Kiss me underneath the mistletoe [Oneshot]

Julen er hjerternes fest. Julen er glædernes fest og tiden til at tilgive, til at elske og til at mødes med gamle venner og familie. Julen er tiden, hvor man viser sin elskede al sin kærlighed. Julen er tiden, hvor man får sit kys under misteltenen. Tiden, hvor man glemmer alle sorger og alt det onde. [Jeg shipper Larry Stylinson, og jeg er fuldstændig ligeglade med, om I gør eller ej. Onde kommentarer vil blive fjernet, og hvis I ikke bryder jer om dette oneshot, så lad være med at læse det]

29Likes
20Kommentarer
874Visninger
AA

1. ♡ ♡ ♡


"Zayn! Perrie!" jublede jeg, da de begge trådte over dørtærsklen. Perrie havde deres datter, Molly, i armene, og hun smilede over hele hovedet, så man kunne se små smilehuller i hendes kinder. "Molly"

"Lu-i" sagde hun, og jeg tog hende i favnen. "Glæ-li jul!"

"Glædelig jul til dig min søde" smilede jeg, satte Molly ned på gulvet og vendte mig mod Zayn. "Godt at se jer"

"Vi ville for alt i verden ikke mangle julen hos jer" smilede han og så efter sin datter, der løb ind i stuen. 

"Det er vi glade for" smilede Harry, der var dukket op i døråbningen. 

"Er Liam kommet?" spurgte Zayn og så ind rundt.

"Han sidder i stuen med Niall" nikkede jeg smilende. 

"Så er vi her alle sammen!" jublede Perrie, og jeg nikkede glad. Endelig var vi alle sammen samlet til en juleaften med gaver, masser af dejlig mad og dejligst selskab. Det havde jeg ventet på hele året. Sammen med de andre gik jeg ind i stuen, hvor Liam og Niall hilste på de sidst kommende, og jeg fortsatte videre ud i køkkenet, hvor jeg vidste, Harry ville være. 

"Her dufter fantastisk" roste jeg og så ham over skulderen, mens han rørte i sovsen. 

"I lige måde" sagde han, og jeg smilede kærligt til ham, da han vendte sig rundt for at kigge på mig. Hans blik var undersøgende, men blidt og varmt. Ligesom det altid var. "Det er din første jul uden hende, er det ikke?"

"Jo"

"Jeg er..-"

"Jeg er glad for at skulle holde jul med dig" skyndte jeg mig at sige, for jeg ønskede ikke, at han skulle tro anderledes. Jeg elskede ham, og det vidste han. Dog savnede jeg Eleanor, men hun havde det sikkert bedre nu. "Og de andre"

"Næste år kan vi sagtens gøre det til kun dig og mig" foreslog han og tog min hånd. Forsigtigt flettede han sine fingre ind mellem mine, mens han mødte mit blik. "Hvis du vil have det altså..."

"Du ved, at jeg altid gerne vil være sammen med dig" sagde jeg og gav hans hånd et klem. "Sørg nu for at sovsen ikke brænder på"

"Jaja" grinede han, kyssede mig ved tindingen og vendte tilbage til sin sovs. I mellemtiden vendte jeg tilbage til de andre drenge, Perrie og Molly i stuen. Molly havde lidt legetøj med, på trods af at der lå tonsvis af legesager under juletræet, der stod flot og strålende midt i min og Harrys stue. 

"Er Harry helt væk i julemaden eller hvad?" spurgte Niall, da jeg slog mig ned i sofaen ved siden af ham. 

"Har han brug for hjælp?" foreslog Perrie, men jeg takkede pænt nej på Harrys vegne. Jeg vidste, at det var hans første jul, hvor han selv holdt den, og han gik meget op i, at han selv havde lavet maden. 

"Lu-i" kaldte Molly, gik hen til mig og rakte mig sin dukke. Ironisk nok var det en Harry-dukke, som Niall havde syntes var rigtig sjov at købe til hendes fødselsdag i september. Efterfulgt af Harry-dukken kom en dukke, af mig. "Lege"

"Skat; Lou skal lige have en pause" brød Perrie ind, og Molly vadede i stedet over til hende, hvorefter Perrie hev hende op på sit skød og kyssede hende på kinden. "Må jeg se?"

"Så er der mad!" råbte Harry fra spisestuen, og vi rejste os alle sammen. Hurtigt fik vi placeret os om bordet, Perrie, Niall og Liam på den ene side, Harry, Zayn og jeg på den anden, og Molly for bordenden imellem Perie og Zayn. "Velbekomme"


Da alle gaverne var blevet åbnet, og Molly var faldet i søvn i Zayns arme, besluttede vores gæster sig for, at det var på tide til at tage hjem. Perrie og Niall havde ikke drukket, så de ville begge køre, så vi kunne med god samvittighed sende dem ud i natten. I fællesskab fik vi pakket alle gaverne sammen og stablet dem sammen i bilerne, og så var det på tide at sige farvel. Vi var vel alle stopmætte af al den lækre julemad, Harry havde lavet til os, og glade for vores julegaver og taknemmelige for hinandens selskab. Det var en god ende på en god aften. 

"Kør forsigtigt!" råbte jeg og vinkede en sidste gang, inden jeg ikke længere kunne se dem i indkørslen, og lukkede hoveddøren igen. Et suk forlod Harry, mens han pustede sine lokker væk fra ansigtet. 

"Det var da ikke så slemt"

"Er du sikker?"

"Jeg er træt..." mumlede han og rodede lidt i håret, så det sad perfekt igen. "Men det var det værd"

"Enig" nikkede jeg og gik over til ham. Hans grønne øjne så ind i mine, inden de så op. 

"Du ved... der hænger en mistelten deroppe" Jeg fulgte hans blik, og ganske rigtigt han en mistelten, som vi havde hængt op i fællesskab i starten af måneden, men jeg havde ikke skænket den en eneste tanke, før nu. 

"Du ved, hvad man skal under sådan én" smilede jeg, og Haz nikkede. Et glimt i hans øjne fik tændt en lille gnist i mig, og jeg indså igen, hvorfor jeg elskede ham så højt. Alle tankerne om Eleanor og misteltene forsvandt, da vores hoveder langsomt nærmede sig hinanden. 

"Glædelig jul, Lou"

"Glædelig jul, Haz" I samme sekund vores læber ramte hinanden, følte jeg mig fyldt med magi. Julemagi. For selvom vi havde haft et langt og travlt år, og selvom vi havde knoklet op til jul... Så var julen trods alt hjerternes fest, og én ting vidste jeg. Mit hjerte tilhørte Harry Styles. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...