Kiss me ﻬ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2014
  • Opdateret: 11 feb. 2014
  • Status: Færdig
Da Tessa Young en sen aften bliver brutalt myrdet, vendes alt på hoved i den lille by Bridge Dale. Ingenting er længere sikkert og Tessas kæreste, Zayn, ændre sig fuldstændig efter hendes død. Han hænger ud med de forkerte og hans venner kan ikke længere kende ham. En uge efter drabet, er alle stadig i chok og det forbedres ikke ligefrem, da en ny pige starter, ved navn Lynn og hun ligner Tessa på en prik, bortset fra de forskellige hårfarver. Straks ser alt en smule mere lyst ud, i kampen for at få Zayn tilbage, men kan han overhovedet reddes? Vil Lynn overhovedet hjælpe og ligger der mere i bag hende og Tessas look alike, end folk lige tror? Og hvem dræbte egentlig Tessa? Vend aldrig ryggen til, for morderen kan være over det hele og kan være blodtørstig efter mere..

24Likes
56Kommentarer
1472Visninger
AA

4. Look alike


En uge senere

 

"Er du sikker på, at du har det hele?" Min mor stod foran mig og så bekymret på mig, imens hun hele tiden rettede på mit hår, så min skjorte og så mit hår igen. Det kunne virkelig gå mig på nerverne somme tider, men andre gange var det okay. Hun havde bare "mor-genet" det skal man huske på. 

"Ja mor, for tiende gang, jeg har det hele og jeg har det fint" Sagde jeg en smule irriteret. Hun lod et let suk undslippe hendes læber, inden hun forsigtigt trak på skuldrene.

"Har du nu også din peberspray?" Spurgte hun nervøst. 

"Mor!" Udbrød jeg. Hun var meget opsat på, at jeg hele tiden havde min (hendes) peberspray med, fordi der åbenbart var sket et mord her i byen, for en uges tid siden på en ung pige. Så hun beskyttede mig ekstra. Jeg tog et hurtigt kig ned på mit armbåndsur, inden jeg gav hende et hurtigt kindkys. "Vi ses mor" Jeg sendte hende et beroligende smil, inden jeg fortsatte ud på fortovet. Vi var lige flyttet til denne lille by, ved navn Bridge Dale, der lå lidt udenfor London. Personligt forstod jeg ikke, hvorfor vi var flyttet hertil fra Arizona. Det her var så.. småt? Jeg savnede mine venner, veninder og min gamle skole, men det var der jo egentlig ikke rigtig noget at gøre ved, det var ikke mig der bestemte. 

Som jeg pacerede adskillige mennesker på det smalle fortov, kiggede de underligt på mig og jeg kunne mærke deres borende blikke i nakken på mig. De her mennesker var altså vildt underlige, så var det sagt. Jeg følte mig lidt som en eller anden malplaceret klovn.

Som jeg kom tættere og tættere på skolen, var der flere og flere personer der kiggede underligt på mig. Det gjorde mig vildt nervøs - var det virkelig sådan, de tog imod nye mennesker? OMG. 

Jeg gik stille op ad den lange trappe og pillede lidt nervøst ved min skoletaske, som jeg kunne høre en masse elever, der hviskede ting i bag mig. Jeg gjorde mine skridt hurtigere, jeg skulle bare hen til rektor og det kunne ikke gå hurtigt nok. 

Pludselig var der en der tog fat i min skulder. Jeg kunne mærke min krop stivne, som jeg stoppede brat op og stille vendte mig imod personen. 

"Tessa?" Der stod en høj dreng foran mig, nok fordi jeg selv var lav, brunt krøllet hår og nogle virkelig flotte grønne øjne. Men? Tessa? Hvorfor kaldte han mig Tessa? "Vi troede du var død, eller du var da død? Hvad lav.." Jeg blev nød til at afbryde ham, da han helt klart forveksler mig med en anden.  

