Drengen der ikke ville dø - Baseret på en virkelig historie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 dec. 2013
  • Opdateret: 14 jan. 2014
  • Status: Igang
Drengen der ikke ville dø Omhandler kæreste parret Claus og Julie, som skal have sit første barn. Men desværre for parret er deres nyfødte dreng ikke som forventet, og især Julie har alvorlige problemer med at tackle situationen. Kommer Julie sig over choket?, og overlever den nyfødte dreng? Historien er baseret på en virkelig oplevelse. Læs historien for at finde svaret ->

1Likes
2Kommentarer
308Visninger
AA

5. Kapitel 5: Afgørelses 48 timer…

Hun følte bogstavelig talt, at hun var vågnet op til et mareridt, et mareridt som varede evigt og aldrig ville ende. Overlægen prøvede det bedste han havde lært, men mimikken krakkeleret langsomt i hans ansigt, som et maleri der blev kastet vand på. Julie kunne ane hvordan angsten bare løb ned af ham, måske hang det også sammen med deres i forvejen dårlige kemi.

 

Casper havde fået en hård medfart på livet med alt det han allerede havde været igennem, at han stadig lever må være et tegn mente Julie! “Casper har desværre pådraget sig en følge sygdom, en hjerneskade kommer sjældent alene” sagde overlægen. “ Casper har tabt væske og lå tidligere og badet i sit egen væske, han lå og krampet, det har vist sig at være et epilepsi anfald”

 

Caspers situation var meget kaotisk, og Julies øjne viste tomhed, faktisk valgte hun ikke at høre det. Casper blev sat op på medicin da lægerne ingen anden udvej, overlægen mente at Casper højst havde 2-3 døgn tilbage at leve i. Han havde intet levedygtigt tilbage i kroppen, den kørte på reserverne. Lægernes ageren var stærkt faldende, hun kunne fornemme en form for opgivende attitude. Julies status var nu, at hun havde mistet sin mand, og lå på hospitalet med en dødede barn, og samtlige læger havde opgivet hende, der var kun hende selv som troet på det.

 

Timerne gik, og stemningen blev mere og mere kaotisk.

 

“Hvis jeg ku få puttede nogle vitaminer og mineraler i ham, og samtidig trappe ham ud af medicinen, så må der være en reel chance for overlevelse” tænkte hun.

Dog var hun sikker på, at overlægen aldrig vil gå med til det, at trappe Casper ud af medicinen kunne risikere at kroppen stoppede med at fungere, og han kunne ende som en grøntsag, det var hun overbevist om.

 

Var der nogen anden mulighed?

- Julie var af den overbevisning at livet handlede om at tage nogle chancer, og nogle gange kunne det betyde liv eller død. Andre gange ku det betyde drømmen brændte ned, men også at muligheden for alt den lykke man kunne få ved, at det lykkes overstrålede hendes bekymring for hvis det gik galt.

 

Casper lå bare ved hendes hospitalsseng og lå, ingen reaktion, ingen kontakt. Det kunne havde været en død baby konkluderet hun og overlægen i fællesskab. Tragisk at hun skulle være med til at konkludere det, men hun måtte jo se realiteten i øjene. Døren gik pludseligt op ind til stuen, og en ukendt kvinde kom ind, “ Hej Julie, jeg har hørt om din forfærdlige situation og den berøre mig dybt - jeg ved jeg kan hjælpe dig og Casper. Jeg behøver bare din recept først?”

 

Julie vidste ikke hvordan hun skulle reagere, skulle hun smile eller græde. Dette var første gang, at hun oplevede et menneske som var oprigtigt interesseret i hendes situation.

 

“ JA, jeg er åben for alt bare det ikke omhandler mere medicin” 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...