Velkommen tilbage

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 dec. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
Engang var vi venner! Engang var det ikke akavet at se hinanden! Nu ska vi se hinande for første gang i 6 år. Vi hade altid kendt hinanden og vi havde altid været venner! Bedste venner. Men det hele ændrede sig da han flyttede til USA for at blive popstjerne. Nu er hans verdesn kendt. Nemlig det er Justin Bieber. Han kommer til Canada for at holde en lille pause og mig og min mor skal selvfølgelig mødes med Justin og hans mor. Ærligt så gider jeg ikke. Han skriver eller ringer aldrig! Men stadig har jeg altid haft et lille crush på ham. Vil det være akavet? Vil han ku li' mig? Vil han overhovedet kendes ved mig? Velkommen tilbage.

10Likes
5Kommentarer
552Visninger
AA

2. Hej?.... Akavet

Nicole p.o.v

"Er du klar skat?". Min mor kiggede på mig og åbnede døren. Jeg kiggede ud af vinduet, tog en dyp indånding og åbnede døren. 

Da jeg stiger ud af bilen ser jeg det største hus jeg længe har set... "Mor? Det er da ikke det hus de altid har boet i?". Jeg kiggede mærkeligt på hende. "Nej skat... Justin har købt sin mor et nyt hus". Jeg kiggede på huset og kiggede så på min mor. "Kom... lad os gå ind".

Jeg kig efter min mor. Mit hjerte bankede. Jeg havde aller mest lyst til bare at løbe væk, men det var for sent min mor havde ringet på.

Døren åbnede og det første jeg så var et dejligt varmt smile fra Pattie. Jeg har altid godt kunne li' Pattie! Hun har altid været der for mig. 

"Heeeej!". Pattie kiggede på mig med et stort smil og strækte armene ud som tegn på et kram. jeg gik hen til hende og krammede hende. Jeg kunne ikke lade vær med at smile! "Nej, hvor er du blevet stor! Det er så lang tid siden!". Hun kiggede på mig og pegede indenfor. "Ja det er en evighed siden". Sagde jeg imens jeg gik indenfor. 

"Justin er oven på, på sit værelse". Jeg nikkede og gik ovenpå. Min mor og Pattie satte sig ned i sofaen og begyndte at snakke. De havde så meget at snakke om efter at de ikke havde set hinanden i 6 år. 

Jeg gik nervøs op af trapperne. Mit hjerte bankede og jeg tænkte på om jeg bare skulle gå ned igen og sige at han sover, men det er bare akavet hvis han ikke gør.

Jeg kom hen til en dør hvor der stod 'Skrid!'. Jeg tænkte at det nok var Justins værelse. Jeg bankede lige så stille på. "HVAD?!!!". Det var Justin, lyden af en engel... (Kan i høre min sarkasme?)

Jeg bankede igen og jeg kunne høre at han kom hen imod døren. Han hev døren op og virkede ret sur. 

Han kiggede ret chokket på mig. Han gav mig elevator blikket og smilede. "Nicole?! Shit... du er... du er blevet smuk!". Jeg kiggede på ham og kunne ikke lade vær med at smile og selvfølgelig rødeme lidt. 

Han bød mig ind på sit værelse og jeg satte mig på hans seng. Jeg kiggede lidt rundt på hans værelse. Han satte sig ved siden af mig og kunne ikke lade være med at kigge på mig. 

"Har jeg noget i ansigtet?", spurgte jeg flabet. "Nej... du er bare blevet så stor og smuk... eller smukkere!". Jeg kiggede væk og gemte mit smil. Hvad sker der? Jeg troede ikke at han ville kunne huske mig... eller i hvertfald ikke så godt.

"Ehm.. Tak! Du ser nu heller ikke helt dum ud... eller jeg vidste jo godt hvordan du så ud... du ved, du er over alt på nettet." Sagde jeg virkelig lige det? Shit det er akavet! "Haha...". Han kiggede på mig med et lille grin på læben. syntes han ikke det var akavet? Vent... han er Justin Bieber han har nok prøvet noget der er værre?

Der var en akavet stilhed. Jeg kiggede rundt på hans værelse og så et billed jeg havde set før... Jeg rejste mig op og gik hen til billedet. Jeg kunne mærke Justin kigge på min røv. Jeg tog billedet op og så at det var mig og Justin som små....

Jeg vendte mig rundt og kiggede på Justin. "Hvorfor har du stadig det her. Også stående fremme?". Justin rejste sig og kig hen imod mig. "Jeg ved det ikke? Jeg syntes det er et ret sødt billed og du ved... Jeg savnede dig vel?". Hvad?? Sage han lige at han savnede mig? "men hvis du savnede mig... Hvorfor skrev eller ringede du så aldrig?". Han kiggede på mig med et trist udtryk. "Jeg ved det ikke? jeg troede ikke at du gad mig og at du var sur på mig?". "Justin? Jeg var ikke sur på dig! Men det blev jeg! Du skrev aldrig eller svarede. Jeg blev ked af det. Jeg troede det var dg, som ikke gad mig?". Justin tog min hånd og kiggede mig i øjnene. "Nicole. Jeg er ked af at jeg ikke svarede! Jeg ville ønske at jeg havde så vi ikke ville være så fremmede for hinanden!". Jeg kiggede på vores hænder og kiggede ham så  i øjnene. Jeg slap hans hånd og satte mig på hans seng. Han kiggede på mig og satte sig så sammen med mig.

Lige da Justin havde sat sig kom Pattie ind og spurgte om vi ikke kom ned?

Vi rejste os og gik ned.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...