Pige på første klasse del 1

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 dec. 2013
  • Opdateret: 2 feb. 2014
  • Status: Igang
Nathalie Bach invitere os med ind i Hellerups overklasse hvor penge og magt er billetten ind. Hun er kendt for at være borgmesteren snotforkælede barnebarn, som alle hader og beundrer på samme tid. Hun ved det, og hun elsker det. Men hvad gemmer sig bag facaden? Er det virkelig kun penge og magt som betyder noget for Nathalie? Dette er del 1 af 3 om historien og Nathalie Bach.

1Likes
0Kommentarer
236Visninger

3. 3)

3)

”Bare på beløbet, tak” Sagde jeg til ekspedienten og satte mit kort i dankortmaskinen.

Jeg elsker, at bruge penge, især når det er min fars – havde du da regnet med at det var mine egne? Nej jeg havde ikke noget arbejde, og jeg ville sgu heller ikke have et. Hvorfor skulle jeg det, når min far lagde penge på kontoen hver måned? Jeg fik dog ikke kun penge fra min far, men også min farfar satte nogle tusind ind på kontoen hver måned.  

Mine veninder og jeg var lige trådt ind på vores yndlings cafe ved havnen. Jeg havde købt nogle vildt flotte sko – selvfølgelig med hæl – fra mit yndlings sko mærke, Jeffrey Campell. Det var nu også på tide at jeg fik dem, eftersom at jeg havde været på venteliste i nogle uger. Jeg tror, at jeg var nummer 10 først, men nu er jeg ret god til bestikkelse, og jeg kendte tilfældigvis kvinden bag kassen, og vupti så blev jeg nummer 3. Jeg elsker frynsegoderne af, at have mange penge.

Jeg tog min juice og gik ned mod vores sædvanlige bord. Inden længe sad vi her alle, og plaprede løs om kærester, kendte, mode og skolen.

”Det bliver lidt underligt at starte i skole efter ferien.” Indrømmede Lærke og tog en bid af sin kage. Hun har altid haft en trang til de søde sager. Man kunne bare ikke se det på hendes krop.

”Åhr hold dog op. Vi får det fedeste år piger!” Svarede jeg hende. Måske lidt kæphøjt, for jeg var selv en smule nervøs. Men hallo man, havde jeg ikke også en god grund til det? Jeg skulle starte i 8. klasse.

”Nemt for dig at sige. Du har en kæreste Nate. ”Lærke så trist ned i bordet. Jeg fik næsten ondt af hende.

”Og? Du kan jo bare tage dig sammen og rent faktisk tale til de drenge som er interesseret i dig.” Svarede jeg hårdt. ”Du er altid så genert og nervøs, hvilket du ikke har en skid grund til at være.”

”Nathalie har ret Lærke. Du har ikke grund til at være så genert. Du ser vildt godt ud, og drengene stiller sig i kø for at få opmærksomhed fra dig.” tilføjede Jennifer og lagde en trøstende hånd på Lærkes arm.

”Anyways.” Afbrød jeg, og fjernede opmærksomheden fra Lærke. ”Vi skal have fundet nogle fabolous outfits til første skoledag.”

Jeg tog min notesbog frem, som vi altid skrev vores planer i og skrev overskriften: ”We need faboulous”

 

***

 

Første skoledag startede et par dage senere, og jeg havde selvfølgelig lagt mit planlagte outfit frem.

En af ulemperne ved at være en af byens kendte ansigter er, at man hele tiden skal være opmærksom på sin beklædning. Som jeg nok har nævnt før vil mine forældre gerne have, at jeg skal se så anstændig ud som muligt, og derfor er det heller ikke ”tilladt” at have shorts, kort top og sneakers som de fleste i min alder nok ville vælge.

Jeg havde derfor planlagt at tage et par enkelte hvide bukser, som stoppede lidt over anklerne fra topshop, en pastel blå skjorte uden ærmer fra By Marlene Birger, og nogle nye sandaler fra Gucci.

Tilfreds. Det var min følelse i kroppen da jeg så mig selv i spejlet. Jeg var klar til at være skolens eneste dronning.

