This is Chloe

Chloe var en genert og indelukket forretningskvinde. Hun tog på arbejde, klarede hvad hun skulle uden at bemærke omverdenen og derefter hjem igen i sofaen med den sædvanlige espresso. Det var rutine. Hun nød, at alt var struktureret. Men da hun bliver kåret som årets medarbejder, forandrede alt sig. Hun bliver en helt ny personlighed, og hun bliver en stor del af nytårsfesten på firmaet. Budskab: Du er god nok, som du er. Du kan, hvad du vil.

1Likes
0Kommentarer
463Visninger
AA

1. Årets Medarbejder

Hendes familie og Ryan, bedste ven og kollega, havde været og holde jul. Hun var normalvis ikke specielt glad for julen, men i år havde hun modtaget et brev. Et helt særligt brev. Hun forstod det ikke. Hvordan var det muligt? Var hun ikke usynlig? Ryan havde haft det med sig, da han kom for at holde jul. "Chris bad mig om at give dig dette. Han var jo godt klar over, at jeg skulle holde jul med dig." Han rakte smilende brevet til hende, og idet hun tog imod det, lagde han sine arme omkring hende i et varmt knus. "Glædelig jul, Chloe." Havde han afsluttet med et glimt i øjet. Hun havde hængt det på opslagstavlen ved siden af køleskabet. Hun troede, det var en joke. Hun havde altid bare passet sig selv, så hvordan kunne hun modtage et brev, hvorpå der stod: "Det er mig en ære at kåre dig, Chloe Parker, til årets medarbejder. I året, der nu snart er gået, har du arbejdet hårdt på flere forskellige projekter, og du har gjort det imponerende godt. Jeg er henrykt over dette. Du har aldrig brugt din tid på at være en del af den frygtelige sladder, der har fyldt meget på de diverse kontorer. Du er en stor personlighed, Chloe, og jeg er så stolt over at have en så stærk medarbejder som du. Som belønning for det gode og beundringsværdige arbejde, forærer jeg dig en rejse til et selvvalgt sted med én af dine kære. Alt inklusivt. Derudover er du også udnævnt som æresgæst til vores nytårsfest. Stort tillykke, Parker." Underskrevet Chris Williamson, hendes chef. Flere gange om dagen tog hun brevet ned og analyserede det grundigt. Ledte efter en forklaring. Det kunne ikke passe, at hun pludselig fik sådan noget serveret på et sølvfad.

Hun pakkede et rosarødt håndklæde omkring håret og slog et i samme farve rundt om kroppen. Spejlet var dugget, så hun åbnede vinduet og kiggede ud. Ja, det var så det år, der gik. Tænkte hun for sig selv. Det havde været et år ligesom alle andre - og dog så anderledes. Til forårsfesten havde hun fået øjnene op for Chris. Hun havde ellers altid ment, at han var et arrogant fjols, men til festen fik de talt sammen. En lang og dyb samtale. Han åbnede sig op for hende. Fortalte om ting hun slet ikke havde forestillet sig om ham. Han talte meget varmt og kærligt om sin syvårige datter, Emma. Han var lige pludselig rar at tale med, og han havde end ikke fået noget at drikke. Måske et enkelt glas hvidvin. Han var blevet en meget charmerende og tiltalende mand. Det var derfor, hun undrede sig over brevet. Ingen mand havde nogensinde været så sød ved hende. Mon han havde opdaget, at hun havde fået et godt øje til ham og blot valgte at udnytte det for et godt grin? Hun turde ikke have for høje forhåbninger.

Hvad var målene egentlig for det kommende år? Hvad kunne en niogtyveårig forretningskvinde dog ønske sig? De fleste ønskede sig normalt guld og grønne skove eller kærlighed. Det var noget, man måtte kæmpe for. Sådan noget hang ikke på træerne. Det dukkede ikke bare op, fordi man ønskede sig det. Hun havde aldrig rigtigt forstået meningen med ønsker. Man kunne sagtens ønske sig en hel masse, men man kunne aldrig være sikker på, at man fik det, fordi det stod skrevet på et papir. Som tiderne havde skiftet, var menneskeheden blevet alt for gode til at tage tingene for givet. Det virkede forkert at skrive materielle ting på et stykke papir og forvente at få disse ting fra venner og familie. Hvorfor ikke bare give hinanden, når man har lyst til det - i stedet for at give fordi det står i kalenderen? Mennesket skal blive bedre til at kæmpe for, hvad det vil have.

Mens håret og kroppen tørrede, satte hun sig hen i den grønne velour sofa med sin sædvanlige espresso og et modeblad. Hun gik meget op i mode og glamour. Hun gik selv pænt klædt. Selv til hverdag gav hun ikke slip på de høje hæle. Bedst som hun havde tømt sit glas, lød dørklokken. Hun rejste sig med en elegant bevægelse, gik hen til døren og åbnede den. "Brianna! Hvor er det dejligt at se dig. Det er ved at være længe siden, hva'? Hvor ser du godt ud." Brianna var Chloes gode veninde gennem mange år. Selvom de ikke havde regelmæssig kontakt med hinanden, kunne de altid regne med hinanden. I dag havde Crystal brug for Brianna, som var frisør. En god én af slagsen. "Nå, hvad havde du i tankerne?" Spurgte Brianna, da hun lod sine fingre køre gennem Chloes gyldne hår. Et varmt smil bredte sig over Chloes læber. "Jeg tænkte krøller. Du ved, de dér prinsessekrøller." Brianna gengældte smilet og gik straks i gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...