Kiss me ﻬ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2014
  • Opdateret: 11 feb. 2014
  • Status: Færdig
Da Tessa Young en sen aften bliver brutalt myrdet, vendes alt på hoved i den lille by Bridge Dale. Ingenting er længere sikkert og Tessas kæreste, Zayn, ændre sig fuldstændig efter hendes død. Han hænger ud med de forkerte og hans venner kan ikke længere kende ham. En uge efter drabet, er alle stadig i chok og det forbedres ikke ligefrem, da en ny pige starter, ved navn Lynn og hun ligner Tessa på en prik, bortset fra de forskellige hårfarver. Straks ser alt en smule mere lyst ud, i kampen for at få Zayn tilbage, men kan han overhovedet reddes? Vil Lynn overhovedet hjælpe og ligger der mere i bag hende og Tessas look alike, end folk lige tror? Og hvem dræbte egentlig Tessa? Vend aldrig ryggen til, for morderen kan være over det hele og kan være blodtørstig efter mere..

24Likes
56Kommentarer
1483Visninger
AA

1. Prolog

Tessa

"Please, dont kill me!"

 

"Vi ses!" Jeg vinkede farvel til Zayn, som jeg forsigtigt bakkede ud af døren og sendte ham et stort smil. Han vinkede forsigtigt tilbage, inden han forsigtigt lukkede døren i. Jeg vendte mig og om lynede min jakke op. Godt nok var det sommer, men aftenvinden var rimlig kølig og med min tynde trøje og bare ben, blev det endnu koldere. 

Jeg gik nærmest lydløst igennem gaderne. Zayn havde tilbudt at køre mig, men jeg takkede nej. Det var sent på aftenen og jeg ville helst ikke være til besvær. Jeg lod musikken køre i mine høretelefoner, som mit blik forsigtigt røg op på stjernehimlen. Det var en virkelig smuk aften. 

Jeg tog musikken ud af ørerne, da jeg endelig var fremme ved det lille, røde murstenshus. Mine forældre var ikke hjemme, da de var ude at rejse og hvis jeg havde været en hel normal teenager, så havde jeg nok holdt en stor fest. Men sådan var jeg ikke. Jeg brød mig faktisk ikke særlig meget om fester, jeg drak ikke, røg ikke, passede skolen og mine karakterer var fornuftige. 

Jeg havde en drøm om at læse til børnelæge, da jeg elskede at være i nærheden af børn og jeg elskede at hjælpe folk, så det var jo en af de perfekte muligheder? Jeg ville ikke skifte ble, så jeg skulle ikke arbejde i en dagpleje eller en børnehave og jeg gad heller ikke være lærer, så ja, det var min drøm at blive børnelæge.

Som jeg fandt nøglen til huset frem, hørte jeg en lyd i bag mig.  Det var som om, nogle stod lige i bag mig og åndede mig i nakken. Jeg vendte mig forsigtigt om, men der var intet at se. Det havde nok bare været vinden. 

Jeg satte hurtigt nøglen i nøglehullet, drejede om og gik ind i huset, hvor jeg lod min taske glide af skuldrene. Jeg kørte træt en hånd igennem mit hår og lukkede døren efter mig, inden jeg fortsatte igennem huset og tændte lidt lys på vejen. Jeg følte mig mere tryk, hvis der var lys i huset. 

Jeg fortsatte videre ind på mit værelse, hvor jeg tændte den lille bordlampe. Jeg lod min trøje glide over hovedet og trak i en almindelig hvid top, inden jeg lod mine fingre knappe mine shorts op og lod dem glide ned på gulvet. Jeg trak forsigtigt i et par pyjamas bukser og satte mit hår op i en høj, stram hestehale og fjernede min makeup.

Jeg havde faktisk ikke fået spist noget aftensmad og klokken var godt og vel 20. Jeg magtede ikke det helt store, så da jeg endelig stod i køkkenet, fandt jeg bare nogle minutnudler frem. Jeg fyldte noget vand i kedlen og tændte den efterfølgende, inden jeg trak det lille stykke papir af nudlerne og hældte krydderierne ned i. Jeg fandt en ske frem og knuste nudlerne. I det samme sagde kedlen; klik, så jeg tog fat i den og lod det kogende vand omfavne nudlerene, så det dampede fra det lille plastikkrus. 

