Kiss me ﻬ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2014
  • Opdateret: 11 feb. 2014
  • Status: Færdig
Da Tessa Young en sen aften bliver brutalt myrdet, vendes alt på hoved i den lille by Bridge Dale. Ingenting er længere sikkert og Tessas kæreste, Zayn, ændre sig fuldstændig efter hendes død. Han hænger ud med de forkerte og hans venner kan ikke længere kende ham. En uge efter drabet, er alle stadig i chok og det forbedres ikke ligefrem, da en ny pige starter, ved navn Lynn og hun ligner Tessa på en prik, bortset fra de forskellige hårfarver. Straks ser alt en smule mere lyst ud, i kampen for at få Zayn tilbage, men kan han overhovedet reddes? Vil Lynn overhovedet hjælpe og ligger der mere i bag hende og Tessas look alike, end folk lige tror? Og hvem dræbte egentlig Tessa? Vend aldrig ryggen til, for morderen kan være over det hele og kan være blodtørstig efter mere..

24Likes
56Kommentarer
1474Visninger
AA

10. Guilty


"Harry Edward Styles, klokken er 12:37 og du anholdt for mordet på Tessa Merunissa Young. Alt du siger, vil blive brugt imod dig" Betjenten foran os, havde lige erklæret Harry for mord. Et gisp kunne høres i hele klasselokalet. Jeg nåede ikke selv at reagere på det, før Zayn hurtigt var oppe af stolen og farede hen imod Harry. Han svang sin arm ud, så et højt gisp forlod min mund, da knytnæven ramte Harry på øjet. Zayn så ikke ud til at ville stoppe, da den anden betjent tog fat i ham og holdt ham fast, som han kæmpede imod. En lamslået Harry blev iført håndjern og ikke en eneste lyd kom fra ham. 

"Harry!" Jeg så hurtigt hen på Ria og var hurtigt henne ved hende, hvor jeg beroligende lagde armene om hende og strøg hende over håret, som tårerne trillede ukontrolleret ned af kinderne på hende. 

"Var det dig!?" Råbte Zayn efter ham og da han var faldet nogenlunde til ro igen, gav betjenten slip på ham. Ingen sagde noget, vi sad bare allesammen og så ud af døren, Harry lige var blevet ført ud af - anklaget for mordet på Tessa. Zayn spændte alle musklerne han havde i kroppen, for at beherske sin vrede. Det var naturligt nok, han blev så vred, men inderst inde, var han nok såret. Jeg var ikke selv i stand til at foretage mig andet end at holde om en fortvivlet Ria, da betjenten vendte sig imod os. 

"Zayn, Niall, Freia, Ria og Lynn, jeg vil gerne ha' i følger med på stationen. Liam og Louis er også på vej derhen" Jeg nikkede kort og rejste mig forsigtigt op, med en arm rundt om Ria, som vi forlod det blikstille klasselokale og fortsatte igennem skolen. Det var ikke til at fatte.. Var Harry en morder? Jeg sank en klump ved tanken om alle de gange jeg har været alene med ham, alle hans underlige reaktioner, når man nævnte Tessa.. Det kunne godt passe, men på den anden side, så var jeg næsten helt sikker på, at det ikke kunne være ham.. Det kunne det bare ikke. 

Vi trådte ud fra skolen, ledsaget af et par betjente og hen til politibilerne, hvor den med Harry allerede var ude af syne. Hele min krop rystede, som vi fordelte os i bilerne og klikkede selerne, hvor politibilen satte i udrykning mod stationen. Jeg kunne ikke klare tanken om, at Harry måske var skyldig i mordet på Tessa. Ria græd stadig ukontrolleret, men jeg kunne godt forstå hende. Hendes kæreste var lige blevet anholdt for et mord, jeg havde nok ikke selv været meget bedre, hvis det var mig.

Ikke så forfærdelig lang tid efter, holdt bilen ind ved stationen og vi blev vist igennem alle de mange hvide gange, hvor både politifolk, sekretærer og andre ansatte tumlede rundt ved siden af hinanden. Der lugtede af kaffe og jeg fik nær klaustrofobi af de smalle gange. 

Til sidst endte vi inde i et mørkt rum og når jeg så mig rundt, var det eneste jeg fik øje på et stort vindue og et bord med en mikrofon og en masse knapper. Det gik hurtigt op for mig, at vi befandt os i en af de der rum bag et afhørings lokale og jo tættere jeg kom på vinduet, desto tydeligere kunne se Harry. Ria stillede sig ved siden af mig og så fuldstændig tom ud, som hun stirrede ind på Harry. Jeg vidste, at vi kunne se ham, men han kunne ikke se os. På den anden side stod Zayn og han så mest af alt frustreret ud, som han hårdt knyttede sine næver sammen, for ikke at få endnu et nerve udbrud. Pludselig gik døren op igen og ind kom Louis og Liam. 

"Hvad fanden sker der?" Spurgte Liam, men tog hurtigt hans ord i sig igen, da han så Harry igennem ruden. De stoppede begge brat op, men ingen sagde noget, lige indtil døren til rummet hvor Harry sad, gik op og ind kom en mand i jakkesæt, forfulgt af to betjente. 

