This is Chloe

Chloe var en genert og indelukket forretningskvinde. Hun tog på arbejde, klarede hvad hun skulle uden at bemærke omverdenen og derefter hjem igen i sofaen med den sædvanlige espresso. Det var rutine. Hun nød, at alt var struktureret. Men da hun bliver kåret som årets medarbejder, forandrede alt sig. Hun bliver en helt ny personlighed, og hun bliver en stor del af nytårsfesten på firmaet. Budskab: Du er god nok, som du er. Du kan, hvad du vil.

1Likes
0Kommentarer
471Visninger
AA

7. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det

Sommerfuglene i maven fløj vildt rundt, som om de ikke kunne finde ro, og genertheden vendte tilbage, idet hun var på vej op ad trappen. Du kan godt, Chloe. De tror på dig. Du skal også bare lære det. Come on, det kan da ikke være så svært. Du har styr på tingene, tænkte hun. Turen op ad trappen føltes lige pludselig kort. Da hun tidligere gik op ad den føltes den lang. Alt for lang. Denne gang forsvandt trinnene hurtigt. Hun tog en dybindånding. Nu gør du det bare, som om du aldrig har gjort andet. Hun vendte sig om mod de andre, der stod og kiggede afventende op på hende. Udvis næstekærlighed, tænkte hun og sendte James en kærlig tanke. Måske det ikke var så tosset at stille op og holde en tale for hele firmaet. At vise at man er mere end bare den stille mus i hjørnet. Man kan godt være interessant, selvom man ikke er den, der taler mest højlydt, selvom man ikke er den, alle får øje på i mængden. Jeg skal vise dem, tænkte hun selvsikkert. Jeg kan, jeg vil, jeg gør det. "At få at vide - og så på en sådan måde - at jeg er forfremmet, at jeg har nået toppen er stort. Tak, Chris." Begyndte hun og sendte Chris et taknemmeligt smil. "Jeg har længe drømt om at stå her. På toppen af min personlige trappe. Ser I; jeg har altid tænkt på tingene i livet, som var de en trappe. Tag ét trin ad gangen, få begge ben op på dette trin, så du står solidt. Værdsæt dette. Lær af dette. Når du er klar, træd da op på næste trin. Sørg igen for at få placeret begge ben på dette ene trin. Hvis du springer et trin over, eller har for travlt med at komme videre til næste trin, så du kan nå toppen, risikerer du bare at ryge ned igen. Fortsæt først, når du er klar. Når du har lært, hvad læres skal på det trin, du står på i nuværende øjeblik. Det betaler sig. Jeg har brugt denne teknik det meste af mit liv; se, hvor jeg står nu. På toppen af trappen. Bogstaveligt talt, men også på min personlige, indre trappe. Jeg satte mig et mål og tog det trin for trin for at nå herop. Og jeg har det godt. Rejsen har ikke altid været en dans på roser. Der hører nedture med; dem kan ingen af os undgå. Men vi kan gøre det lettere for os selv, vi kan reducere en smule i nederlagene. Det er dit liv; du er herre over, hvordan det skal forløbe. Tænk positivt, udvis næstekærlighed, I sidste ende kommer det tilbage til dig. Når du mindst venter det. Vær god mod dine omgivelser og dig selv. Du er fantastisk, du er smuk, du er din egen stjerne. Du kan, hvad du vil." Hun holdt en kortvarig pause, gjorde imellemtiden tegn til at få et glas champagne. En tjener dukkede straks op med et fad i hånden. Hun tog forsigtigt et glas op og rakte det frem, fik fanget Chris' blik, som kom hen på siden af hende. "Jeg synes, vi skal løfte vores glas for Chris. Han har gjort et helt eminent stykke arbejde i de mange år, han har været her. Han har lært os en masse. Han har været en pioneer. En stærk personlighed og en helt fantastisk chef. Jeg ønsker ham al held, hvorend verden leder ham. Jeg har hver morgen glædet mig til at komme på arbejde, fordi jeg har vidst, at her er søde mennesker, der vil hinanden det bedste, men som også kæmper for, hvad de selv vil, og hvad de selv står for." Hun løftede glasset i vejret. "For Chris," sagde hun storsmilende. "For Chloe," sagde Chris og løftede sit eget glas. "For Chloe og Chris," råbte de alle sammen højlydt og løftede glassene. Da alle havde taget en slurk af deres champagne, lød en ordentlig klappesalve, og flere piftede højlydt - deriblandt både Ryan og James. Chloe gik selvsikkert ned ad trappen og sendte flere af kollegaerne et strålende smil. Hun strålede. Ryan kom hende i møde og greb hendes hånd, da hun nåede andetsidste trin. "Det var en smuk tale. Smukt budskab. Fint at du lige fik James' ord flettet ind i det. Jeg tror, han føler sig beæret over det. Hvor var du god og.. Troværdig deroppe. Jeg sagde jo, at du kunne. Du bliver en mindst ligeså fantastisk chef." Da hun trådte ned på gulvet, drejede hun en omgang omkring sig selv. "Jeg er en ny, forbedret version af mig selv. Hvis jeg var stærk før, så kan ingen, intet stoppe mig nu. Hvis jeg kæmper for det, kan jeg præcis, hvad jeg vil. Men jeg kan ikke gøre det alene. Jeg har brug for mine venner og min familie." Hun fangede både Katherines og James' blikke og bad dem gennem blikket og kropsproget om at komme hen og deltage. De kom straks. "Wauw, hvilken vidunderlig tale. Utroligt smukt budskab. Jeg er sikker på, at vi alle vil tage det til os. Og vi vil bestemt huske dig for dette i lang tid fremover. Nu er din virkelige personlighed kommet til udtryk. Gem dig aldrig væk igen, Chloe." Lød det begejstret fra Katherine. "Jeg kunne ikke sige det meget bedre," begyndte James. "Du stråler som aldrig før." Chloe smilede over hele ansigtet over de rosende ord fra vennerne. "Jeg kan takke jer for det. I hjalp mig på benene, alle tre. I hjalp mig med at finde troen på mig selv. Nu mærker jeg det. Jeg kan ikke takke jer nok." Hun løftede igen sit glas. "For venner," sagde hun smilende, og de andre gjorde det samme. "For venner,"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...