This is Chloe

Chloe var en genert og indelukket forretningskvinde. Hun tog på arbejde, klarede hvad hun skulle uden at bemærke omverdenen og derefter hjem igen i sofaen med den sædvanlige espresso. Det var rutine. Hun nød, at alt var struktureret. Men da hun bliver kåret som årets medarbejder, forandrede alt sig. Hun bliver en helt ny personlighed, og hun bliver en stor del af nytårsfesten på firmaet. Budskab: Du er god nok, som du er. Du kan, hvad du vil.

1Likes
0Kommentarer
468Visninger
AA

3. Tvivl vs. gejst

Da hun igen stod med brevet i hånden, fik hun en mærkelig fornemmelse i maven. Var dette rigtigt? Burde hun bare blive hjemme? Nej, det gik ikke. Brianna havde jo brugt næsten tre timer på at hjælpe hende i det rigtige look. Det ville ikke være pænt bare at blive hjemme. Så var der jo ingen, der fik det super flotte look at se. Så havde de tre timer været spildte. Selvom det havde været hyggeligt. Brianna var blevet til en kop kaffe og en hyggelig snak. "Jeg forstår virkelig ikke, at du kan drikke det stads," havde Brianna, hentydende til Chloes espresso, sagt. "Stads? Hvad mener du med dét? Det har da næsten samme smag som din kaffe." Det var typisk Chloe og Brianna at diskutere kaffe.

"Nå, hvad havde du tænkt dig, du skulle have på?" Spurgte Brianna, der var kommet tilbage fra toilettet. Hun så tvivlen i Chloes øjne. "Chloe, altså," begyndte hun og sukkede. "Hjælper det dig slet ikke at vide, at Ryan kommer med? Var det ikke noget med, at han ville komme her og hente dig? Han skal nok passe på dig; det er jeg sikker på." Chloe tog en dyb indånding. "Jo. Jeg ved det, men.." Hun gik i stå. Hvad var det egentlig, der holdt hende tilbage? "Du er i gode hænder," sagde Brianna, som havde hun læst Chloes tanker. "De er alle sammen søde mennesker." Chloe kiggede væk for en kort stund, fangede derefter Briannas blik og kiggede til sidst stift ned i gulvet. "Jeg har heller aldrig sagt, at de ikke var søde. Men du ved.. Alle de mennesker. Al den larm. Hvor skal jeg befinde mig? Hvordan skal jeg agere? Og hvorfor skulle jeg dog være årets æresgæst? De er ude på noget, Brianna, og jeg bryder mig ikke om det." Hun åndede langsomt, lettere sukkende ud. Brianna sendte hende et skævt, forsigtigt smil. "Du modsiger dig selv, søde ven." Begyndte hun og holdt en kort pause, inden hun fortsatte, "du kan ikke sige, at de er søde mennesker for herefter at anklage dem for at være ude på noget. Det hænger ikke sammen, kan du se det?" Chloe trådte et skridt tilbage og flakkede med øjnene. "Jeg mener bare, at de aldrig rigtigt har bemærket mig. Jeg har været usynlig for dem. Hvorfor så pludselig bemærke mig nu? Der er intet nyt sket." Brianna lagde en forsigtig hånd på Chloes skulder. "Kom," sagde hun lavmælt. "Vi går ind og kigger på, hvad du har af muligheder for påklædning. Det skal nok gå. Ryan forlader ikke din side; det ved du også udmærket godt." Selvom Chloe var lidt irriteret over, at Brianna agerede mor, var hun udmærket klar over, at det faktisk var for at hjælpe hende godt på vej. Måske det alligevel ikke ville være så tosset til den nytårsfest. Hvad var det nu, man sagde? Der er ikke noget, der er så dårligt, at det ikke er godt for noget. Pludselig havde hun fundet gejsten. Hun havde faktisk lyst til at tage afsted.
"Hvor er det spændende," fløj det ud af munden på hende. Brianna, som ellers stod med snuden inde i klædeskabet, rettede sig op og kiggede meget overrasket og spørgende på hende. "Hvad er spændende, siger du?" Chloe havde julelys i øjnene. "Festen," sagde hun næsten hvinende. "Jeg glæder mig rent faktisk til nytårsfesten. Jeg glæder mig til at se Ryan. Jeg glæder mig til at se Chris. Ja, jeg glæder mig til at se hele bundtet. Gad vide, hvordan de har pyntet op derinde i år?" Hun lød pludselig som et lille barn, der var på vej til Disneyland. "Sig mig, hvor har du fundet den begejstring henne?" Lød det forunderligt fra Brianna. Chloe stod kort med et eftertænksomt blik i øjnene. "Jeg ved det faktisk ikke. Jeg mindede bare mig selv om, at der ikke er noget, der ikke er så galt, at det ikke er godt for noget, tror jeg. Det kan være, jeg lærer noget nyt om mig selv. Det er ikke til at sige på forhånd. Jeg ved bare, at jeg glæder mig til at finde ud af det." Smilende lallede Brianna hen til Chloe, som stod lænet op ad væggen, og gav hende et ordentligt kram. "Hvor er jeg glad for, at du endelig har fundet dén indstilling. Det er godt til dig." Ja, det var lige, hvad det var. Det nyttede ikke noget at gemme sig i sin treværelseslejlighed. Verden havde en masse at byde på. Nytårsfesten var en fin start.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...