Det Største Skud

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 dec. 2013
  • Opdateret: 23 dec. 2013
  • Status: Færdig
Med et forfærdeligt år bag sig, ville hun ind i det nye med et brag!

2Likes
0Kommentarer
228Visninger

1. Sukker

Der er tre timer tilbage. Tre timer tilbage af dagen, tre timer tilbage af året. 2013 er ved at komme til sin ende, og det er forfærdeligt. Alle gør alt for at finde den perfekte måde at komme ind i det nye år. Som om måden man hopper ind i det nye år påvirker, hvordan året kommer til at blive. Hvis man fyrer den af til den største fest med smukke mennesker, et gigantisk festmåltid, høj musik, glitrende pynt og fyrværkeri, der fylder hele himlen, bliver ens år fyldt med en forfremmelse, gode film, den eneste ene og et par rejser. Fejrer man derimod nytårsaften lutter alene i mørket ligesom mig, mens man hører latteren fra andre mennesker, der har det sjovt, har det nye år ikke andet at byde på end en fyring, regninger, dårlige dates, og man taber i alt helt ned til et sølle kortspil. 

Mine penge er for længst brugt på regninger og husleje, så de allersidste småmønter i min jakkelomme er gået til den billigste champagne, jeg kan finde. Den er fra Israel, har en lyserød mærkat og har smag af kanel. Jeg får kvalme bare ved tanken, men det er bedre end ingenting. 

De første raketter er allerede ved at blive fyret af, og jeg tænker på, hvordan jeg er endt her. Min familie har inviteret mig til en stor middag, men jeg orker ikke skrigende børn og klamme onkler i år. Ingen af mine venner holder fester men har i stedet spredt sig ud til forskellige, private fester og har efterladt mig alene kun i selskab af diverse gadehunde. 

Jeg er forberedt på at have det mest sørgelige nytår nogensinde, da jeg ankommer til havnen og får øje på en båd. Fra båden kommer der lys, musik, latter og konfetti, og den skal til at forlade landgangen. Impulsivt uden et eneste spørgsmålstegn i mit hoved løber jeg og springer ombord. Champagnen taber jeg i vandet. Så kan fiskene også more sig en smule. 

"Hvad laver du her?" spørger en stemme bag mig.

Busted tænker jeg og vender mig om. Han står tættere på mig end ventet, og hans alkoholånde sviger i mine øjne. 

"Jeg ledte efter en fest."

"Og så valgte du at crashe denne her?"

Hans ord blæser mig næsten af både, og træder jeg bare et eneste skridt tilbage, falder jeg i vandet. Derfor slår jeg en halvcirkel om ham og begynder at gå hen imod festen. På min vej siger jeg: "Nu er det for sent at forlade båden."

Han indhenter mig ved baren, hvor han bestiller champagne, inden jeg når at sige noget. 

"Jeg er Navid," siger han.

"Navid? Hedder du Navid?"

Han kigger undrende på mig og nikker.

"Specielt navn. Mit navn er Anna."

Vores champagne kommer, men da jeg rakker ud efter det ene glas, hiver han det væk. Han smiler til mig og tager en lille pose med noget hvidt pulver i frem. Med en stor del frygt i kroppen, prøver jeg at ignorere, hvad jeg skal til at gøre, og da han har blandet lidt i mit glas, drikker jeg det hele. Jeg ville alligevel ende med at drikke det til sidst.

"Det var nemt," siger han og fortsætter: "Har du prøvet det før?"

"Aldrig," svarer jeg og går ud på dansegulvet, mens jeg lader stoffet virke. Konfetti flyver omkring mig, og deres glitrende farver flimrer for mine øjne. Musikken støder ud af højtalerne, og jeg begynder at danse. Jeg har ingen anelse om, hvordan jeg ser ud. Om jeg ser godt ud eller ligner et fjols, men jeg er ligeglad. Med et år fyldt af skuffelser, en død kat, en kæreste der synes, det var sjovt, at hygge sig med min søster, når jeg sov, sexchikane på arbejdet, utallige snubleture, tyggegummitræderier, drinkspilderi til fine middage, bukser der er blevet for store og med chokolade som den eneste stjerne, på en ellers dyster himmel af et år, skulle jeg have det sjovt og angribe det nye med det største skud. 

Mennesker hiver i mig, danser med mig, råber af mig, snakker med mig, synger med mig og ler med mig. Drinks flyver ind og ud af hånden på mig, og jeg mister fokus over, hvor meget jeg egentligt drikker. Jeg ved ikke engang, hvad jeg drikker. Alt er farvet lyserødt eller turkisblåt eller limegrøn med guldflager i, og jeg får fornemmelsen af, at det ikke er en helt almindelig person, der er festens vært. Folk kaster sig ud i vandet og bliver samlet op i en gummibåd, der bliver trukket bagpå båden. Jeg hopper endda selv i en gang og var nær druknet, hvis Navid ikke var sprunget i lige efter mig for at sørge for, at jeg kommer sikkert op. Min fod rører ved en vandmand på vejen, og lysene fra båden får den til at ligne en bevægende klump magi i vandet. Navid og jeg glider ind og ud af hinandens selskab. Vi danser. Så snakker vi. Næste gang rør vi hinanden en smule. 

Der er tyve sekunder til midnat, og festens vært, prinsen af Persien, bliver kaldt op på scenen, og det er Navid, der takker gæsterne for at komme og begynder at tælle ned fra 10. Imens går jeg op til ham på scenen, og jeg falder næsten på vejen, fordi min røde silkekjole sidder fast i en raket, der stikker ud fra en kasse. Inden min perfekte aften når at blive spoleret af et fald, afbryder Navid sin tællen og griber mig. 

Vi kommer til nullet, alle jubler, raketter og lysglimt fylder himlen, og Navid kysser mig. 

"Godt nytår," siger han til mig, da vores læber har løsrevet sig fra hinanden.

"Jeg ved ikke, hvad du puttede i min champagne," begynder jeg, "men det virker fantastisk!"

"Det var sukker," siger han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...