"Jeg hedder ikke Tessa" Svarede jeg bare, kort og hurtigt, inden jeg hurtigt vendte mig om igen og kløede mig forlegent i bag øret. Det her var enormt akavet. Jeg valgte bare at tage det som en kompliment. Jeg fortsatte hurtigt ned igennem gangene, indtil jeg kom til en dør, hvorpå der stod; Rektor. Okay, fint, jeg havde fundet det. Jeg tog en dyb indånding og bankede stille på, inden der kunne høres et "kom ind" på den anden side. Jeg åbnede forsigtigt døren og trådte ind og lukkede den omhyggeligt efter mig. 

"Hmm, Lynn Fox, ikke sandt?" Jeg nikkede forsigtigt, inden jeg tog plads i stolen foran ham. "Ved de godt, at de ligner umådelig meget en tidligere elev, her på skolen?" Jeg rystede svagt på hovedet. Det forklarede måske hvorfor alle kiggede sådan på mig? "Hun afgik desværre ved døden, her for en uges tid siden" Han foldede forsigtigt hænderne på bordet og kiggede mig dybt i øjnene. Det var egentlig ret så ubehageligt. 

"Jeg kom egentlig bare for at få mit skema" Sagde jeg roligt. Han nikkede.

"Når ja, det må de undskylde" Han lænede sig ned til sine skuffer og åbnede den øverste i et hurtigt tag, hvor han tog en hvid mappe op og gennemgik omhyggeligt papirene, indtil han kom til det jeg regner med er mit skema, hvor han trak det ud og rakte det til mig. Jeg tog pænt imod det og sendte ham et takkende smil. "God skoledag, og husk at gå på biblioteket og aflever den lille seddel, der sidder fast på skemaet, så får du dine bøger" Sagde han. Jeg nikkede kort, inden jeg forlod kontoret og stod igen ude på den myldrende gang, med absolut ingen anelse om, hvor biblioteket lå henne. Jeg valgte bare at gå til højre og kiggede mig forsigtigt omkring, som jeg pacerede hvert et lille hjørne. Pludselig ringede klokken og jeg kunne mærke mit indre ur tikke. Fedt, forsent til time på første dag. Jeg kiggede håbløst ned på papiret og opdagede, at en vejledning over skolen, hang ved. Great Lynn, hvorfor så du ikke det noget før? 

Jeg vendte hurtigt om og i alt min hast, kom jeg til at støde ind i en person så jeg væltede lige på røven. Endnu bedre start på dagen, tommel op Lynn. Jeg så forsigtigt op og mødte et par hasselbrune øjne, der bare stod og så hånligt på mig. Ved hans side stod to fyre, begge med brunt hår, en med meget blå øjne og den anden med meget mørke. 

"Tessa?" Hviskede ham jeg var stødt ind i og klog som jeg var, blev jeg siddende på gulvet, som jeg kunne mærke en masse stirrende blikke på mig. Fyren rystede bare på hovedet, inden han fortsatte forbi mig og videre ned af gangen, med hans lille slæng. Jeg rømmede mig kort da de var gået og skulle igang med at kæmpe mig op. Jeg satte mig på knæ og bøjede mig let forover , hvor jeg rakte ud efter mine papirer. 

"Er du okay?" Hørte jeg pludselig en stemme sige og foran mig, og jeg så ned på et par hvide Converse. Jeg nikkede bare og tog fat i papirene. Vedkommende rakte sin hånd ud til hjælp, som jeg hurtigt tog imod og fik rejst mig op. Vent, ham havde jeg da set før? Det var ham der også kaldte mig Tessa, før jeg nåede kontoret. 

"Jeg har det fint, tak" Jeg sendte ham et lille smil, inden jeg forsigtigt gik forbi ham. 

"Vent" Sagde han hurtigt. Jeg stoppede forsigtigt op og så tilbage på ham. "Du ligner en, der har brug for hjælp?" Jeg kneb læberne en smule sammen. Var det virkelig så tydeligt?