Min søster Mercedes begyndte i 1.g samme dag, som jeg begyndte i 8. klasse, hvilket betyder jeg ville være den eneste Bach-pige på skolen. Ergo var jeg den eneste Queen B.

”Er du klar?” Min bror Lucas stak hovedet ind af døren, og skubbede mine kongelige tanker ud af hovedet.

”Jeps.” Svarede jeg, og greb min taske. Jeg var så klar.

 

Hellerup Privatskole stod der med store bogstaver, da bilen kørte ind på den store parkeringsplads, som efter min mening var alt for stor. Men der skulle vel være plads til at alle os rich-kids kunne blivekørt til og fra skole hverdag.

Ja jeg bliver kørt hver eneste dag, og nej ikke af mine forældre. Men vores chauffør Jensen. Jeg ved ikke engang hvad hans fornavn er, men vi kalder ham Jensen.

Bildøren blev åbnet for mig, og jeg trådte ud i solen. Mine solbriller, fra Ray-Ban, som sad i mit hår, blev sat ned på min næse, og jeg gik om til bagagerummet for at få min taske.

Jeg kunne allerede hører hvisken i hjørnerne om min brors og min ankomst til skolen.

Har du hørt at hun og Niklas er sammen?”

”Hendes sko er så flotte – har hun mon stjålet dem?”

”Jeg har hørt, at hun er begyndt at handle i genbrug, fordi hendes fars firma er gået konkurs.”

Og det blev ved. Bare lige for at få det på det rene. Nej jeg stjæler ikke, jeg har penge nok. Nej min far er ikke gået konkurs, slut.

”Sladderen er allerede i gang søs.” Hviskede Luc i mit ører på vej hen til indgangen.

”Det siger du ik.” Svarede jeg tilbage og grinede. Dette år skulle nok blive godt.

Det første jeg fik øje på da jeg trådte ind på skolen var Niklas, og han så som altid helt perfekt ud. Han var perfekt. Min perfekte kæreste.

”Hej skat” hilste jeg og rejste mig på tæer for at kysse ham, som han selvfølgelig gengældte.

”Mhmm.” Grinte han. ”Hej kæreste. Jeg har savnet dig.”

”Jeg har også savnet dig.” Han kyssede mig igen, og jeg lagde en hånd om hans nakke. Sommerfuglene fløj rundt i maven på mig. Han havde bare den der effekt på mig.

”Har du egentlig set mine piger?” Spurgte jeg.

Han lagde armen rundt om mig, og pegede mod trapperne. ”De gik op mod jeres lokale.”

”Tak min skat.” Jeg tog afsked, og gik hurtigt op mod vores lokale.

 

”Heeeeej!!” Hvinede jeg, og løb over mod mine venner.

Alle sammen var der. Pigerne, tvillingerne, Tobias og (desværre) Alexander. Ham kan jeg vidst ikke slippe af med. Især ikke mens han var venner med Nick. Jeg forstod virkelig ikke det venskab.

Som altid stod Jennifer og Jonas i armene på hinanden. Gruppens kæreste par. Sådan et par var der vel altid? Mange vil vel mene at det var irriterende. Men jeg kunne nu godt lide Jonas og Jennifer sammen. De passede perfekt sammen. Lidt ligesom Niklas og jeg.

”Så jeg hører at du og Niklas er blevet kærester?” Alexander stod pludselig lænet op af væggen ved siden af mig. Jeg hadede, når han luskede sig frem på den måde.

”Tillykke.” Svarede jeg koldt, og vendte mig fra ham og mod de andre. ”Skal vi gå ind?”

Vores klasse var på ca. 25 personer, og ud af dem var vi otte personer som hængte sammen, og styrede klassen. Eller syv af os gjorde, Alexander fulgte bare med.

Vi havde selvfølgelig også derfor faste pladser. Os piger ved vinduet, drengene ved bordene ved siden af os.

Da vi trådte ind kiggede vores øvrige klassekammerater på os og hviskede. Vi var vant til det. Nogle af dem havde penge som os, og andre var ligesom Alexander. De var heldige, at være kommet ind på privatskolen, nu når de har nada penge.

