Kom godt igang {HorToms skrivetips}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 6 aug. 2014
  • Status: Igang
En let guide til at komme igang med en rigtig god movella. Jeg har skrevet mine erfaringer ned i en guide, som andre forfattere herinde på movellas kan få glæde af. Det kan godt være lidt svært at komme videre, hvis man sidder midt i en skriveblokade, eller hvis man ikke lige ved, hvordan man skal forme sin karakter. Jeg kommer frem med mine bud på, hvad du kan gøre i sådanne situationer. Har jeg overset nogle emner eller punkter, eller har du spørgsmål, så smid en kommentar :-)

15Likes
13Kommentarer
675Visninger
AA

4. III • Inspiration + kilder

Vi får vores inspiration fra mange steder fra. Og at skrive en movella handler ikke bare om at sætte sig ned bag sin computer, og tænke: ”nu vil jeg skrive en movella.” Man gør det for det meste, hvis man har en idé, eller hvis man føler sig inspireret. Men I kender jo nok selv til de forskellige inspirationskilder, men jeg nævner dem nu alligevel:

 

✪ Film + serier:

Vi bliver nemt inspireret af en film eller en tv serie. Fx er der mange som er blevet inspireret på mange måder af en film som Charlie St. Cloud, hvor hovedpersonen mister sin søster/bror, og lever i et helvede efterfølgende. Det er en smadder god film at fælde en tåre eller hundrede til. (Ja, jeg har selv grædt op til flere gange over den film.) Men jeg vil ikke sidde her, og komme med forskellige anmeldelser af inspirerende film. Men vi har en tendens til at lade os inspirere af film, fordi vi på mange punkter kan leve os ind i dem. Man behøver ikke at omskrive en hel film til en fanfiction, kunsten er at tage små scener eller episoder fra dem, og lave nogle småændringer, så man har sat sit eget præg på handlingen.

 

 Bøger:

Er du i gang med en god bog som fx PS. I Love You. Den bog har fra en start af, allerede inspireret mig en del, fordi der er nogle gode beskrivelser, som bl.a. hjælper mig med at udtrykke en karakters følelser og tanker. Okay, det var et lille sidespring, men man kan sagtens bruge noget af plottet til en handling til en movella. Kan du lide den lidt triste og romantiske type for fanfiction, så skal du helt klart gå for det. Bøger inspirere os på den måde, at når du har læst en god bog færdig, så har du hele historien inde i dit hoved, og den kan – selvom du ikke vil – inspirere dig på mange måder. Med interne forhold mellem dine karakterer, omgivelser, attitude og jeg kunne fortsætte i lang tid. 

 

✪ Musik:

Årh den dejlige musik. Mange, måske endda de fleste får deres inspiration fra musik. Musik er en god måde at få sin inspiration på. Men pas på med ikke at bruge sange, som er alt for kendte, fordi så kan man nemlig nemt se, hvor plottet kommer fra. Jeg synes ikke, at der er noget galt i, at man kan se, hvor plottet kommer fra, men det afslører blot mere af movellaen, end man lige går og tror. Det er nemlig set før. Det er meget normalt, at man sidder, og hører musik, når man skriver sin movella. Men pas på ikke at høre de samme sange for mange gange i træk. Man kunne gå hen, og få ødelagt en rigtig god sang, fordi man har hørt den for meget. Lad være med at lytte til noget musik, som forstyrrer dig, og som du ikke kan koncentrere dig til. Jeg selv lytter faktisk til tider til One Direction når jeg skriver, fordi jeg slapper af til det. Men jeg lytter også til Robbie Williams og Tyler Ward, fordi de inspirerer mig.

Find en eller flere gode kunstnere, som du kan lide og lytte til. Det hjælper mere, end du lige tror. En sang som fortæller en historie er et perfekt stykke inspiration, hvilket du her kan bygge videre på! 

 

✪ Erfaringer:

Det er også meget normalt, at man lader sig inspirere, hvis man selv har været i et tidligere forhold, som enten var rigtig godt eller rigtig skidt. Det behøver man så ikke afsløre i sin movella, at man selv havde været sammen en spade, eller noget. Men alligevel, så kan det bruges, fordi man får de her ægte følelser frem, og man kan forklare sig meget bedre, når man skriver det. Dine erfaringer med fyre er en eminent inspirationskilde, for det første har du meget lettere ved at forklare situationen overfor dine læsere, du har lettere ved at lægge følelser i movellaen og skabe attitude i dine personkarakterstikker. 

 

Nyheder +Dokumentar:

De kære nyheder, det er dem, som giver journalister deres historie. Nyheder kan sagtens bruges som en idé til et plot. En nyhed skal ikke være plottet, det skal være en idé til dit plot. Lad være med at brug overskrifterne eller navnene eller for mange oplysninger fra en artikel, bare gør den til din egen. Fjern nogle facts, og put nogle nye ind.  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...