"Når Harry, lad mig høre. Hvor var du den aften Tessa døde?" Harry rømmede sig og rettede sig op i stolen. 

"Det har jeg allerede fortalt jer efter første afhøring - Jeg var sammen med Louis" Efter Harry ord, så vi allesammen hen på Louis, der blot nikkede. 

"Det er altså rigtigt nok" Mumlede Louis og vi vendte allesammen blikket imod Harry og afhøreren igen. 

"Hvordan kan du ha' været sammen med Louis, når du myrdede Tessa?" Okay, han var meget ligeud. Jeg så uroligt hen på Zayn og lagde mærke til, han slap lidt mere af. Jeg lagde forsigtigt min hånd på hans, der støttede på bordkanten. 

"Jeg dræbte ikke Tessa" Sagde Harry hårdt. "Mig og Louis var til fodbold kamp i 02 Arena" Sagde han efterfølgende. 

"Det har i da ikke sagt noget om?" Sagde Liam og så hen på Louis. 

"Nej.. Jeg havde kun to biletter, så vi besluttede at holde det hemmeligt" Louis smilede undskyldene og skulle til at sige noget mere, da hen blev afbrudt af stemmerne inde i afhørings lokalet. 

"Har i et bevis på, i var der inde?" Harry trak på skuldrene, men sagde intet. "Måske biletterne?" Spurgte han. Harry sagde intet, men åbnede munden et par minutter efter. 

"Jeg forlanger en advokat" Sagde han og lænede sig tilbage i stolen. Afhøreren lod et suk forlade hans læber. 

"Det skal du få, men fortæl mig lige en ting: Tessa havde igennem flere måneder modtaget truende beskeder fra en ukendt afsender. Det lykkedes os at bryde koden og vi fandt frem til din mobil. Så hvis du ikke dræbte Tessa, må du ha' en meget god forklaring" Et gisp forlod min mund og Zayn foldede hans fingre ind i mine. Det virkede beroligende.. 

"Hvad?" Udbrød Harry og rettede sig op igen. "Hvilken mobil?" Spurgte han og rynkede panden. 

"Ja Hr. Styles, hvilken mobil ejer du?" 

"Iphone" Svarede han. 

"Hvilken?"

"Fem" De kørte en øjenkontakt jeg ikke fattede noget af, men jeg regnede med, at afhøreren kunne spotte, hvis Harry løg - på deres øjenkontakt. 

"Højst besynderligt.. Hvor har du den henne?" Harry lod et dybt suk forlade hans læber.

"Jeg ville gerne vise dig den, men dine kære kollegaer har taget den, før jeg kom her ind" 

"Sig mig Harry, har du nogensinde haft en Iphone 4s i sort?" Harry nikkede undrende og kneb læberne en smule sammen.

"Ja, den havde jeg før den jeg har nu, men den blev stjålet for cirka et år siden?" Afhøreren nikkede anspændt og rettede på hans papirer. 

"Før ham ind i celle 3" Sagde han og Harry spærrede øjnene op, som betjentene tog fat i ham og førte ham ud af lokalet. Alt mit luft blev suget ud af mig, da Harry blev ført væk. Pludselig kollapsede benene under Ria og hun faldt grædende ned på gulvet. Jeg var hurtigt nede ved hende og så hende i øjnene, som jeg forsigtigt fjernede tårerne fra hendes øjne. 

"Bare rolig, vi ved begge to, han ikke gjorde det" Beroligede jeg hende. Hun nikkede forsigtigt og sendte mig et forsigtigt smil.

 


 

"Jeg gætter på, vi køber kjoler en anden dag?" Ria nikkede forsigtigt. 

"Ja det.. Det er nok bedst. Min mor er her også, så.."Jeg nikkede til hende. Freia var blevet hentet af hendes forældre og Rias mor stod og ventede på hende. Jeg kunne godt selv gå hjem, svagere var jeg ikke. Jeg var bare fortumlet over alt der lige var sket. Jeg havde nok bare brug for at komme hjem og slappe lidt af.. Ria gav mig et forsigtigt kram, inden hun vendte om og forsvandt ind i hendes families sorte stationcar. Jeg stod og betragtede dem køre væk, da Zayn pludselig stod foran mig. 

"Hey" Sagde han forsigtigt. Jeg trak kort på smilebåndene. "Det er noget rod, var?" Jeg nikkede. 

"Meget.. Jeg tror altså ikke det var Harry og nu sidder han bare derinde, helt alene.." Jeg lod mit blik falde til jorden, inden jeg så op på ham igen. "Tror du på det?"

"På hvad?"

"At Harry myrdede Tessa?" Ordene var svære at få ud, men det skulle de jo og jeg kunne ligeså godt bide det i mig. Zayn rystede på hovedet, efterfulgt af en skuldertrækning. 

"Lige da de sagde det, troede jeg, men efter hans forklaring.. Så giver det ret god mening at han er uskyldig" Han smilede forsigtigt til mig og holdt en blid øjenkontakt med mig, indtil to stemmer kunne høres i bag ham og det gik hurtigt op for mig, at det var Nathan og Chace. Det fik mig til at undslippe et lille suk. Hvorfor nu, kunne de ikke bare skride? De var ærligtalt nogle pestilenser

"Hey Zayn, vi høre du blev anholdt" Grinede Chace. De stoppede op få meter fra os. 