”Nate. Der er en der sidder ved vores bord.” Sagde Lærke og pegede mod vinduet, hvor der sad en ny pige. Tydeligvis, ellers havde hun nok ikke turde sidde ved det bord.

Jeg gik selvsikkert hen imod hende. Hun skulle nok flytte sig.

”Undskyld. Er du ikke ny i klassen?” Spurgte jeg sødt og lænede mig over bordet.

Hun nikkede til mig. ”Jeg hedder Cecilia.”

”Sikkert.” Sagde jeg koldere end før. ”Du sidder ved vores bord.”

”Der står ikke noget navn på bordet, så jeg må vel sidde hvor jeg vil.” Svarede hun flabet, så flabet, at jeg virkelig blev sur. Ingen talte sådan til mig eller mine venner, og da slet ikke en ny tøs.

”Måske ikke på bordet. Men ude i indgangen står mit navn: Bach. Grundlæggeren af skolens navn, og borgmesterens.” Jeg lænede mig truende ind mod bordet. ”Og jeg lover dig for, at hvis du ikke flytter din røv, så vil jeg personlig få dig smidt ud. Hvilket dine forældre nok ikke vil sætte pris på, nu når de har brugt så mange penge for at få dig ind.”

Hun rejste sig modvilligt op og tog sine ting. Jeg kunne se i hendes øjne at hun blev en smule skræmt. Det passede mig fint. Hun skulle være skræmt. Ingen trodsede mig.

”Du kan ikke få mig smidt ud, bare fordi du hedder Bach.” Sagde hun, da hun gik forbi mig.

”Tro mig søde; Det kan jeg, og meget mere end det.”

”You go girl.” Sagde Jonas og klappede mig på skulderen.

Du tror måske, at mine venner er mere flinke end jeg? Du skulle bare vide. Vi er alle sammen en del af Hellerups overklasse, og vi ved hvad der betyder mest. Penge og magt. Sådan er det. Sådan er vi.

Som du nok kan regne ud har vi en bestem plads i kantinen. Faktisk var det område det sted hvor alle dem der var noget sad. Overklassen. The rich kids.

Ingen rørte vores pladser her. Vores navne stod nærmest med flammer over bordet, og der stod vagthunde rundt om. Ej okay. Det var en overdrivelse. Men det fremmer jo forståelsen. Vi havde faste pladser, og ingen turde sætte sig der.

Efter at have stået i kø i kantinen, sad vi som sædvanlig samlet om vores bord. Pigerne og jeg spiste den sædvanlige salat med isvand, og drengene spiste hvad de nu lige havde lyst til.

Det var rart at være tilbage i de samme rammer, også selvom en del havde ændret sig i sommers. Jeg havde fået en kæreste, og ikke bare hvem som helst, men den lækreste 9. klasser på skolen. Faktisk den lækreste dreng på skolen. Alle vidste det, og alle talte også om det.

Et par hænder blev lagt på mine skuldre, og jeg så op på et meget velkendt ansigt.

”Hej kæreste” Hilste jeg og smilede.

Han svarede ved at læne sig ind over mig og give mig et vaskeægte spidermands kys. Uuuh så romantisk.

Der blev gjort plads til ham ved bordet, og han satte sig ved siden af mig på den lange sofa-bænk. 

”Godt der lige er plads til en mere.” lød fra irriteret fra Alexander. Hvad fanden bildte han sig egentlig ind?

”Du kan jo bare finde en anden plads så?” Jeg kiggede direkte på ham. Men mit blik skræmte ham ikke.

”Nu sad jeg her faktisk først.” Svarede han igen.

”Ja, men du hører tydeligvis ikke til her.”

Jeg hadede ham virkelig. Han var det mest irriterende menneske på jorden, og hvis jeg en dag fik muligheden for det, ville jeg smide ham ud af vores gruppe.

”Tak Nathalie.” Sagde han og kiggede mig i øjnene. ”Det var nok det sødeste, du nogensinde har sagt til mig.”

”Så lidt.” Svarede jeg flabet igen, og kiggede væk fra ham.

