This is Chloe

Chloe var en genert og indelukket forretningskvinde. Hun tog på arbejde, klarede hvad hun skulle uden at bemærke omverdenen og derefter hjem igen i sofaen med den sædvanlige espresso. Det var rutine. Hun nød, at alt var struktureret. Men da hun bliver kåret som årets medarbejder, forandrede alt sig. Hun bliver en helt ny personlighed, og hun bliver en stor del af nytårsfesten på firmaet. Budskab: Du er god nok, som du er. Du kan, hvad du vil.

1Likes
0Kommentarer
463Visninger
AA

6. Godt nytår

Det var begyndt at være bidende koldt. Det havde det egentlig været længe, men hun havde ikke rigtigt ville give udtryk for, at hun faktisk frøs. Men Ryan bemærkede det, da hendes tænder klaprede. "Chloe, din tumpe," sagde han med en drillende undertone. "Hvorfor har du ikke sagt, at du frøs?" Hun rystede afværgende på hovedet. "Fordi jeg ikke vil have, at du skal bekymre dig om mig. Jeg tager ikke noget for givet." Han tog sin blazer af og lagde den forsigtigt på hendes skuldre. Den duftede dejligt af Ryan. Duften af ham havde altid haft en beroligende effekt på hende. "Nej, præcis. Hvis du havde sagt, at du frøs, ville jeg ikke opfatte det, som at du forventede at få min blazer." Begyndte han. "Chloe, jeg er din ven. Jeg holder af dig, og derfor vil jeg altid bekymre mig om dig. Jeg ønsker dig det bedste. Simpelt fordi du fortjener det. Og fordi.." Han tøvede, sank en klump spyt og kiggede hende dybt i øjnene. "Chloe, jeg.. Vi har kendt hinanden i, hvad, femten år..?" Begyndte han nervøst. "Femten år, tre måneder og halvanden uge, for at være helt præcis," sagde hun drillende og lettede derved stemningen. Han rystede smilende på hovedet af hende. Har altid styr på de små, mindre vigtige ting. "Dér kan du bare se; du har styr på tingene." Sagde han med et dejligt smil i øjnene, men fik igen et alvorligt, men nervøst ansigtsudtryk. "Tilbage til sagen." Sagde han bestemt. "Lige siden den dag, vi mødte hinanden, har jeg mærket en gnist. Du har en dyb passion for det, du laver. Når du taler om det, lyser dine øjne op, og det har en helt ubeskrivelig effekt på mig. Husker du, da du sidste efterår fik mig overtalt til at gå med ud for at se årstidens flotte farver? Du talte uafbrudt om, hvordan du har planlagt dit liv. Hvad du vil opnå og hvornår. Jeg var helt betaget af, hvordan du har sat det hele op, og hvordan du talte så passioneret om det. Fordi du sætter dig nogle faste mål og kæmper for at opnå dem, bliver du belønnet. Har du bemærket, at du siden da i hvert fald har opnået to mål på den liste? Du er blevet forfremmet, for katten! Nu styrer du showet. Derudover har du åbnet dig mere op. Din personlighed stråler mere end nogensinde. Du er en stærk, ung kvinde, Chloe. Jeg.." Han gik i stå, da det hørtes indefra, at de talte ned. "Tyve, nitten, atten," lød det højlydt. Han sank en klump spyt. Han gik i panik. Hun beroligede ham ved at lægge en forsigtig hånd på hans kind og køre tommelfingeren fra side til side i en langsom og blid bevægelse. Han blev tydeligt påvirket af hendes berøring, for hans skuldre sank ned og hans blik blev mere afslappet. "Ryan, du ved godt, at du er utroligt god til at tale om alt muligt, der slet ikke er nødvendigt, ikke?" Sagde hun med et smil på læberne. Han gengældte hendes smil. Hun forstod virkelig at lette stemningen, at gøre tingene lettere. "Jeg elsker dig, Chloe Parker," hun nikkede. "Jeg elsker også dig, Ryan Kingsley." I et kort øjeblik kiggede de bare hinanden dybt i øjnene. "Ni, otte, syv," lød det fortsat indefra. Hun sendte ham et sigende, men drillende blik. "Så kys mig dog. Hvad venter du på?" Han kunne ikke lade være med at grine. Han lagde armene omkring livet på hende og trak hende helt ind til sig. "Tre, to, én - godt nytår!" I samme nu lænede han sig indover hende og gav hende et langt og lidenskabeligt kys. "Godt nytår, smukke," sagde han med ren kærlighed i stemmen, da de havde trukket sig lidt væk igen. "Godt nytår, søde Ryan." Svarede hun.

De gik hånd i hånd til de andre og blev overrasket af bannere, klappesalve og konfetti. "Tillykke, Chloe!" Lød det fra dem alle sammen. Hun smilede stolt og tog i mod håndtryk og kram. Katherine kom hen til Ryan, som stod for sig selv og betragtede sin elskede veninde, som han nu også kunne kalde sin kæreste. Hun lagde sin arm på hans skulder og lagde lidt vægt i. "Nå, du skulle simpelthen lige have hende nu, hvor hun er chef. Du skulle måske fedte lidt for chefen, eller?" Sagde hun og kæmpede for at holde masken, men forgævedes. Han sendte hende et skævt smil. "Jeg elsker hende, Katherine." Hun nikkede. "Hvad så? Gik det?" Han nikkede tilfreds. "Ja, det gjorde det. Tak, Katherine. Tak, fordi I gik væk. Jeg står i gæld til dig." Hun nikkede. "Ja, om du gør," sagde hun overlegent og grinede.

"Tale, tale, tale, tale," beordrede flertallet. Chloe mærkede et sug i maven. Hvad skulle hun dog sige? Hun havde ikke forstand på at lyde klog og professionel. Men Chris var heller ikke den bedste til den slags. Med blikket søgte hun over hele lokalet og fik øje på Ryan og Katherine. Hun fangede Ryans blik, som sagde: "Tro på dig selv. Du kan godt."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...