I know how to say "skål"

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 dec. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Færdig
Jeg er alt for nervøs til at snakke. Kom nu, find på noget at sige! Mine tæer krummer sig virkeligt meget ned i sneen. Jeg tører mine svedige håndflader af i mine bukser, skiftevis, med telefonen i den anden hånd. Så tager jeg en dyb indånding. Først helt oppe i brystet, men det gør mig bare mere nervøs. Fuck, fuck, fuck... hvisker jeg, så Noah ikke kan høre det...

11Likes
16Kommentarer
901Visninger
AA

7. 1000 riddles

Det tager mig præcis 63 minutter at læse de 18,9 sider, og jeg læser 2 linjer ekstra fordi så er jeg nemlig nået til kapitel 3. Jeg får ondt i hovedet af at læse. Mor siger at hun ikke forstår det, hun har tonsevis af tykke krimmier, og hun minder mig hele tiden om at jeg skal være mere end velkommen til at læse dem. Jeg kvitterer, med at sige at hun kan være mere end velkommen til at hjælpe mig med Planks konstant, men så griner hun bare af mig, og siger at jeg er skør i bolden, eller at jeg er en skør kule eller noget i den retning. Jeg tror ikke engang hun ville kunne svare mig på, om Planks konstant havde noget at gøre med med biologi, fysik eller matematik..

Nok om Planks konstant... du keder dig sikkert allerede. 

"Der er kommet en pakke fra far" råber mor ude fra køkkenet. Jeg løber ud til hende. Hun står og steger frikadeller, med et rigtig husmoder-agtigt forklæde på. Hun er ikke sådan husmoder-typen, det er faktisk ikke så tit hun laver mad selv, og hun arbejder 37 timer om ugen. Jeg er enebarn, tror jeg nok. Min far ser jeg ikke så tit. Han og min mor er skilt, og min far bor i Marokko. Hun rækker mig pakken. "Jeg ville vente til du havde læst. Hvis ikke du gad læse, kunne jeg sige til dig, at du kun måtte få pakken hvis du læste" siger hun, mens den dejlige duft af frikadeller breder sig i mine næsebor.

Overspringshandling, eller øhmm, rettere overspringstanke: Er det ikke et underligt udtryk?  breder sig i mine næsebor. Jeg mener, så store er mine næsebor jo ikke.

Jeg begynder at rive pakken af, og da jeg får flået halvdelen af pappet af ser jeg EN BOG. EN BOG?! Jeg troede da at min far, som den eneste i hele verden, forstod at jeg hader at læse.

Jeg river resten af pappet af, lægger bogen på køkkenbordet og begynder at læse. Lampens hospitalslys får bogen til at skinne underligt tilbage i mine øjne. "1000 riddles" står der på coveret, det er en engelsk bog. Jeg begynder at læse på bagsiden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...