Blodtørsten.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2013
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Igang
En ung varulv ved navn Erica, som prøver at finde sin vej i sin nye verden. Hun vil gerne give efter til hendes nye liv, for hun elsker sit sande jeg, men hendes hjerte siger noget andet da nogle hændelser angriber hende. Kærligheden som varulv kan være forvirrende. Hun er i krig med sin blodtørst.

0Likes
0Kommentarer
228Visninger
AA

1. Nyt liv.

 

Min mormor plejede altid at fortælle mig disse historie om mennesker som kunne forvandle sig til ulve, og leve et andet liv i en anden krop. Tanken havde aldrig strejfet mig, at alt hvad hun sagde var rigtigt. Da jeg fyldte seksten, var det første gang jeg var i min nye krop. Min ulvekrop, og det var så skræmmende og fantastisk på samme tid. Allerførst vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, jeg en varulv? Det var svært at vænne sig til.

Alt blev vendt op og ned, bogstaveligtalt alt. Mit syn på mig selv og omverden var en stor ændring, men blodtørsten var den største. Jeg kunne selvfølgelig kun forvandle mig alene eller i nærheden af min "flok", som jeg nu skal kalde min familie, for at vores eksistens ikke blev opdaget. Jeg følte denne trangen til at dræbe, en uhyggelig side af mig selv jeg aldrig troede jeg havde. Den havde altid været der, og nu kunne jeg mærke den i sin fulde styrke. Første gang jeg dræbte et rådyrkid, var jeg ellevild. Jeg hoppede, dansede og hylede af glæde, mens jeg flåede dyret i småstykker. Jeg var aldrig den samme igen. 

Nu et år efter, går jeg rundt i skolen mellem alle disse blodfyldte mennesker som plaprer om deres liv til den ene og den anden. Jeg ville gerne se deres ansigter hvis jeg viste dem min sande form, og viste hvad jeg i virkeligheden var i stand til.  Jeg smilte ved tanken, og gik videre ned af skolegangen til mit klasselokale. 

Selvom at disse mennesker ikke er så civiliseret flokdyr som os, så har de også et hierarki. Allerede når jeg træder ind i lokalet kan jeg se det, de intelligente og flabede med muskler er øverst, selvom de intet kender til livets udfordringer. Derefter er der piger og drenge som ikke helt kan finde ud af hvem de er, og derfor følger de øverste. Til sidst er der dem som er outsiders, og nogen af dem er fuldstændig ligeglad med hvad andre mener, mens andre kan ikke tænke på andet. Det er dem de øverste er ude efter, de vil gerne sætte alle på plads under dem. De har bare nogle mærkelige metoder. Det er altid sjovt at se dem, men selvom de bare kunne havde været et trofæ for mig, så kan jeg ikke få mig selv til at røre dem. De er unikke på en bestemt måde, men det betyder ikke jeg bryder mig om dem. 

De er heller ikke dumme. Så snart jeg træder ind i lokalet, kan jeg se folk trækker sig til side og sætter sig nervøst ned og tier stille. De ved jeg er den overlegne her, men de ved ikke helt hvorfor. Nogle instinkter er vist ikke helt forsvundne. Jeg satte mig til mit bord, ved siden af min menneske kæreste Austin. Der har været mange problemer med ham, da han er et menneske. Vi var sammen før jeg kendte til mit nye liv, og vi håber vi kan forblive sammen. Austin er heller ikke ligesom alle andre mennesker, han er anderledes og unik. Jeg ser ham ikke ligesom alle de andre mulige måltider, som jeg går i skole med. Jeg ved ikke helt hvad der gør ham så speciel, men jeg ved at han aldrig ville blive mit trofæ. Austin er høj og muskuløs, han har krøllet sort hår som går ham til hagen. Hans ansigt er ren guf for øjnene, med hans havblå øjne med lange sexede øjenvipper, hans læber har en uimodståelig form, og hans næse er slank og flot. 

Timen begyndte, og vores biologilære Silas snakkede løs om forskellige celler, og deres opbygning. Austin og jeg flettede fingre på bordet mens vi noterer ned. Jeg ved egentlig det meste vi lærer, for jeg lærer og tænker hurtigere end disse mennesker, og det er bare fakta, da det er nødvendigt som det fødte rovdyr jeg er. Silas tjekkede om vi alle har lavet vores lektier, et spørgeskema om kroppens knogler, da han når til mig og får øje på Austin og mine hænder blinker han venligt og tager min papirer. Silas kender til vores flok, og vores race. Han er vores rådgiver, og det har hans familie været i traditioner. De hjælper vores flok den rigtige vej, og hjælper med at holde vores eksistens ukendt. Silas har også støttet mig med Austin, hele min flok ville have ham væk, men Silas kæmpede videre sammen med mig og vi vandt til sidst. Han betyder meget for mig. 

Austin kender til mit nye liv, og han har accepteret det. Det gik hurtigt op for ham at jeg ikke løj, da jeg forvandlede mig til min blodtørstige ulv lige foran ham. Jeg grinte lidt ved mindet, og Austin kiggede spørgende på mig. Jeg smilte legesygt til ham, og svarede ham med et heftigt kys. Jeg mærkede øjne rettet mod os, og instinktivt vendte jeg mig om og kiggede vores iagttager truende i øjnene. Jeg har stadig svært ved at styre min ulv i min menneskekrop, og det var tydeligt at se på klassens bogorm Angelina, som vred sig forskrækket over mit truende blik. 

Menneskepigen Angelina virker som et menneske med et venligt og ærligt hjerte, og dem er der ikke mange af, så jeg fortrød i samme øjeblik mit blik til hende. Jeg kunne mærke på hende, at det var et længsels blik, hun havde givet os. Hun havde i længere tid ønsket at en dreng ville elske hende, og det behøvede man ikke mine ulve instinkter for at se. Hun var ikke forelsket i nogen, og hun var heller ikke en der opsøgte kærligheden. Jeg kunne føle hendes sorg, og den gnavede i mig. 

Dyr er langt bedre end mennesker til at opfange andre dyrs hensigter og følelser. Jeg syntes det er komisk at mennesker slet ikke kan se disse tegn, men det kunne jeg jo heller ikke for et år siden. Siden at jeg opdagede mit ægte jeg, blev alt klarere for mig, og især hvad disse mennesker følte. Det kan være irriterende, men jeg er et rovdyr og de kunne være en trussel for min flok. 

Jeg tænkte meget mere over episoden med Angelina end jeg burde, og jeg overvejede om jeg kunne guide hende til den rette. Der er dog et problem, jeg ved ikke hvordan jeg skal opfører mig overfor andre mennesker end Austin. Jeg valgte at jeg ville holde øje med denne forvirret pige, og måske hjælpe hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...