I know how to say "skål"

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 dec. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Færdig
Jeg er alt for nervøs til at snakke. Kom nu, find på noget at sige! Mine tæer krummer sig virkeligt meget ned i sneen. Jeg tører mine svedige håndflader af i mine bukser, skiftevis, med telefonen i den anden hånd. Så tager jeg en dyb indånding. Først helt oppe i brystet, men det gør mig bare mere nervøs. Fuck, fuck, fuck... hvisker jeg, så Noah ikke kan høre det...

11Likes
16Kommentarer
886Visninger
AA

2. Prins i Marokko

Min farfar er prins i Marokko, men det er der ikke engang noget sejt i.

Jeg fortalte det engang til Elise. Elise er populær, selvom hun hedder Elise. Jeg synes Elise lyder som sådan en landpige som er igang med at bage en kage med marengs. Elise er en rigtig københavnerdronning - altså vi kommer faktisk alle sammen fra københavn - men Elise er sådan en der bruger sin eftermiddag på strøget, med et kaffe-to-go-krus i hånden.

Jeg gik i femte klasse, og jeg tænkte at jeg måske ville rykke en lille bitte skumfidus højere op i hierarkiet hvis jeg fortalte sådan noget. Elise fortalte engang om at hendes far har været til møde i Baronessens hus, og hele klassen havde hendes opmærksomhed. Måske ville jeg også få lidt opmærksomhed hvis jeg fortalte min hemmelighed.

"Min farfar er prins i Marokko" sagde jeg, eller måske peb jeg mere. De drejede ikke engang hovederne, og jeg satte mig ned i vindueskarmen, og tog høretelefoner i ørerne.

Vi havde historie bagefter, det handlede om kongerækken. Vores historielærer dengang hed Bente, og er født engang i starten af 1900-tallet. Jeg rakte fingeren op, og fortalte at min farfar var prins i Marokko. "Det er godt" sagde hun, som hun ville sige hvis der kom en førsteklasse og fortalte at julemanden var ude i gården. Og så gik vi ellers igang med at læse om Frederik den 3. og indførsel af enevælde og hvad ved jeg. Jeg kiggede bare ud af vinduet, mens jeg forestillede mig min farfar med et septor i hånden.

Nu er min cola tom, og jeg ramte forbi skraldespanden.

Nå, men Elise kom over til mig om eftermiddagen og spurgte om det var Marokko min far var prins i. Jeg sagde ja, og glemte helt at fortælle at det altså var min farfar der var prins. Jeg smilede, for det var rart at hun talte til mig. Det var rart at nogen talte til mig.

"Perker" sagde hun, og skubbede til mig, da hun gik forbi.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...