PÅ KANTEN

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 dec. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2013
  • Status: Igang
Jeg er virkelig dum! Jeg har virkelig truffet de dårligste beslutninger, der overhovedet var muligt. Der er ingen vej tilbage, til det jeg elsker allermest.

1Likes
0Kommentarer
75Visninger

1. PROLOG

Først to korte fløjt og jeg sætter men højre fod på startskamlen, basker mig lidt på lårende og får kontrol over min vejrtrækning.

 

Omkring fem sekunder senere kommer der et langt fløjt, og jeg træder helt op på skamlen, sætter mine fødder lidt forskudt, højre bagerst. Jeg bugger mig forover og tager fat i det yderste af skamlen.

 

Derefter lyder en elektronisk stemme ”på jeres paldser!”

Jeg spænder, næsten helt automatisk, i alle mine muskler.

Der bliver stille, helt stille, folk er holdt op med at tale og gå rundt, alle er fokuserede på sarten.

 

Og så hører vi den, lyden, den er høj velkendt, og får mine spændte muskler til at reagere.

Mine arme er strakt flot ud, i det vi kalder en streamline, jeg flyver gennem luften.

Jeg rammer vandoverfladen, og bryder den.

 

Hele min krop er nu i vandet og jeg ligger nu helt fokuseret, i min streamline, da min fart begynder at tage af, starter mine flyben auotonatisk.

Min undervans svømning er præcis 15 m. Det kan jeg se på bunden, for jeg kender den, perfekt.

 

Jeg for fat i vandet med lange armtag, og jeg kommer fremad nu. Og mine ben, jeg spænder dem helt ud, så de er strakte, og sparker med dem. Crawl-ben skal være små og hurtige, som mine.

Jeg er fokuseret, og ved hjælp af mine spændte muskler, brug af arme og ben, glider jeg frem i vandet med høj hastighed.

 

Nu er jeg i den anden ende, ved en kant, så jeg samler mine arme. Og jeg laver nu en hurtig kolbøtte vending. Min vending består af en kolbøtte, et afsæt og så undervands-svømningen. Jeg vender mig i mine flyben, der er små hurtige.

 

Det eneste der går gennem mit hovede er: Jeg kan, jeg skal, jeg vil!

Jeg bryder overfladen i en stram streamline, jeg kigger ned på bunden, og mine arme begynder.

Jeg hiver mig gennem vandet, næsten hundrede meter, jeg giver mig selv ud firs procent nu.

Og efter den anden vending begynder jeg at tage op i fart.

 

Halvtredsmeter mere begynder det at gøre ondt. For jeg sprinter, og jeg har et godt tag på vandet.

Jeg ligger godt i bassinet, bane fire, og jeg har kravtiden.

Det gør rigtig ondt nu, mine arme og ben kører derud af.

 

Jeg giver alt hvad jeg har nu, og mine ben gør ondt. De gør dåondt, at jeg er sikker på at de snart giver efter. Men det må ikke ske: Jeg kan Jeg vil jeg skal!

Mine arme er lange, hurtige og får godt fat i vandet. Jeg kan høre folk heppe hver tredje arm tag, når jeg trækker vejret.

Jeg ligger cirka 5 m fra kanten, og min spændte krop slår ind.

 

Et væld af lettelse fylder mig, da jeg er færdig med omkring to minutters smerte. ”Floot Sofie pers!” Jeg tager glad fat i banetorvet, for at se min tid: 2.05.12 og heat vinder. Katrine kommer over til banetorvet også glad, ”2.10.42” siger hun stor smilene. Det er en flot personelig record og per refleks siger jeg ”2.05.12” og vi giver hinanden en highfive.

Da det næste heat er sat i gang, svømmer vi op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...