To sjæle Et liv *Færdig*

Forældrene er ved at blive bekymret for deres 13 årige datter Lissi. Hun snakker hele tiden med sig selv. Men i virkeligheden er det hendes døde søster som snakker med Lissi. Alt hvad hun siger gør Lissi. Den døde søster bruger sin levende søster til at få hendes liv som hun ville have haft sit eget liv. Men det er ikke sådan Lissi ville have sit liv men hun kan intet stille op og må leve med sin søsters liv istedet for.

9Likes
5Kommentarer
546Visninger
AA

5. Fik dårlig samvittighed efter hvad jeg sagde

Det var stadig mørkt udenfor. Det var så også nat men alligevel. Mor og far viste ikke hvor jeg var, for var alt for genert til at de skulle se mig, gå klædt i helt sort.  Så skuret var den eneste sted jeg kunne komme i tanke om hvor jeg kunne sove. Gulvet var koldt og stilheden drev mig til vandvid. Mon hun var i rummet?. Der var alt for mørkt til at jeg kunne se om hun var her.

"Hallo... er du her Nanna?".   Intet svar, "Haaallooo?" en lyd kom ovre fra nogle kasser.

"Er det dig Nanna?" stadig intet svar. Måske kunne jeg liste mig ind på mit værelse? Mor og far sov jo sikkert for det var jo nat. Jeg listede mig ind på mit værelse og tog tøjet af. Det blev gemt i en kasse og blev skubbet under sengen, så der ikke var nogen som, kunne finde den. 

Morgen solen skinnede ind af vinduet og lyste mig i ansigtet. Et hurtigt kig over skulderen for at se om hun var der. Men det var kun mig der lå i min seng i dag. Ligesom når en ting bliver væk så var hun også pist væk. Kassen blev fundet frem og tøjet blev taget på. Gad vide hvad de siger til den nye stil?. Hurtigt slog jeg tankerne væk og gik nedenunder. De stod der nede med deres arme krydset over hinanden for at vise at de var meget sure.

"Hvor har du været unge dame?! og hvordan er det du ser ud?. Helt sort og har du fået lov til at få farvet dit hår!" sagde mor surt og far så lige så sur ud som hende.

"Øhmmm" en tanke slog mig. Jeg skulle være ligeglad med alt.

"Jeg har bare været ude. Har i et problem med det?" sagde jeg med den der stemme 'er ligeglad med jeres mening'. Nu stod de med åbne munde og viste ikke helt hvad de skulle sige. Efter jeg kom i skole kiggede alle på mig, bagtalede mig og ikke mindst af alt så gad ingen at snakke med mig, men ignorerede dem . Dårlig samvittighed skyllede over mig nu efter hvad jeg havde sagt til mor og far og følte at jeg ikke kunne snakke resten af dagen. Det gjorde jeg så heller ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...