”Whatever. Jeg skrider.” Han rejste sig ret hurtigt og larmende fra bordet.

Endelig skred han.

”Nate, forhelved.” sukkede Nick og rystede på hovedet af mig. Måske var jeg gået over stregen? Men det kunne jeg ikke lade de andre vide, at jeg tænkte.

”Hvad?” Spurgte jeg og kiggede på irriteret hen imod ham. ”Du ved lige så godt som jeg, at han alligevel aldrig bliver en del af os.”

Jeg var måske en smule hård og kold i min udtalelse. Men det var sandheden. Alexander kunne aldrig blive en del af os. Hvis du bare kunne se ham, så ville du forstå.

De andre drenge havde dielsel eller levi’s bukser på, skjorter eller t-shirts fra Lacoste, BOSS eller Hilfiger. Alexander derimod rente rundt i slidte bukser fra et eller andet random mærke og t-shirts fra samme sted. Han havde ikke stil, han havde ikke penge, og han hørte bestemt ikke til i vores livsstil.  Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om jeg måske var gået over stregen denne gang.

Men den dårlige samvittighed var hurtig væk da jeg så skolens mest kiksede pige kom ind i kantinen. Nogle gange forstod jeg ikke hvorfor hun overhovedet gik her. Hendes udseende var meget specielt, og hendes tøj var direkte til at brække sig over.

”Hun ser sgu godt ud hva’?” Kom det fra Nick.

”Så du må godt snakke grimt om hende, men vi må ikke snakke grimt om Alex?” Spurgte jeg ham, og vendte mig fra pigen, som jeg ikke kan huske hvad hedder. La- et eller andet, eller var det Ka? Jeg ved det ikke.

”Det er noget andet. Han er vores ven.”

”Din ven Nick.” Svarede jeg ham og rettede på mit lange hår. ”Men du har ret, hun ser da helt fantastisk ud.”

Jeg lavede bræklyde, og de andre grinede.

”Hey Martine!” Råbte Jonas, og fik hurtigt hendes opmærksomhed. Hun smilede da hun var på vej over i mod os. ”Har du lånt tøj af din mormor?”

Hun stoppede brat op og hendes smil forsvandt.

”Eller har du bare brækket dig udover dig selv?” Jeg smilede hånligt til hende, og kunne se at hendes øjne blev våde. De andre grinede selvfølgelig, ligesom resten af kantinen.

”Smut hjem søde, og find noget tøj i din størrelse og fra dette årti.” Brød Lærke ind. ”Dit tøj er jo fucking grimt.”

 

Det var meget sjældent at Lucas og jeg havde fri på samme tid, hvilket også betød at vi blev nød til at ringe efter en anden chauffør for at hente en af os. I dag var det så mig der trak nitten.

Jeg hadede, når det ikke var Jensen som kørte mig hjem. De andre chauførere kendte os jo ikke. De vidste ikke at de skulle holde kæft, og ikke snakke til mig.

”Hey Nate.” Jeg vendte mig om og så en eller anden fra min parallel klasse stå og vendte på sit lift. Jeg må vel indrømme, at jeg ikke anede hvem han er, jeg var ikke engang sikker på at han går i min parallel klasse.

”Hej.” Svarede jeg kort og puttede min hørertelefoner i ørerne.

”Jeg tænkte på noget.” Oh my god. Hvorfor snakkede han til mig? tænkte jeg.

”Hvad?” Spurgte jeg koldt og vendte mig om mod ham.

”Har du overhovedet dårlig samvittighed over det der skete i kantinen med Martine?”

”Hvorfor skulle jeg det?” Mit blik fjernede sig fra ham. Hvem fanden troede han lige at han var?

”Martine er min søster.” Sagde han kort. ”Og hun bliver altså ked af at i mobber hende.”

”Så må du jo fortælle din søster, at hun skal tage noget normalt tøj på og ikke ligne en fattig nar, når hun kommer i skole.” Svarede jeg ham kort og hurtigt, da jeg mit lift komme.

Jeg tog min solbriller på og steg ind i bilen. Hans spørgsmål sad stadig i mit hoved. Havde jeg dårlig samvittighed?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...