Kiss me ﻬ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2014
  • Opdateret: 11 feb. 2014
  • Status: Færdig
Da Tessa Young en sen aften bliver brutalt myrdet, vendes alt på hoved i den lille by Bridge Dale. Ingenting er længere sikkert og Tessas kæreste, Zayn, ændre sig fuldstændig efter hendes død. Han hænger ud med de forkerte og hans venner kan ikke længere kende ham. En uge efter drabet, er alle stadig i chok og det forbedres ikke ligefrem, da en ny pige starter, ved navn Lynn og hun ligner Tessa på en prik, bortset fra de forskellige hårfarver. Straks ser alt en smule mere lyst ud, i kampen for at få Zayn tilbage, men kan han overhovedet reddes? Vil Lynn overhovedet hjælpe og ligger der mere i bag hende og Tessas look alike, end folk lige tror? Og hvem dræbte egentlig Tessa? Vend aldrig ryggen til, for morderen kan være over det hele og kan være blodtørstig efter mere..

24Likes
56Kommentarer
1475Visninger
AA

5. In love


 

"Skal vi skrive på opgaven hjemme hos dig?" Harry så ned på mig, med et lille smil. Jeg nikkede hurtigt og kørte en hånd igennem mit brune hår. 

"Men bare lige for at advare dig, min mor sådan lidt.. Ja, du ved; mor" Han nikkede hurtigt, inden et dæmpet grin forlod hans læber. 

"Min mor er ikke bedre" Sagde han. Min mor kunne bare godt være ret pinlig somme tider, specielt når jeg havde drenge med hjem, hun troede altid der var noget og hun render konstant ind og ud af værelset for at tjekke, at vi ikke springer på hinanden. Hun er nogen gange for meget, men jeg ved hun vil mig det bedste. 

"Det er nok bare et.. Hvad kan man kalde det.. Mor gen?" Et stort smil kom over hans læber, hvilket smittede af på mig. Det var nok bare en mor ting og jeg tror vi alle kender det. Vejret havde taget til og det så virkelig ud som om, det snart brød fuldstændig sammen. Det var blevet helt mørkt og skyerne lå tungt på himlen, imens vi gik i en smule stilhed. Den var faktisk ikke akavet, det var bare stilhed.. For mig var den i hvert fald ikke akavet. "Jeg beklager, hvis der er flytterod, det er nok meget muligt" Jeg så undskyldene på ham, med et lille smil. 

"Hvis det er, kan vi da bare tage hjem til mig?" Jeg skyndte mig at ryste på hovedet. 

"Øhm nej, det gør ikke noget. Mit værelse er i orden, men det er nok rimlig meget stuen, køkkenet og ja.. Resten af huset" Harry nikkede forstående. 

"Det er helt okay" Han så forstående på mig og det var jeg ovenud lykkelig for. Han var en rigtig flink fyr, virkelig. Det var nok ham, der havde taget aller bedst imod mig. 

Da vi nåede det lille hus, drejede jeg hurtigt ind og Harry så ud til at opfatte det med det samme, da han drejede ind, nærmest i takt med mig. Jeg fortsatte op til huset og tog forsigtigt i håndtaget, så døren åbnede og jeg forsigtigt trådte ind, sammen med Harry. Min mor kom straks ud i gangen, med forklæde på og et viskestykke over skulderen. Hendes kinder havde en let rød farve og hendes hår var sat op i en simpel knold. Da hun så Harry, der pænt lukkede døren efter os, stoppede hun bræt op og stirrede på os. 

"Mor, det her er Harry" Hendes overraskede ansigtsudtryk ændrede sig straks til et smil, jeg kendte alt for godt. Gør nu ikke noget pinligt, please. Harry var utrolig høflig og rakte hende hånden, som min mor pænt rystede. 

"Harry" Sagde han, med hans faktisk utrolig charmerende smil. Efter hvordan man lærte ham at kende, var han en utrolig charmerende og flirtende type. 

"Beth" Sagde min mor høfligt, som hun slap hans hånd og stod og betragtede mig. "God dag i skolen?" Jeg nikkede bare med et anstrengt smil da jeg vidste, at hvis vi blev hængende her i længere tid, ville mor genet slå over. 

"Denne vej" Jeg viste Harry forbi min mor og igennem huset, hvor det hele stod på den anden ende. Flyttekasser over det hele, i ved. Min far var nok ikke kommet hjem endnu, så min mor havde stået med det alene. Grundet flytningen var nemlig, at min far havde fået job her i Bridge Dale. Jeg åbnede døren til mit værelse, hvor alt stod i næsten kønneste orden. Et par flyttekasser stod stadig inde på værelset og nogle ting manglede at blive sat på plads, men ellers var det okay. "Ja, her roder lidt"  Harry rystede bare hovedet. 

"Du har jo en grund" Jeg nikkede og lod min taske glide ned af skuldrene, så den landede på gulvet med et bump. 

"Det er selvfølgelig rigtig nok" Harry gik hen til min seng, hvor han forsigtigt satte sig ned og fumlede sin laptop op fra tasken. Jeg gik hen og satte mig ved siden af ham og støttede på mine hænder. "Jeg har set, hvordan du kigger på Ria" Han flyttede pludselig blikket fra sin laptop og så hen på mig, med et uforstående smil. 

