Dig og Mig - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 dec. 2013
  • Opdateret: 25 mar. 2014
  • Status: Færdig
Jessika er en pige på 17 år. Hende og Hendes mor flytter til Starford i Canada fordi hendes mor for arbejde. Da Jessika kort efter de er flyttet ind starter på highshool midt i første semester, møder hun Ryan Chaz og Justin som er andet årselevr. De hjælper hende til at starte med. Men bliver de ved med det, er der nogen der får følelser for hinanden. Læs selv med for at finde ud af hvad der sker

27Likes
19Kommentarer
1709Visninger
AA

19. kapitel 16

Jessicas synsvinkel

 

Jeg slog øjnene op der var helt lyst. Var det lykkedes var jeg død.

 

Jeg huskede alt lige ind til jeg lukkede øjnene. Efter det kunne jeg intet huske.

 

Jeg gned mig i øjnene så jeg beder kunne se. Jeg kiggede ned ad mig selv jeg havde en hvid ”kjole” på. Var det sådan noget tøj man havde på i himmelen?

 

Jeg kiggede rundt. Jeg var i et hvidt rum hvor der var et skab, en håndvask, den seng jeg lå i og den stol hvor Justin sad. Hvad???? Justin!!! Hvad lavede han her.

 

Han så jeg var vågen og på 0,5 var han ovre ved mig. Han krammede mig hårdt ind til sig. jeg krammede ikke igen fordi jeg var så forvirret og jeg var ærligtalt også sur på ham.

 

Jeg vidste ikke om jeg var sur på ham fordi jeg ikke var død som jeg ønskede eller om jeg var sur på ham på grund af det han havde gjort som fik mig til at ønske jeg var død.

 

Han slap grebet om mig og træk sig da han mærkede jeg ikke krammede ham igen. Han kiggede trist på mig og en tåre faldt ned ad hans kind. Sig mig græd han. Først nu så jeg at hans øjne var helt røde og opsvulmede.

 

”Jessica… ” startede han ”-jeg… jeg… jeg ved ikke hvad jeg skal sige” fortsatte han. Jeg svarede ham ikke. Jeg sagde faktisk ikke et ord jeg ville helst bare have han skulle gå. Hvis han ikke engang kunne sige undskyld havde han ikke noget at lave her.

 

”Gå” sagde jeg koldt og kiggede væk fra ham han skulle ikke se den tåre der var på vej ned af min kind.

 

”Hvad?” spurgte han helt fortabt som om det ville være jordens under gang. ”du hørte mig godt” sagde jeg men min stemme knækkede over af gråd. Nu var det for sent nu vidste han at jeg græd.

 

Han tog fat om min kæbe og drejede mit hoved.

 

”Nej” sagde hen ”Nej jeg går ikke. Jeg bliver ligeså lang tid der skal til at du tilgiver mig” fortsatte han. Jeg sukkede. ”Hvorfor? Hvorfor skulle jeg tilgive dig” spurgte jeg. ”Fordi jeg ikke kan leve uden dig”. ”Chaz fortalte mig det hele der sket den aften… undskyld… jeg skulle ikke være blevet så sur over noget jeg ikke vidste hvad var. Og undsyld det i cafeteriet. Da Ryan fortalte mig du havde forsøgt at tage dit eget liv blev jeg helt kunst og jeg blev så sur på mig selv” sagde han ud i en lang køre.

 

Jeg smilte lidt jeg kunne ikke andet end at tilgive ham. Jeg kiggede ham i øjnene og kort tid efter havde jeg smedet mine læber sammen med hans. De læber jeg havde savnet så ufatteligt meget.

 

Jeg trak mig fra kysset og kiggede på ham. ”hvad skete der… du ved da rya fandt mig” spurgte jeg. ”Altså han sagde at du lukkede øjnene og dit håndled blødte kraftigt så han råbte på hjælp og der kom en flok elever ud nogle af dem bandt dit håndled med toilet papir og andre ringede efter en ambulance. Ryan sagde til de andre at han måtte finde mig så han løb og efterlod dig til de andre. Han kom løbende ind i cafeteriet og kiggede rundt efter mig sådan helt panisk. Så dan jeg så ham vinkede jeg glad til ham og han kom spurtende hen til mig hvor han fortalte hvad der var sket. Og så brød jeg sammen og kunne ikke holde mig på mine ben. Bagefter fortalte Chaz mig at det var ham der næste voldtog dig men at det altså ikke var med vilje men fordi han var på et eller andet stoffer” fortalte Justin mig. Jeg kiggede må løst på ham.

 

”Wow… men hvorfor brød du sammen inde du fandt ud af at jeg ikke var med på at kysse med ham?” spurgte jeg kunne seriøst ikke forstå det.

 

”fordi jeg elsker dig stadig” sagde han med et smil ”faktisk ville jeg spørge dig om du ville være min igen” fortsatte han. Jeg kunne ikke lade vær med at fnise lidt ”altid justin” svarede jeg og kyssede ham

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...