Bloody Mary - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 dec. 2013
  • Opdateret: 3 jul. 2014
  • Status: Igang
Alle kender, legenden om Bloody Mary. Om hvordan man klokken 12:00 om natten skal stå foran et spejl og sige hendes navn tre gange også komme hun frem. Men hvad nu hvis hun kom frem, vær´ gang du så dig i spejlet om natten? Hvad ville di gøre? Vil du gå til psygolog? Til lægen? Eller vil du gå til din noget så mærkelige bedstemor, som du troede var syg i hoved, men det viser sig at alt hvad hun fortalte dig som lille, rent faktsik er sandt? Hvad vil du vælge? Hvad jeg vil vælge? - ja det ved jeg ikke, det er derfor jeg spørg.

15Likes
4Kommentarer
1317Visninger
AA

3. Vi ses?

Blodet løb ned af spejlet. Langsomt, dannede der sig en skikkelse, og jeg viste udmærket godt, hvad der ville komme frem. Jeg lukkede øjne, i håb om at det så ville stoppe. Med det gjorder det ikke. Hun kom frem. Hun så mig direkte ind i øjne, helt ind til mit indre. Til min sjæl. Til mit sind. Hun viste hvad hun skulle gøre. Hun var ude på at ødelægge mig. Ikke andet. Jeg lukkede øjne igen, og da jeg åbnede dem, var hun væk. Blodet var væk. Jeg åndede ud og prøvede på at slappe af. Jeg blev ved med det i 5 minutter og så gik jeg. Det her skete vær´ nat. Jeg så hende. De fleste vil kalde hende for Bloody Mary. Jeg kalder hende for hende. For hun har ikke noget navn. Hun er ikke noget. Hun er ingen. Og alligevel er hun. Hun er alt, hun er overalt. Altid lige rundt om hjørnet. Hun holder altid øje med en. Hun er der selv, når du tror du er alene. Hun er der altid, og du kan ikke slippe for hende.

 