"Hvad mener du? Nej jeg gør ej?" Jeg hævede øjenbrynene og så mistroisk på ham. 

"Harry, jeg er ikke dum" Et dæmpet grin forlod mine læber, som jeg lænede mit hoved let på skrå og så indtrængende på ham. Han klappede skærmen i med et suk og satte den ved siden af ham.

"Ria er bare.. Hun er en ven"  

"Mhmm" Jeg nikkede ironisk og så drilsk på ham.

"Lynn, du har kendt mig i.. Under 9 timer og du kan allerede se, at jeg er forelsket i Ria?" 

"AHA! Jeg sagde det jo" Jeg pegede drilsk på ham og vippede lidt med min finger. "Jeg er en virkelig god menneskekender" Et charmerende smil kom over hans læber. 

"Ved du hvad Lynn? Du er sgu en speciel type, men det kan jeg godt li', du er anderledes.. Du smuk, klog.. Jeg føler vi allerede er gode venner" Jeg nikkede forsigtigt. 

"Harry, jeg er stadig ikke dum.. Du drejer bevidst emnet væk" I stedet for begge øjenbryn, havde jeg kun det ene hævet, imens jeg stadig støttede på mine hænder. "Men ja, du er en god ven" Han sad og så på mig, som om han overvejede et eller andet vildt, som han blidt bed sig i læben og ikke svarede på det jeg sagde. Pludselig sprang han frem imod mig, tog fat i mine skuldre og tvang mig ned at ligge, imens han holdt mig nede og så mig dybt i øjnene. 

"Jeg er ikke forelsket i Ria" Jeg så mistroisk på ham, med et lille smil. 

"Nej, sleeet ikke" Sagde jeg ironisk, som hans hænder bevægede sig ned fra mine skuldre og ned til min mave, hvor han pludselig begyndte at kilde mig, så jeg brød ud i grin. Jeg sparkede vildt ud med benene og prøvede at få ham til at stoppe, men mislykkedes. Jeg var utrolig kilden og hvordan han vidste det, anede jeg ikke. "Harry! Please, stop!" Grinede jeg, som han blev ved med at kilde mig på maven og døren til mit værelse pludselig gik op og min mor stod i døren. Selvfølgelig.. Harry stoppede straks med at kilde mig og flyttede sig hurtigt fra mig. Det gik først op for mig nu, at Harry havde siddet på mit underliv og kildet mig og det sikkert så totalt forkert ud, da min mor kom ind. Jeg kneb læberne en smule sammen og satte mig hurtigt op. "Ja, mor?" Jeg så hen på hende, som hun stod og stirrede på Harry, som om ham var det ondeste, der kunne gå på to ben. 

"Vil i ha' noget? Te, kaffe, kage?" Spurgte hun. Jeg skævede over til Harry, der nikkede venligt. 

"Te?" Spurgte han og jeg nikkede. 

"Te er fint" Jeg så hen på min mor, der sendte os et anstrengt smil, som hun lukkede døren og forlod værelset. "Det er jeg ked af" Sagde jeg, da jeg var sikker på, at hun var gået. Harry rystede bare på hovedet. 

"Du er utrolig kilden" Sagde han drilsk og satte sig igen ned på sengen. 

"Hvordan ved du egentlig det?" Jeg satte mig igen ved siden af ham og så spørgende på ham. 

"Du minder ret meget om.. Om.."

"-Tessa?" Afsluttede jeg og han nikkede anspændt. Han ændrede sig ret meget, når hun blev nævnt, hvilket var noget jeg ikke helt forstod. Han blev straks mere alvorlig og jeg kunne se han spændte musklerne i hele kroppen. "Når men.. Ria?" Spurgte jeg og Harry så med det samme på mig, med et lille smil. "Hvorfor invitere du hende ikke til sommer festen? Du ved, den der finder sted her om..Cirka en uge?"

"Hvordan ved du at den findes?" Et dæmpet grin forlod mine læber. 

"Seriøst Harry? Der er plakater af den på hele skolen? Desuden spurgte Ria og Freia mig om jeg ville med ud og se på kjoler, men jeg ved ikke rigtig.. Kjoler og fine fester er ikke lige mig" Jeg trak kort på skuldrene, som Harry igen fandt sin laptop frem og åbnede den. 

"Ikke? Jeg tror du ville se rigtig godt ud i en lang, flot kjole" Jeg gav ham et lille, kærligt klap på skulderen. 

"Det er jeg ikke så sikker på" Jeg trak ordene en smule ud, da min mor igen kom brasende ind på mit værelse med en bakke i hænderne, hvor to kopper dampende te stod på og en lille tallerken med småkager. Helt seriøst, så troede jeg virkelig aldrig vi fik den te, da det bare plejer at være et typisk spørgsmål hun fyre af, for at gøre situationen mindre akavet. 

