolde gulv, gulvet gav sig under mine fødder. Jeg stoppede foran mit spejl, jeg lagde mærke til at min trøje var nedringet, jeg rettede den og gik over til mit skab ,der var ikke særligt stort udvalg, kun den gamle kedelige skoleuniform og nogle gamle slidte sko .Jeg tog uniformen og skoene på, og gik over til spejlet igen. Mit lange lyse hår, hang ned foran mine skuldre .Jeg tog min børste frem og redte det, da jeg var nået så langt var klokken endelig 06.20 og mit ur ringede. Jeg skyndte mig ned af trappen, og mor var allerede i fuld sving med at lave morgenmad. Jeg stod lidt og kiggede på hende ,før hun opdagede at jeg stod bag ved hende. " Godmorgen skat". Det var det samme hun sagde hver morgen, og jeg plejede bare at give hende et nik. Hun satte morgenmaden på bordet og jeg satte mig på min plads, jeg skyndte mig at spise, da jeg opdagede at jeg var ved at komme for sent. Jeg greb mine ting og skyndte mig ud af døren.

Endelig ringede det ud fra time, jeg satte mig hvor jeg altid plejede at sidde. Helt alene og den samme tanke slog mig hver dag. " jeg er ikke som de andre jeg kan mærke det". Men hvad skulle der være anderledes ved mig, udover at jeg ikke havde nogle venner. Jeg vendte mig om, og så alle de andre fra min klasse spille fodbold, og bare hygge- snakke. Men mig, nej, jeg sad alene. Men som altid fik jeg selvskab, ikke det selvskab jeg ville have, men det selvskab ,jeg ikke kunne blive fri for. Ida, Maria og Laura. " Nåh lille lort du sidder nok og hygger hva". Jeg vendte mig om, og lod som om de ikke var der. Pludselig ringede telefonen ,det var mor. " Kom Nu farmor er syg".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...