Pludselig hørte jeg en skinger lyd i bag mig. Hjertet sad helt oppe i halsen på mig, da jeg forsigtigt vendte mig om og lod mit blik glide rundt i køkkenet. 

"Hallo? Er her nogen?" Min stemme knækkede, hvilket tydeligt afspejlede min nervøsitet. Jeg tog et par forsigtige skridt, væk fra køkkendisken og gik ind i stuen. Jeg holdt mit blik i rummet, imens min hånd fumlede efter lys kontakten

"-Hallo? Hvis der er nogen, så kom frem" Hele min krop rystede, da jeg endelig fandt stikkontakten og et skarpt lys, spejdede sig rundt i hele stuen, men intet var at se. Jeg tog et par dybe indåndinger og kom frem til, at det nok bare var mig. Min fantasi løb af med mig. Jeg vendte mig forsigtigt om og gik hen til mine nudler, som jeg tog fat i og gik forsigtigt hen til køkkenbordet, da der var noget der faldt på jorden. Min krop stivnede og nudlerne røg ud af hånden på mig, da jeg forsigtigt vendte mig om og en mørk skikkelse stod foran mig. Højere end mig og beklædt i mørkt tøj. 

Et højt skrig forlod min mund, i det jeg hurtigt vendte om og løb igennem huset. Jeg kunne mærke vedkommende var lige i bag mig, da jeg smækkede døre i og væltede møbler, for at vedkommende ikke skulle få fat i mig. Tårerne strømmede ned af kinderne på mig, imens min stemme prøvede at råbe efter hjælp, men uden nytte. Jeg kunne ikke få et ord ud. Jeg nåede hen til hoveddøren, som jeg desparat tog fat i og prøvede at åbne, men min krop rystede for meget, så jeg ikke kunne nå låsen. Jeg bankede desparat på døren, min vejrtrækning var hurtig og mit hjerte galopperede derudaf. 

Det var nu, det var nu jeg skulle dø. Jeg vendte mig forsigtigt om og foran mig stod han. Hans ansigt var mørkt, da skyggerne havde lagt sig over det. Jeg fumlede min hånd hen til min baglomme, som jeg fik listet min mobil ud af. Jeg kørte fingeren over skærmen, så min mobil låste op. Jeg vidste præcis, hvor jeg skulle trykke, da jeg fik - eller håbede - at jeg fik åbnet kameraet. 

"Du må... Du må i-ikke dræ-dræbe mig. Please" Tryglede jeg, da den mørke skikkelse gik tættere på. Han lod hans hånd glide over halsen på mig, der var i klædt en sort læder handske. 

"-Lad mig leve. Jeg beder dig" Hulkende forlod min mund og jeg blev nærmest kvalt i mine egne tåre. Hans hoved nærmede sig og han plantede hans læber mod min hals, som han forsigtigt kyssede, hele vejen ned til mit kraveben. Min krop var stivnet. Jeg kunne ikke andet, end bare at stå der og kigge ud i luften. Jeg forberedte mig på døden, hvis man overhovedet kan det. Han trådte et skridt væk fra mig og mit blik røg ned på hans hånd, hvor jeg kunne se han holdt en kniv. 

Før jeg vidste af det, kunne jeg mærke noget der borede sig ind i brystet på mig. Min mobil faldt til jorden, da smerten steg igennem kroppen på mig og et højt skrig forlod min mund. Mine hænder søgte hen imod hullet, som alt begyndte at svimle og mine ben blev svage, så jeg landede på gulvet. Jeg kunne føle det varme blod, der løb ud af brystet på mig, som det kolde metal igen borede sig ind i min krop. Mine øjne nåede lige at skimte ansigtet, der ikke længere var gemt i skyggerne. 

Min morder var... Det var... 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...