Hun kom lige så fint gående hen med bakken, hvor hun placerede den på det lille bord, ved siden af Harry, imens hun hele tiden skævede over til ham. For god sake, hvorfor var hun sådan? Det så måske forkert ud, men come on; Det der er slemt. 

"I må hygge jer" Sagde hun med hendes lille spinkle stemme, som Harry sendte hende et takkende smil og hun gik lige så stille hen til døren og kiggede sig over skulderen, inden hun lukkede den efter sig. Da jeg var sikker på, at hun var væk, lod jeg et tungt suk undslippe mine læber. 

"Det må du undskylde, hun kigger på dig, som om du er det ondeste i verden" Et dæmpet grin forlod hans læber, som han rykkede lidt længere op i sengen, så han havde muren som ryglæn. Jeg møvede mig op ved siden af ham og til det store held, så var det en ret bred seng. 

 


 

"Og, og, og... Cirka seks milioner jøder omkom under krigen" Harry nikkede og tastede det ind på dokumentet, der allerede var proppet med facts om jøder. 

"Hvad er klokken?" Spurgte han, som jeg kunne se han gemte dokumentet. Jeg tog hurtigt fat i min mobil og kiggede ned over displayet. 

"Halv seks" Jeg lagde mobilen tilbage og så over på Harry, der klappede skærmen sammen og lagde hans laptop i tasken. 

"Så bliver jeg nød til at smutte nu" Han så undskyldene på mig, men jeg nikkede blot og fulgte ham ud af værelset og igennem huset, hvor min mor kom gående. 

"Går du allerede?" Spurgte hun og tørrede hendes hænder af i viskestykket, der hang over hendes skulder. Harry nikkede. 

"Min familie venter på mig, vi får min fætter til middag, men det har været hyggeligt" Han trak mig ind i et kram som jeg gengældte, inden jeg åbnede døren for ham. "Vi ses Lynn, Beth" Han sendte min mor et roligt smil, inden han forsvandt ud af døren, som jeg stille lukkede efter ham. Jeg låste omhyggeligt og vendte mig om til min mor, der stadig stod og så på mig. 

"Hvad?" Spurgte jeg og gik lige forbi hende og ind i stuen. "Hvad skal vi ha' at spise?" Min mor fulgte efter mig og fortsatte ud i køkkenet, hvor jeg lige så pænt fulgte efter. 

"Jeg tænkte vi bare kunne lave noget wok, far kommer ikke hjem før sent.." Hun fandt et skærebræt, en kniv og nogle grønsager frem. "Snitter du ikke nogle grønsager?" Jeg nikkede hurtigt og gik hen til vasken, hvor jeg omhyggeligt vaskede mine hænder og gav mig til at snitte peberfrugter. "Han er da ellers en charmerende fyr, ham Harry" Hun trak hans navn ud, imens hun hævede øjenbrynene to gange, hurtigt, efter hinanden. 

"Mor, han er en ven. Han hjalp mig i morges, da jeg ikke kunne finde hoved og hale på skolen og så er han utrolig flink.."

"På hvilken måde?" Spurgte hun drilsk og fandt en wok pande frem. 

"Mor, vi er historiepartnere" Jeg hævede øjenbrynene og så irriteret over på hende, men vendte dog opmærksomheden imod peberfrugterne igen. 

"Jeg så hvordan i tumlede rundt.. Forstyrrede jeg i noget?" Hun hældte noget olie på panden, efterfulgt af nogle kyllingestykker, som hun sikkert havde skåret tidligere. 

"Stop dig selv.. Jeg har kendt ham i en dag, desuden.. Så var det faktisk fordi, at han har et godt øje til en pige der hedder Ria - rigtig sød pige - men han vil bare ikke indrømme det og så prøvede jeg at få ham til at indrømme det. Der var intet i det" Hun nikkede ironisk og lod et dæmpet grin forlade hendes læber, som hun svitsede kyllingen. 

"Jaja skat, du ved, at jeg bare vil det bedste for dig. Husk nu, at hende pigens morder ikke er fundet endnu" Efter ordene forlod hendes mund, var det som om hun blev utrolig trist og pludselig kunne jeg se en lille tåre, der løb ned af hendes kind. 

"Mor, er du okay?" Hun rystede svagt på hovedet og flyttede wok panden fra det varme felt, inden hun gik hen til køkkenbordet og satte sig ned på en af stolene. Jeg fulgte undrende efter og satte mig overfor hende. "Der er noget jeg skal fortælle dig, noget jeg skulle ha' fortalt for lang tid siden." 

Jeg rykkede mig lidt utålmodigt på stolen og så alvorligt på hende. Hvad kunne det være?

"Du ved godt, at dig og Tessa ligner hinanden utrolig meget, ik'?" Jeg nikkede kort. Det havde jeg kun fået af vide 1000 gange i dag.

"Hvor kender du hendes navn fra?" Min mor rystede på hovedet og tog en dyb indånding.

"Det er derfor vi er her.. Din far havde fået et job her, men det var kun en lille grund til vi flyttede.. Den faktiske grund til flytningen var, det var.." Flere tåre trillede ned af hendes kinder, som jeg rakte ud efter hendes hånd. "Dig og Tessa er tvillinger"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...