Do you remember

Hvordan tror I det er at være Aller bedste venner for altid, med Niall Horan. TJAAA? Det kunne vi jo spørge Karoline Kann om, for det er hun nemlig. Men hun savner Niall og har ikke set ham siden X-factor, hvor hun fortalte ham, at hun var forelsket i ham, men hvad så nu? Har Niall bare cuttede alt? De snakker stadig på skype en gang imellem, men Karoline undgår emnet, fordi hun er bange for at miste ham helt? Hvad nu når hun skal på Tourné og der er 4 andre tiltrækkende drenge, som hun har mødt før, men de er bare pænere? Og hvad så med Niall? Har han det på samme måde som Karoline havde? Eller hvad? Og hvad når Helene høre at Karoline kan synge? Følg med i 'do you remember'

6Likes
6Kommentarer
683Visninger
AA

11. Del 10!

~~Karoline's synsvinkel:
Jeg skyndte mig ned i bilen, Simon havde ringet og sagt jeg skulle være der hurtigst muligt, da han lige havde fået en stor mulighed for mig. Jeg skruede op for radioen som jeg plejede og kørte mod Syco Records, da min sang kom i radioen, jeg havde hørt den et par gange før og jeg blev altid så glad når jeg hørte den. Jeg steg ud af bilen og gik med raske skridt ind i bygningen og videre til møde lokalet. "Karoline godt du kom" sagde Simon glad. Jeg kiggede en smule forvirret på Harry der sad ved det runde bord. Jeg nikkede og satte mig ned. "Okay Karoline, vi har en stor opgave til dig" sagde en mand jeg ikke havde set før. Jeg nikkede endnu en gang, da jeg var i chok. "Du skal opvarme for One Direction, på deres Where We Are Tour" afsluttede han. "Seriøst" spurgte jeg og lavede store øjne, Simon nikkede. "Yay" hvinede jeg, sprang op af stolen og hem til Harry. "Det ser ud til at du ikke slipper for mig alligevel" sagde jeg. "Nej, men jeg overlever nok" sagde han med et smil. Jeg kunne høre nogle små grin. "Hvaaaaaaad?" Sagde jeg langtrukket. "Ikke noget" sagde Simon og var ved at dø af grin. "Jeg har bare savnet Harry-Berry, er det nu forkert" spurgte jeg. De rystede på hovedet. "Hvorfor griner i så?" Spurgte jeg så. De pegede på mine fødder og opdagede så at jeg ikke havde taget nogle sko på. "Hallo det er bare min stil mennesker" sukkede jeg. "Når men din Harry-Berry skal hjælpe dig med at skrive en sang, i skal synge sammen" sagde Simon. "Wwwwwut" sagde jeg. "Yay" hvinede jeg endnu engang og styrtede ned af gangen hen til studiet. Jeg tog min guitar og noget papir og selvfølgelig og en blyant. Lidt efter kom Harry. "Woaw, du er godt nok glad i dag" sagde han. Jeg nikkede og stillede guitaren op af sofaen. "Jeg synes vi skal skrive en kærligheds sang, altså du ved ikke sådan en som vi er forelsket, men du ved" sagde han. Jeg nikkede. "Rolig Harry" fniste jeg. Han begyndte at skrive nogle stikord ned, som den kunne handle om og jeg pegede lidt fjoget på de ideer jeg godt kunne li'. Vi kom frem til at det skulle blive om en kæreste som skulle blive, eller noget i den art. Ja, fuck det det lyder klamt når jeg forklare det, men det skulle nok blive fedt. Harry skrev første linie og vi blev meget enige i det. Vi prøvede at finde en melodi til det og spille en masse forskellige instrumenter og jeg skal love for at der blev grinet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...