Do you remember

Hvordan tror I det er at være Aller bedste venner for altid, med Niall Horan. TJAAA? Det kunne vi jo spørge Karoline Kann om, for det er hun nemlig. Men hun savner Niall og har ikke set ham siden X-factor, hvor hun fortalte ham, at hun var forelsket i ham, men hvad så nu? Har Niall bare cuttede alt? De snakker stadig på skype en gang imellem, men Karoline undgår emnet, fordi hun er bange for at miste ham helt? Hvad nu når hun skal på Tourné og der er 4 andre tiltrækkende drenge, som hun har mødt før, men de er bare pænere? Og hvad så med Niall? Har han det på samme måde som Karoline havde? Eller hvad? Og hvad når Helene høre at Karoline kan synge? Følg med i 'do you remember'

6Likes
6Kommentarer
677Visninger
AA

21. Del 20!

~~Karoline’s synsvinkel:
Efter en ekstrem lang køre tur, med 6 drenge og 1 pige og i tænkte sikkert, sagde du ikke 6 drenge sidste gang?  Jo, men jeg havde glemt alt om Michella, min manager. Hun planlagde min radio interviews i fjernsynet eller andre steder, pressemøder og gange tvinger hun mig til noget, også selvom jeg faktisk har fri, men hun er en dejlig person så jeg kan leve med det. Jeg havde taget tøj på og Dellan havde lagt en hurtig men flot make-up på mig og jeg havde krøllet mit hår. Jeg tog mine solbriller. ”Hey Karoline” råbte Marcus efter mig. Jeg vendte mig rundt. ”Selfiiiiiiiiie” hvinede han. Jeg løb hen til ham og satte mig på hans skød, jeg rakte tunge og lavede peace tegn. Jeg grinte, selfie var Marcus’ og min ting, i løbet af turen i nat havde vi taget 20 selfies og nogle af dem var endt på Instagram. Den her blev faktisk god, så jeg tillod ham at ligge den ind. Marcus var helt klart godkendt. ”I må seriøst styre jer, ellers bliver det her en meget lang tour” sagde James og grinte lidt af os. ”Du er bare misundelig, på vores swag” sagde jeg og tog mine Dr. Martens på. Han rakte tunge af mig, men jeg rystede bare på hovedet over ham og gik ud af bussen og hen til fansene. Jeg vinkede til dem og fik taget nogle billeder med dem, jeg skrev også nogle aitografer, det var lige lidt man skulle vende sig til, men det var sjovt. ”Vil du ikke synge for os?” spurgte en af dem. ”Øhm jo, hvad skal jeg synge?” spurgte jeg ”Wherever you are” sagde en anden. ”Okay 2 sek” sagde jeg. Jeg ringede Tom op: ”Mate, kom lige ud af din hule og tag din guitar med, oh nå ja kom hen til hegnet” sagde jeg. ”Javel sir” svarede han og jeg lagde på. En Tom med lidt uglet hår og med hans akustiske guitar i hånden, kom han hen imod migm ned hans flotte blå øjne og lysebrune hår, hæ, jeg næsten helt forelsket, men bare rolig, det er jeg ikke. ”Taak” sagde jeg. Han begyndte at spille og jeg fulgte melodien og sang så, pigerne rev deres mobiler frem og hvinede lidt her og der.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...