Kom godt igang {HorToms skrivetips}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 6 aug. 2014
  • Status: Igang
En let guide til at komme igang med en rigtig god movella. Jeg har skrevet mine erfaringer ned i en guide, som andre forfattere herinde på movellas kan få glæde af. Det kan godt være lidt svært at komme videre, hvis man sidder midt i en skriveblokade, eller hvis man ikke lige ved, hvordan man skal forme sin karakter. Jeg kommer frem med mine bud på, hvad du kan gøre i sådanne situationer. Har jeg overset nogle emner eller punkter, eller har du spørgsmål, så smid en kommentar :-)

15Likes
13Kommentarer
676Visninger
AA

3. II • Opbyg din movella

 

Overblik

Det er vigtigt, at når du skriver din movella, at du hele tiden har et overblik over din handling fra start til slut. Fordi mens du skriver på din movella, så får du nogle andre idéer undervejs, og det er her, at det er vigtigt, at du kan holde dit overblik over din handling, fordi du kan nemt ændre på din handling, hvis du lader idéerne løbe af med dig.

Da jeg skrev på A Christmas For Charity, var der mange idéer, som hele tiden blev ved med at provokere mig, når jeg skrev. Fordi jeg havde sat mig for allerede fra starten af, at Niall og Rebecca skulle ende sammen, som et par, men så kom idéen ind om et trekantsdrama. (Der er overhovedet ikke noget galt i, at man tilføjer noget drama undervejs, husk det.)

Men det er her, at det går ind og påvirker min handling, fordi så bliver jeg selv i tvivl om, hvem Rebecca skal ende op sammen med. Her er det derfor vigtigt, at man har et overblik, fordi at man har en anden idé går ind, og påvirker handlingen. 

Med kortere ord:

Ha’ et overblik, så du ikke går ind, og ubevidst ændrer på din movellas handling. 

 

 Brainstorm

En brainstorm er et andet smart ord, for overblik og løsning. Brainstorming hjælper dig med at holde styr på dine valgte fakta om eksempelvis en karakter. Det er lidt svært at lave en brainstorm over en handling – lav hellere en tidslinje der.

Det er en rigtig god idé at bruge, hvis din handling eller idéer til en karakter går hen , og bliver uoverskuelige. Jeg benytter mig tit af brainstorming. Resultatet af at benytte sig af en brainstorm, er at man har en overskuelig plan over sine idéer, handling eller udfordringer.

Start med at lave en mellem cirkel på et stykke A4-papir. Herinde i midten kan du skrive navnet på din movella. Jeg bruger Rebecca fra min movella: A Christmas For Charity, som et eksempel.

Når du har gjort det, kan du lade dine tanker vandre frit, og lave streger fra midtercirklen, og derefter skrive: ”klodset”. Det at Rebecca er klodset er en direkte fakta om hende, som person. Det er kort og nemt at huske på.

Senere kan du trække en anden streg ud fra midtercirklen, hvorefter du kan skrive nogle lidt mere dybe fakta.

Fx: ”Hun går ikke særlig meget op i sit udseende, fordi at hun ikke syntes, at det er vigtigt”


Her er et billede af den brainstorm, som jeg lavede af Rebecca (min hovedperson i A Christmas For Charity). Jeg håber, at den vil være med til at forstå, hvad jeg mener. 

En brainstorm skal ikke være perfekt. Det er en kladde af dine idéer og tanker, som du samler på ét sted på en ganske enkelt måde. Du kan redigere i den hele tiden, og tilføje og fjerne idéer som der kommer med tiden.

Jeg vil anbefale, at man benytter sig af brainstorming, når man skal lave en personkarakterstik, men det kommer vi til senere.

En brainstorm skal ikke være perfekt. Det er en kladde af dine idéer og tanker, som du samler på ét sted på en ganske enkelt måde. Du kan redigere i den hele tiden, og tilføje og fjerne idéer som der kommer med tiden.

Jeg vil anbefale, at man benytter sig af brainstorming, når man skal lave en personkarakterstik, men det kommer vi til senere.

