I know how to say "skål"

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 dec. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Færdig
Jeg er alt for nervøs til at snakke. Kom nu, find på noget at sige! Mine tæer krummer sig virkeligt meget ned i sneen. Jeg tører mine svedige håndflader af i mine bukser, skiftevis, med telefonen i den anden hånd. Så tager jeg en dyb indånding. Først helt oppe i brystet, men det gør mig bare mere nervøs. Fuck, fuck, fuck... hvisker jeg, så Noah ikke kan høre det...

11Likes
16Kommentarer
903Visninger
AA

11. Det næste bogstav

Jeg kigger lidt i "Velkommen i filosofiens verden" som jeg fik af mor. Der er ikke særligt mange billeder, og masser af tekst.

Demokrit var en af de første græske filosofer. Hans filosofi var baseret på at alt måtte kunne deles til der til sidst var et stof, som ikke kunne deles, som alt var lavet af. Han kaldte stoffet for "atomer"

Jeg lukker bogen sammen igen. Mor står og vasker op. Så finder jeg computeren frem på mit værelse, men Noah har ikke svaret. Jeg bevæger mig over til mit skrivebord, bare for at tromme lidt på det. Jeg tænder for loftsventilatoren. Slukker den igen.

Jeg finder "1000 riddles" frem, og slår op på side 16, hvor der igen er sådan nogle systemer, denne gang er det bogstavs-systemer, og sværhedsgraden er 2 stjerner (hvad så end det er). Jeg sætter mig ved spisebordet i køkkenet, og går i gang med at løse dem. Mor er færdig med at vaske op da jeg er ca. halvvejs gennem siden. "Hvad laver du?" spørger hun, mens hun finder en panodil frem i skabet over håndvasken. Eller måske to. "Hmmm, det er den der bog far gav mig" siger jeg, irriteret over at hun afbrød mig, for nu tabte jeg tråden. "Må jeg se?" siger hun, og flytter bogen så jeg igen bliver forvirret over bogstaverne. "Arj mor, jeg er midt i en gåde!" siger jeg. "Undskyld!" siger hun fornærmet. Jeg har aldrig set hende reagere på den måde. Hun er altid så stille og pibende og skrøbelig.

"Jeg siger det bare" siger jeg, og bliver igen opslugt af systemet. Jeg hvisker det højt: ABIOCDKLEFÆ. Og hvad er så det næste bogstav? "Jeg er simpelthen bekymret for dig" siger hun til mig, som om at jeg med vilje har smidt én kæmpe pose bekymringer i hovedet på hende, ligenu. "Ø!" råber jeg! Jeg skriver det i boksen. Det næste bogstav er Ø.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...