"Måske lidt.. Jeg skal finde biblioteket, jeg er ny her og det er en ret stor skole i forhold til det er sådan en lille by, hvilket virkelig overraskede mig, det er så svært at finde rundt og så kommer den ene og den anden og kalder mig for Tessa, og så får jeg af vide, at jeg ligner en eller anden død pige og.. Undskyld, jeg snakker når jeg er nervøs" Flot Lynn, godt førstehåndsindtryk. Et dæmpet grin forlod hans læber. Det var da et godt tegn, ikke?

"Hvad har du i første time?" Jeg skimmede ned over mit skema. 

"Religion" Han nikkede kort. 

"Det har jeg også og nu er jeg allerede forsent på den, så lad mig følge dig hen til biblioteket. Klasseværelset er lige ved siden af" Jeg nikkede taknemmeligt og begyndte at følge efter ham. "Hvad syntes du om skolen?" Spurgte han og så ned på mig, med hans fangende grønne øjne. 

"Den er vel okay, men ligner jeg helt seriøst en eller anden død pige, jeg efterhånden tror hed Tessa?" Han nikkede forsigtigt. 

"På en prik, Tessa havde bare sort hår" Wow, vildt alligevel.

"Vildt.. Jeg hedder Lynn" Jeg var pludselig kommet i tanke om, at han ikke kendte mit navn og jeg ikke kendte hans. 

"Smukt navn, jeg hedder Harry" Han rakte stille hånden frem, som jeg forsigtigt tog imod og blidt rystede den. "Ham du stødte på før, det.. Han var kærester med Tessa og på denne ene uge, er han lige pludselig forandret, som i virkelig virkelig forandet. Vi var venner før, os alle sammen, men Zayn - det hedder han - vendte os pludselig ryggen efter Tessas død og er begyndt at hænge ud med Chace og Nathan - skumle typer" Jeg nikkede forsigtigt. 

"Det var nok derfor han så så underligt på mig" Harry nikkede. "Hvorfor døde hun?" Harry så igen over på mig, så hans øjne fangede mine. Han virkede pludselig så fjern, hans milde grønne øjne, blev pludselig hårde og kolde. 

"Hun blev myrdet.. De har stadig ikke fundet morderen" Hans blik gjorde mig lidt utilpas, så jeg så hurtigt væk. Det sidste var en oplysning jeg virkelig ikke havde brug for. Jeg havde virkelig ikke brug for at vide, at der var en morder løs her i Bridge Dale. Det var skræmmende.. "Her er det" Harry drejede ind af en dør, efter lidt stilhed og pludselig tårnede høje reoler op, proppet med bøger og andre dimser. Jeg gik forsigtigt over til bibliotekaren og rakte hende sedlen. Hun så stift på mig, inden hun bøjede sig ned og fandt mine bøger frem. De blev lagt i to store stabler som jeg stod der og stirrede på bog efter bog, indtil hun heldigvis var færdig. Jeg takkede hende kort, inden jeg tog den ene stabel. Harry var så be hjælpsom at tage den anden, inden vi forlod biblioteket. 

"Hvilket skabsnummer har du?" Jeg fumlede efter mit papir. 

"728" Harry nikkede og gik ned af gangene. Mine arme blev syrlige, de bøger er totalt tunge. 

"Her" Vi stod nu foran skab 728. Jeg kiggede ned på mit papir og skimmede koden, som jeg forsigtigt trykkede ind, så skabet åbnede i et svup tag og jeg læssede bøgerne ind, med undtagelse af de bøger der hørte til Religion og derefter var det Harrys tur til at læsse bøgerne ind. Jeg klappede skabet i og sendte Harry et takkende smil. 

"Tusind tak for hjælpen" Sagde jeg, inden han sendte mig et smil. 

"Skulle det være en anden gang" Han lavede et nik med hovedet, så jeg pænt fulgte efter ham, hen til en dør, hvorpå der stod: Religion. Harry bankede forsigtigt på døren, inden han åbnede den og gik ind, efterfulgt af mig, hvorefter han lukkede døren. Endnu flere blikke blev lagt på mig, som jeg stod her ved siden af Harry og der var musse stille. "De må undskylde vi kommer forsent, jeg skulle hjælpe Lynn med hendes bøger" Undskyldte Harry. Lærerinden nikkede. 

