To sjæle Et liv *Færdig*

Forældrene er ved at blive bekymret for deres 13 årige datter Lissi. Hun snakker hele tiden med sig selv. Men i virkeligheden er det hendes døde søster som snakker med Lissi. Alt hvad hun siger gør Lissi. Den døde søster bruger sin levende søster til at få hendes liv som hun ville have haft sit eget liv. Men det er ikke sådan Lissi ville have sit liv men hun kan intet stille op og må leve med sin søsters liv istedet for.

9Likes
5Kommentarer
541Visninger
AA

12. Blodbadet

Sad stille i min seng og stirrede ud i luften. Havde ikke sovet hele natten og lignede nok mest bare en trold. Med hænderne på mine knæ begyndte jeg at nynne. Bare en tilfældig melodi. Tænkte ikke så meget over at det var min fødselsdag og at jeg endelig blev 14 år.

Så blev Nanna jo snart 15 år. Ingen kom og sang fødselsdags sang for mig. Med tunge skridt gik jeg nedenunder for at få morgenmad.

"Vi... vi har en lille gave til dig" sagde mor og rakte mig en firkanten gave.

"Vi håber det vil hjælpe dig" sagde far så. Det var en bog.

"Hjælp til folk der snakker med sig selv?" lavede 'det-kan-i-ikke-mene' grimassen. Det var endelig weekend og min fødselsdag også skulle jeg læse en bog?......

"Tak..... tror jeg" man kunne næsten ikke hører mig og det var også lidt meningen. Smed bogen på bordet, tog tøj på, en jakke også gik jeg ud.

Den kolde luft legede tafat med de orange, gule blade. Vejret skiftede fra den ene dag til den anden. Efteråret var kommet for en uge siden men den viste ikke tegn på det tidspunkt. Det eneste jeg tænkte på var at følge stien ind i skoven.

"Hey. Vent lige!" råbte en stemme bagfra. En hånd tog fat om mine skuldre for at jeg skulle stoppe. Mikkel havde åbenbart set mig gå og havde fulgt efter.

"Du skal vist have dit digt igen..." sagde han forpustet.

"Tak.... har du læst den?" kiggede nysgerrig op på ham. Han var ikke så meget højere end mig. "Ja og tror jeg ved hvad der sker....". Vi satte os under et hult træ.

"Hvis du ikke stopper med at gøre som hun siger stjæler hun din sjæl.... hun er allerede nået meget langt". Fik et chok. Alle brikkerne passede jo sammen, lige pludselig forstod jeg at da hun havde det samme tøj på, var lige så syg som mig og da hun var ligeså våd som mig efter det havde regnet..... havde hun bare nærmet sig min sjæl mere og mere.

"Jeg vil hjælpe dig.." sagde Mikkel og kiggede mig i øjnene. Fik igen den samme varme følelse. "Jeg elsker dig..." hviskede jeg. Det kom vist ikke som et chok for ham. Langsomt nærmede vores læber hinanden.

"Betyder det at du også kan lide mig?" spurgte jeg. Han nikkede. "Jeg må hellere gå". Ville helst blive hos ham men det var blevet sent. 

Åbnede døren. Der var blod over det hele. Hvor er mor og far!. løb alle værelserne igennem og til sidst stod jeg i køkkenet. Mit hjerte hamrede som om jeg havde løbet et mareton. Men det var ikke derfor. Nej overfor mig lå mine forældre med blod over det hele.

Der var et lille papir ved siden af en kæmpe kniv. Du skulle ikke have skrevet det digt! stod der. Min mobil!. Hvor var min mobil. Alting kørte rundt i mit hoved. Alle de tanker. Fandt min mobil og nåede at ringe 112. Men det var forsent. Fik en kniv i ryggen og besvimede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...