To sjæle Et liv *Færdig*

Forældrene er ved at blive bekymret for deres 13 årige datter Lissi. Hun snakker hele tiden med sig selv. Men i virkeligheden er det hendes døde søster som snakker med Lissi. Alt hvad hun siger gør Lissi. Den døde søster bruger sin levende søster til at få hendes liv som hun ville have haft sit eget liv. Men det er ikke sådan Lissi ville have sit liv men hun kan intet stille op og må leve med sin søsters liv istedet for.

9Likes
5Kommentarer
543Visninger
AA

3. Ville aldrig komme til at se hende igen... Eller?

"Søs er du okay? SØS!" med et sæt vågnede jeg ved at farmor ruskede i mig.

"Er du okay? du skreg virkelig højt...". Det var bare et mareridt.

"Ja". Så huskede jeg hvad der skete i går og uden at jeg selv lagde mærke til det trillede der tårer ned af mine kinder.

"Er du sulten? jeg har lavet morgenmad til dig". Der kom en tallerken med æg, bacon og toastbrød.

"Jeg ved du elsker at få det til morgenmad. Jeg har også taget et glas saftevand". Maden og saftevandet blev sat på et lille bord ved siden af sengen.

"Din mor kommer og henter dig om en halv time så du må hellere skynde dig". Maden kom hurtigt ned i maven og det samme med saftevandet. Tøjet blev taget på, håret blev redt og tænderne blev godt og grundigt børstet af tandbørsten. Jeg kiggede på mig selv i spejlet for at se efter om alt sad rigtigt og flot. 'DYT DYT' det var bilen, mor var kommet for at hente mig.

"Vi ses farmor" sagde jeg og vinkede. "Ja det gør vi min pige". 

Dejligt at være hjemme. Men det var som om der manglede noget, for der føltes så tomt da mor ikke sagde et eneste ord i bilen og far slet ikke sagde hej til mig da jeg kom ind af døren.

"Mor er der noget galt?" spurgte jeg da mor smidt sin bilnøgler på bordet.

"Ja skat... din søster har kræft og lægerne siger at hun ikke overlever". Det føltes som om jeg sank ned i et sort hul som aldrig ville ende. Far kom ind og satte sig ved bordet og stirrede ned på sine hænder. Det samme gjorde mor og jeg stirrede ud i luften. 

De var endelig kommet hjem fra hospitalet igen for jeg havde været alene hjemme.

"Min lille pige.. sæt dig i sofaen" sagde far. Alle satte sig i sofaen. Jeg sagde ikke noget, for det eneste jeg ventede på det, var at de ville sige at hun var død.

"Du har ikke en søster mere... hun er død og vi skulle sige til dig at hun havde haft et sjovt liv med dig" mor sagde ikke mere men begyndte at græde. Far begyndte at trøste hende. Der løb ikke en eneste tårer ved mig. Jeg vidste det ville ske. At jeg ikke ville se hende igen. Mine ben begyndte at gå op mod mit værelse. Min hånd rakte ud efter dørhåndtaget, da jeg næsten var ved værelset og smed mig derefter i min seng. Tårerne kunne ikke holdes inde mere. De løb ned af kinderne på mig.

"Du må ikke græde søs. Jeg er hos dig" lød det lige pludseligt. Snøft. 

"Er det dig Nanna? er du ikke død?" hun stod foran mig og jeg kunne tydeligt se hende.

"Vil du gøre mig en tjeneste Lissi?" spurgte hun så om.

"Ja hvad er det søs? hvad er det jeg skal gøre for dig?".

"Jeg vil have dig til at leve det liv som jeg aldrig fik... for hvis du gør det vil du gøre mig utrolig glad". Der blev stille et øjeblik.

"Ja selvfølgelig vil jeg det..." uden at tænkte mig om havde jeg lige sagt ja til noget der ville forandre mit liv forevigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...