"Frøken Lynn, velkommen. De kan sætte dem ved siden af Harry" Jeg nikkede forsigtigt og fulgte med ned til pladserne, hvor jeg satte mig ved siden af Harry. "Vi snakker om 2. verdenskrig og siden i kommer forsent, kan i to være makkere. I skal lave en fremlæggelse omkring det her emne" Hun rakte mig en lap papir, hvor jeg forsigtigt skimmede teksten. Jøder. Okay, jeg skulle altså lave en fremlæggelse om Jøder, sammen med Harry. 

 


 

Klokken ringede til spisepause. Jeg havde lige haft geometri, så det var noget af en befrielse at høre klokken. Jeg rejste mig hurtigt op og svang min taske over skulderen og min bøger i favnen. Jeg var efterhånden blevet lidt sulten, men jeg havde aldrig været den der spiste mest, specielt ikke til frokost, så jeg indtog aldrig ret meget mad. Jeg fortsatte ud af klasseværelset og gik igennem gangene, indtil jeg kom til mit skab, hvor jeg læssede mine bøger ind. Jeg smækkede det i efter mig og satte kursen imod kantinen. Den var ikke så svær at finde, man skulle bare følge efter de myldrende elever og ganske rigtigt, der var den. Jeg gik ind af de store glasdøre og så mig omkring. Jeg kunne igen mærke blikkende der hvilede på mig, som jeg gik igennem kantinen, op til der, hvor man køber mad. 

Jeg købte bare et æble og en lille yoghurt, som blev placeret på min bakke. Jeg vendte mig forsigtigt om og så ud over spisesalen, for at finde en ledig plads, da nogle pludselig råbte mit navn. Mine øjne spejdede efter lyden, hvor de tilsidst endte på Harry og en grubbe andre personer - tre drenge og to piger. Jeg gik forsigtigt hen til dem og satte mig ned ved siden af den rødhårede pige, hvis hår helt klart var farvet, for det var ikke en naturlig rød, men postkasse rød. Faktisk var hun umådelig smuk. 

"Wow du ligner Tessa" Udbrød den lyshårede pige foran mig. Jeg kunne se Harry sende hende et skarpt blik, men efter som jeg kunne se, ignorerede hun ham. 

"Ja det.. Det har jeg fået af vide et par gange" Jeg gav mig til at pille lidt ved mit æble og havde pludselig mistet apetitten.  

"Jeg hedder Ria" Præsenterede den rødhårede pige sig, efterfulgt af de andre. Freia, Liam, Louis og Niall, hed de andre. Jeg nikkede bare og sagde mit navn, hvorefter de nikkede venligt. "Kan du se Zayn?" Ria pegede forsigtigt over på den mørkhårede fyr, som jeg var dumpet ind i på gangen. Jeg nikkede. "Han var kærester med Tessa, vi var venner allesammen, men efter hendes død er han blevet så underlig. Han er begyndt at drikke og ryge og der går rygter om, at han også har taget stoffer" Jeg så en smule forskrækket på hende. Wow, han må virkelig være ked af det. 

"Vi kan slet ikke kende ham og derfor har vi brug for din hjælp" Afbrød Freia, så jeg så uforstående på hende. 

"Min hjælp? Hvorfor dog det, jeg kender jer ikke engang og jeg har kun mødt Zayn en enkelt gang"

"Men vi har virkelig brug for det.. Chace og Nathan er ikke nogle særlig rare typer og de har en virkelig dårlig indflydelse på Zayn og siden du ligner Tessa på en prik, har vi virkelig brug for dig"  

"Hvad er jeres plan?" Jeg var virkelig malplaceret lige nu og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre af mig selv. 

"Du skal bare.. Få Zayn tilbage. Han har aldrig elsket nogen så højt som Tessa, du er ikke Tessa, men du ligner hende og vi tror, at du er den perfekte ide til at få Zayn tilbage" Nu var det Ria der snakkede og jeg nikkede modvilligt. 

"Jeg kan.. Jeg garantere intet, men jeg vil gerne hjælpe jer"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...