This is Chloe

Chloe var en genert og indelukket forretningskvinde. Hun tog på arbejde, klarede hvad hun skulle uden at bemærke omverdenen og derefter hjem igen i sofaen med den sædvanlige espresso. Det var rutine. Hun nød, at alt var struktureret. Men da hun bliver kåret som årets medarbejder, forandrede alt sig. Hun bliver en helt ny personlighed, og hun bliver en stor del af nytårsfesten på firmaet. Budskab: Du er god nok, som du er. Du kan, hvad du vil.

1Likes
0Kommentarer
467Visninger
AA

2. Familien Parker

Hele hendes liv havde hun følt sig tilsidesat. Hun var den mindste i familien, og hun havde sandelig heller aldrig været i tvivl om det. Specielt hendes mor og fire år ældre storesøster var gode til at minde hende om det. Det havde altid været de to, der havde det tætte forhold til hinanden. De kunne snakke om alt fra økonomi, fremtid og familie til fjollede tendenser og tv-serier. Det irriterede hende. Meget endda. Det var bare blevet værre med årene. Hun kunne aldrig deltage i deres samtaler, for hun fattede intet af, hvad der blev sagt. De talte henover hovedet på hende. Med vilje, følte hun.

Men den dag i dag havde hun magt. Hun var blevet en succesfuld forretningskvinde. Og de som altid havde set ned på hende og ment, at hun intet duede til. Tsk. Faktisk morede hun sig lidt over, at storesøsteren, Claire, ikke var nået ret langt med sit liv. Med et lidt skævt forhold til kæresten, Marc, valgte hun alligevel som blot tyveårig at gifte sig med ham. Chloe troede ikke på deres forhold. Og helt fejl tog hun heller ikke. Før der var gået et år efter brylluppet, gik det galt for dem. Deres skænderier tog til, men da hun fandt ud af, at hun var gravid, måtte de kæmpe for barnets skyld. Hvad Chloe morede sig endnu mere over, var, at de fik tvillinger. Egentlig ikke så overraskende. Det var gået i flere generationer i deres familie. Deres morfar havde en tvillingebror, og deres egen mor var også én ud af to, og hendes tvillingebror fik tvillinger for blot elleve år siden. Intet mærkeligt over, at Claire også fik tvillinger. Marc og Claire gik fra hinanden halvandet år efter, hun havde født. Deres skænderier var for mange. Det var naturligvis en skam, for de var søde sammen, når ikke de diskuterede, og det skulle man være heldig for at opleve. Så det var nok bedst for alle parter, at de gik hver for sig. Men alligevel kunne Chloe ikke undgå at more sig over hele situationen. Claire havde for travlt med det hele, og det gav bagslag. Nu kæmpede hun så som alenemor med to unger, der ikke var til at styre. Du kunne bare ha' tænkt dig om, søster, kunne Chloe ikke undgå at tænke. Hun havde jo selv fuldstændig styr på sit liv. Var uddannet og havde stor succes med sit arbejde, mens storesøster var hjemmegående alenemor uden uddannelse.
Selvom Matt var Claires tvillingebror, havde det dog trods alt være ham og Chloe, der var næsten uadskillelige. Han var en meget overbeskyttende storebror. Men hun elskede det. Hun vidste, at det var af ren kærlighed og omsorg, at han agerede sådan overfor hende. Han gjorde det ikke på helt samme måde overfor Claire. Han havde gjort sig samme tanker om hende, som Chloe havde. Det var rart at have nogen, der forstod.
Matt havde også godt styr på sit liv. Han var en meget eftertragtet advokat. Men sandelig også en dyr én. Og han havde for knap et halvt års tid siden friet til sin kæreste, Emily. Og hun sagde da selvfølgelig ja. De havde været sammen i næsten fire år. De var et virkeligt dejligt par. Chloe havde ikke vidst, at hendes højtelskede bror var så romantisk anlagt. Han købte jævnligt blomster til Emily. Inviterede hende ud. Han var virkelig en gentleman.
Deres mor, Cathryn, fik Matt og Claire som seksogtyve-årig, altså var hun nioghalvtreds nu. Hun plejede at være dagplejemor, men i en tidlig alder måtte hun stoppe. Hun blev ramt af kræft. Det nåede at sprede sig en del i hendes krop, men lægerne nåede at kurere hende helt. Hvilket mirakel. Men hun kom aldrig tilbage på arbejdsmarkedet, da hendes krop var blevet smadret af kræften. Så hun blev førtidspensionist som toogfyrre-årig. Det tog hårdt på hende. Hun var ikke glad for at skulle erkende, at hun aldrig kom til at arbejde igen. At hun nu måtte være hjemmegående.
Deres far, Max, var en kærlig og omsorgsfuld mand. Han var lidt ligesom Matt; holdt lidt ekstra øje med Chloe. De vidste begge to godt, at Cathryn og Claire ikke var gode til at skænke hende opmærksomhed. Max arbejdede en del for at forsørge familien. Han var byens politichef. Han var meget opslugt at sit arbejde, men han var også god til det. Vellidt blandt kollegaerne. Frygtet blandt kriminelle. Han var et stort navn i byen. Faktisk i hele landet.
Da Chloe var blot fem år gammel talte hele landet længe om én stor nyhed. Det dukkede op på adskillige nyhedskanaler og i flere nyhedsartikler, at Max Parker havde forladt denne verden, da en spritbillist kørte over for rødt og smadrede direkte ind i ham. Max døde på stedet, men spritbillisten slap billigt med en pænt smadret bil og et par brækkede ribben. Han levede endnu og havde det fint. Der blev holdt en kæmpestor begravelse for Max Parker. Faktisk dukkede flere tusinde mennesker op til denne begravelse. Det var smukt. Meget smukt. Claire og Cathryn virkede ikke synligt påvirket af Max' pludselige død. Men både Matt og Chloe var knust over deres fars dødsfald. Inden kisten skulle sænkes i jorden, løb Chloe grædende hen til den og smed sig på knæ foran den. "Han må ikke komme i jorden, for så ser jeg ham aldrig igen," havde hun hylet højlydt. De nærmeste omkring hende blev tydeligvis påvirket af den lille scene. Matt var kommet hen og havde taget hende i hånden. "Du ser ham igen, når det er din tur," havde han forsigtigt sagt med våde øjne.
Lige siden den dag havde Matt og Chloe holdt sammen. Det var dem mod hele verden. Og sådan var det stadig den dag i dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...