To sjæle Et liv *Færdig*

Forældrene er ved at blive bekymret for deres 13 årige datter Lissi. Hun snakker hele tiden med sig selv. Men i virkeligheden er det hendes døde søster som snakker med Lissi. Alt hvad hun siger gør Lissi. Den døde søster bruger sin levende søster til at få hendes liv som hun ville have haft sit eget liv. Men det er ikke sådan Lissi ville have sit liv men hun kan intet stille op og må leve med sin søsters liv istedet for.

9Likes
5Kommentarer
530Visninger
AA

8. Kunne ikke klare det mere

De tanker jeg havde lige nu var ikke gode. Det var fx med at skade mig selv.  Med et lille suk listede jeg mig nedenunder, og fandt en kniv. Listede op på værelset igen og satte mig i sengen. Mon jeg skulle gøre det. Drejede lidt på kniven og kiggede med milde øjne på den.

Havde hørt at det skulle hjælpe på de indre smerter at få smerte uden fra... Knugede kniven hårdt ind til min hånd og holdt fast på den. Hvorfor i'k bare gøre det med det samme? Langsomt tog jeg den på min anden arm og skar et lille prik. Holdte ikke op og det blev til en lang rift i stedet.

Begyndte at arbejde mig op ad armen. Udestødte et lille skrig af smerte men følte at jeg var fri på samme tid. Stoppede et kort øjeblik.

"Hvorfor gør jeg det her....?" lagde kniven ved siden af mig og tænkte ikke på at der kom blod på dynen.

"Hun skal se hvor dårligt jeg har det over at hun styrer mit liv!" tænkte jeg kort og tog et fast greb om kniven med venstre hånd i stedet for. Langsomt skar jeg rifter op af højre arm og blodet kom ud. Mon hun overhovedet så det her jeg gjorde?. Men havde en fornemmelse af at hun var her så jeg skar videre op af mit ben. Og jeg havde redt. Hun stod og kiggede på alt hvad jeg gjorde. 

Tiden var kommet til at jeg skulle til psykolog. Gemte kniven under min dyne. Tog nogle lange sorte bukser på og en tilfældig lang trøje. Mine forældre skulle helst ikke opdage at jeg havde cuttet. Det var en mand hvis man kan kalde ham det. For han var nok kun 17 år gammel.

"Okay fortæl mig hvad der går dig på". Havde det underlig med at fortælle en fremmed om det. Han hed Mikkel og selvfølgelig viste han hvad jeg hed eftersom mine forældre havde fortalt ham det.

"Det er min søster... hun er død men jeg kan se hende og jeg lever hendes liv for det lovede jeg... men har det dårligt og vil ikke mere" sagde jeg stille og kiggede ned i jorden.

"Okay og det er derfor du har skåret i dig selv?". Hvordan viste han det?. Så straks at jeg var kommet til at smøre mine ærmer op. Trak dem hurtigt ned igen.

"Ja.... ja det er derfor" sukkede jeg. Vi snakkede meget sammen og overraskende nok, så forstod han mig.

"Jeg har selv prøvet noget lignende og det var derfor jeg besluttede mig at blive psykolog til at hjælpe andre som har brug for hjælp". Var glad da jeg kom hjem men det var Nanna ikke. Hun havde også fået rifter over hele kroppen.

"HVORFOR FORTALTE DU HAM OM MIG!!!" hun råbte det ind i mit ansigt og var helt rød i hovedet.

"Fordi jeg har fået nok søs...". Der blev stille.

"MEN HVIS DU IKKE GØR SOM JEG SIGER SÅ ER DET FARVEL TIL MOR OG FAR!!!". Var bange for hende... hun var ikke den søster som jeg kendte og elskede... før hun døde. Løb straks ud. Jeg løb og løb... viste ikke helt hvor jeg skulle løbe hen eller hvor jeg var på vej hen. det eneste jeg havde i hovedet var at komme væk fra hende. Væk fra alt og alle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...