Jeg ved godt, at det kan være rigtig svær, at komme frem med en idé, som ikke er blevet brugt før – eller som ligner. Det er faktisk under denne proces, at mange går i stå, og movellaen forbliver en kladde. Jeg har selv et par stykker liggende, så I er ikke alene.

Men det er her, at man kan stille sig selv det her spørgsmål, hvem skal hovedpersonen være? Skal det være en pige, eller skal det være den berømte person, som faktisk er hovedpersonen fremfor pigen eller noget helt tredje.

Herefter kan du spørge dig selv, hvad skal der ske i movellaen, og hvordan skal handlingen forløbe? Det kunne være, at hovedpersonen havde det her jetsetterliv, som blev ødelagt totalt, også sker der noget, som ændre handlingen helt. Altså en spændingskurve kan man godt kalde det. 

 

 

 Berettermodellen


(Den kaldes også for Holywoodmodellen).
En danskfagligmetode hvorpå du kan opbygge din novelle eller historie – i dette tilfælde er det så en movella. Men det er samme princip, som det kører efter. Dette afsnit vil handle om, hvordan du får samlet alle de vigtige detaljer, din handling osv, samtidig med at spændingen stiger, som tiden går.

Anslag er egentlig bare en form for appetitvækker. Det giver en kort gennemgang af, hvad der er sket forinden fx i hovedpersonens liv osv. Den giver en idé, om hvad denne historie egentlig handler om.

Herefter sker der automatisk en præsentation af din karakter(e) og deres liv. Man lægger nok ikke så meget mærke til det i starten, men efterhånden som man har skrevet flere fanfictions, så sker det mange gange automatisk. I denne fase sker der en præsentation af person, tid og sted. Altså du opbygger dine kerneoplysninger som er baseret på disse: hvem, hvad, hvor og hvornår.

Det er vigtigt, at jeg lige får sagt her, at alle movellaer har en konflikt, og der vha. berettermodellen, at du får det hele arrangeret ordentligt. I uddybningen bliver personer og miljøer (omgivelser) tilført flere egenskaber, og relationer mellem de forskellige personer opstår, og hér starter konflikten.

Point of no return, er det punkt i movellaens handlingen, hvor hovedpersonen er nået så langt ud, at han eller hun ikke kan vende tilbage. Det er her, hvor konflikten bliver uundgåeligt, din hovedperson eller andre personer er nødt til at handle (gøre noget, fx træffe en stor og svær beslutning). Altså der sker noget.

Herefter kommer konfliktoptakten, altså optakten til den store konflikt i handlingen. Denne konflikt når til et klimaks, et punkt hvor movellaens spænding når sit største. Her fader den så ud, til en udtoning, hvor man går tilbage til ”normal handling”, altså fx at hovedpersonen, prøver at vende tilbage til sit gamle liv og sådan. Det kan være tid til eftertanke, en konstatering af, at verden går videre eller lidt om hvordan det går med personerne her fra.

Ja hvorefter med movellaer, så plejer der at være en ekstra lille stigning, hvor det hele somregel ender lykkeligt, eller hvordan forfatteren nu ønsker det.

Jeg synes, at berettermodellen er rigtig god at gå ud fra, når man har hele idéen til sin movella, uden den er blevet udgivet. Det er en form for checkliste inde i dit hoved. Der er mange, som nok ikke bruger den, men det gør jeg, fordi ellers kan jeg ikke holde styr på den. Dette er kun et forslag, som jeg kommer med, og det er helt okay, hvis den er lidt svær at forstå, fordi det er en model, som man benytter sig af på højere danskundervisning. 

 

 Det er ikke meningen, at det skal være svært at opbygge din movella. Det kan godt være, at I synes, at jeg kommer med nogle indviklede forklaringer, men det skal de nu helst ikke være. Men det er sådan, at jeg selv opbygger min movella. Fordi at vi sjovt nok er mennesker, så kan vi rigtig godt lide at sortere ting i ’grupper’.  Det er også det, som jeg gør her, for at gøre det hele meget lettere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...