Jeg slog mine øjne op og kiggede rundt om i værelset og så at alt var som da jeg gik i seng. Min IPhone lå til opladning på mit natbord, mit tøj lå ved siden af. Alt ved det gamle. Selv nattens hændelse var som de altid havde været. Eller altid og altid. Overdrivelse fremmer forståelse. Det havde varet i over 2 år nu. Lige siden jeg havde været så dum og siger ja til at lave det dumme ritual. Jeg var fuld, og ville bare vise at jeg ikke var svag. Men det er jeg. Det har jeg indset for længst.
Jeg rejste mig, gik over til min kommode og tog neget rent undertøj for derefter at trissede ud på badeværelset og lukke døren bag mig. Jeg var hurtig til at tage mit nattøj og undertøj af, og tænde for vandet. Jeg ventede lidt, til det var varmt og gik ind også gjorder jeg eller som jeg plejede. Jeg vaskede mit hår i min elskede jordbær shampoo og jordbær balsam. Jeg vaskede min krop i min guddommelige granatæble sæbe. så stod jeg ellers og bare lod vandet glide let ned over min krop og bare tænke. Efter blot 10 minutter slukkede jeg for vandet og gik ud af bruskabinen. Tog mit håndklæde og begyndte at tørre min krop, godt og grundigt. Jeg tog mit undertøj på og lavede sådan en turban af en art med min håndklæde, på mit hoved. Jeg åbnede døren og gik ind på mit soveværelse igen, for at tage det tøj på som jeg havde fundet frem i går. så gik ud på badeværelset endnu en gang, og børstede og føntørrede mit hår. Bagefter satte jeg det op i en høj hestehale og puffede den lidt, så den så lidt mere rodet ud, og begyndte at ligge min hverdags makeup. Eyeliner, mascara, pudder og en smule læbestift i en lyserød farve. Jeg kiggede mig kort i spejlet, smilede til mig selv og gik ud. Endnu engang gik jeg ind på mit soveværelse og fandt mine nøgler, pung, solbriller og mobil og puttede dem ned i min taske. Jeg gik ud i mit køkken, tog et glas mælk, og æble også smuttede jeg. Jeg låste døren bag mig og gik ned af trapperne og da jeg kom ned for enden, gik jeg igennem den tunge trædør og ude på gaden. Jeg kiggede mig kort omkring og tog mine solbriller på og begyndte at gå mod plejehjemmet hvor jeg skulle besøg min bedstemor. Det havde jeg gjort meget her på det sidste. Efter hun begyndte at dukke op havde jeg snakket en del med min bedstemor. Da jeg var lille, havde hun fortalt mig en masse ting om at jeg var den udvalgte. Hende som skulle hjælpe andre med at finde sig selv, og samtidig skulle passe ekstra godt på mig selv. Den gang troede jeg bare at hun var sindssyg. Men det havde vist sig at det var rigtigt. Alt hvad hun havde fortalt var sandt. Det ved jeg nu.
Jeg nåede hen til plejehjemmet genkendelige indgang og gik direkte ind. De ansatte vidste godt hvem jeg var, da jeg havde været her en del gange efter hånden. Jeg gik ned af gangen og hen til det rum som min bedstemor var i. Jeg bankede let på, sagde et lille `hej´ og gik hen til den seng som min bedstemor lå i.
”Hej mit barn” Hendes spinkle stemme gjorder det klart at hun var godt op i årene efterhånden. Jeg tog hendes hånd, og satte mig ned ved siden af hende. Vi begyndte at snakke og tiden gik, og efterhånden havde vi siddet og snakket i 2 timer. Jeg afsluttede den sætning jeg var i gang med, og rejste mig op. Jeg gav hendes spinkle og rynkede hånd, et klem og sagde farvel. Jeg gik hen til døren og åbnede og da jeg trådte ud gik jeg direkte ind i én og væltede. Mig for oven. Jeg kiggede ned på ansigtet under mig og i 2 sekunder blev jeg bare fanget af hans øjne. Jeg rejste mig op.
”Det må du virkelig undskylde Jeg så mig ikke for.” Jeg kiggede genert ned i jorden og rødmede en smule.
”Det er helt okay. Du landede jo blødt” Det sidste sagde han med et grin, og jeg kunne da heller ikke undgå at lade en lille latter slippe ud af min mund.
”Undskyld igen, men jeg må hellere smutte” Sagde jeg og gav ham et lille vink, også var jeg eller på vej mod udgangen. Jeg nåede lige at høre ham sige: ”Vi ses” inden jeg gik ud. Vi ses? Hvad mente han dog med det? Jeg rystede bare på hovedet og gik hen af vejen for at komme hjem. Hjem og skrive, læse, finde ud af alt om hende. Jeg blev nød til det. Jeg blev nød til at finde ud af, om det bare var fordi jeg var ved at blive skør. For ind i mellem kunne det godt virke sådan. Jeg nåede hen foran mit lejelighedskompleks og låste mig ind. Jeg skubbede den tunge trædør op, og så var jeg eller på vej op af trappen. Jeg kom op å min etage og gik hen til døren, som førte ind til min lejelighed. Jeg låste døren op og gik ind. Jeg smækkede hårdt med døren, og tog min sko og jakke af. Jeg gik i stuen, satte mig på sofaen g fandt min elskede Mac Book frem. Jeg begyndte at søge på Bloody Mary og en hel masse resultater kom frem. Jeg gik ind på en eller anden side og begyndte at læse. Jeg læste og læste, men det gav mig ingen svar.
Hvorfor fanden var jeg også gået med til det dumme vædemål? Jeg var fuld, ja men alligevel, jeg burde ha´ tænkt mig noget mere om. Ting havde konsekvenser det vidste jeg alt for godt. Og jeg hadede det. Jeg hadede det som pesten. Altså, det gav jo sig selv. Mit liv gik lige præcis som det skulle. Min fremtid så lys ud og hvis jeg ikke havde gået med til at sige Bloody Mary, tre gange, klokken 00:00 om natten, så var det her aldrig sket. Men altså, livet er jo fuld af forhindringer. Det havde verden valgt at der skulle være. Men hvorfor var verden så åndsvag, og give mig så stort et bump, som måske kunne ende med at jeg blev indlagt på den lukkede. Og det var noget af det sidste jeg ville. Min Moster har været der inde, og første gang jeg besøgte hende, begyndte jeg at græde. Der var så kedeligt, og det virkede som om at hvis man først var kommet ind, kom man aldrig ud igen. Og det ville jeg ikke prøve. Jeg græd hele tiden, for jeg var så skræmt. Jeg var virkelig bange. Aldrig i mit liv havde jeg troet at der fandtes sådan et sted. Men det gjorder der. Og jeg skulle ikke nyde, noget af det. Aldrig.
Jeg klappede min Mac Book sammen og lagde på sofabordet igen. Den lå altid der. Jeg orkede aldrig at sætte den på plads. Og dens plads var på mit skrivebord henne i hjørnet i den anden ende af stuen. Jeg rejste mig op, og gik ind på mit værelse. Klokken var efterhånden blevet ret meget og jeg skule op og på arbejde i morgen. Jeg tog mit tøj af, fandt noget nattøj frem og tog det på. Jeg kravlede under dynen, tog den helt op til hagen og så gik der ikke ret lang tid før jeg faldt i søvn. Lige inden jeg døsede helt ind i drømme land vidste jeg at jeg kun ville kunne sove til klokken 00:00 fordi jeg skulle snakke med hende. Og denne gang var det mig som startede samtalen.
__________________________________________________________________________

Det var så første kapitel. Hvad syntes i? Tager i mod alt kritik!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...