"Det var ikke mig der blev anholdt - Harry" Mumlede han og stillede sig nærmest lige foran mig, som om han ville beskytte mig. 

"Hmm.. Ikke godt" Grinede Nathan og så Zayn over skulderen. "Huh, hvad laver du her alene skat? Nu er du vidst ikke så kæphøj mere, var?" Han gik hen imod mig, mit hjerte bankede hurtigere, men Zayn stoppede ham, så han ikke nåede længere. "Zayn, Zayn, Zayn.." Grinede han og tog et enkelt skridt tilbage "Jeg vil jo bare se på varene" Grinede han lumsk. 

"Du lader hende være" Sagde han i en hård tone. Nathan lagde hovedet en smule på skrå. 

"Er du blevet blød Zayn?" Spurgte Chace og kom også tættere på, så jeg automatisk bakkede få centimeter bag ud. "Vi er jo venner?" Sagde han og smilede lumsk. Jeg kunne virkelig ikke li' den fyr.. 

"Engang var vi. Jeg er færdige med jer" Svarede han hårdt. Han vente sig hurtigt om og tog min hånd, imens han trak mig med væk fra de to lumske fyre. Jeg fattede virkelig ikke, hvad han nogensinde havde haft med dem at gøre. Heldigvis fulgte de ikke efter os, men blev bare stående. Det var først da vi kom et stykke væk, Zayn endelig sagde noget. "De er nogle idioter" Mumlede han. Jeg nikkede blot. Jeg kunne ikke være mere enig selv. 

"Zayn?" Spurgte jeg forsigtigt. Han så hen på mig, så hans bløde øjne mødte mine, inden han nikkede forsigtigt. "Hvorfor kyssede du mig egentlig?" Han så igen ned og hans blik faldt til jorden. 

"Øhm.." Han kløede sig kort i nakken. "Altså, det var faktisk ikke meningen, jeg aner ikke, hvad der skete for mig. Det var meget spontant" Et dæmpet grin forlod hans læber, hvilket fik mig til at smile. 

"Det gør ikke noget" Smilede jeg og så ligeud. 

"Lynn, må jeg vise dig noget?" Spurgte han efter lidt stilhed. Jeg nikkede forsigtigt og straks tog han min hånd igen og trak mig ned af nogle gader. Vi passerede snart udkanten af byen og jeg anede ærligtalt ikke, hvor han ville føre mig hen. 

 

Efter en cirka fem minutters lang gåtur, var vi kommet til en skov. Jeg havde både snoget mig igennem busk og krat, så jeg håbede virkelig, at det var det værd. Men på den anden side.. Hvorfor skulle det ikke være det? Alt kunne ærlig talt mundre mig op nu. 

Pludselig stoppede han brat op, hvilket tilførte mig en naturlig reaktion, så jeg stoppede op. Da jeg endelig gav mig til at kigge rundt, opdagede jeg søen foran os. Solen var ved at gå ned, hvilket fik vandet til at glimte og åkanderne satte et smukt præg på det hele. Alt i alt - virkelig et smukt sted. 

"Wow" Fik jeg omsider fremstammet. Zayn tog igen min hånd og trak mig med ud på broen, der første ud til vandet, helt hen til enden, hvor han forsigtigt satte sig ned og tog sine sko af, så hans fødder snittede vandet. 

"Kom" Smilede han. Jeg smilede tilbage og satte mig ved siden af ham, tog mine sko af og lod det behagelige kølige vand, omfavne mine fødder. "Hvad syntes du?" Spurgte han og så over på mig. 

"Det er.. Det er virkelig smukt" Et lille smil var til at spotte på mine læber, hvilket tydeligvis smittede af på Zayn. "Hvor kender du egentlig det her sted fra?" Spurgte jeg og rynkede panden en lille smule. 

"Jeg kommer her ofte, hvis jeg er ked af noget.. Har brug for at tænke over nogle ting og sådan" Jeg nikkede forsigtigt og lod mit blik glide rundt på det smukke, glinsende vand.

"Og hvorfor viser du mig det?" Spurgte jeg lidt efter, men holdt mit blik på vandet. 

"Fordi.. Fordi jeg føler du er noget specielt" Ved hans ord så jeg over på ham og mødte hans øjne, hvor det gik op for mig, han havde kigget på mig hele tiden. "Har du noget værdifuldt på dig?" Spurgte han pludselig. 

"Såsom?" Spurgte jeg undrende. Han trak forsigtigt på skuldrene. 

"Såsom mobil, ur, pung..?" Jeg rystede undrende på hovedet og pludselig kom der et lumsk smil frem på hans læber og ind jeg havde set mig om, havde han skubbet mig ned i vandet. Jeg lod et skrig forlade min mund, da vandet omfavnede min krop. Zayn hoppede selv i og grinede til mig. 

"Helt ærlig!" Grinede jeg og plaskede noget vand på ham. Hvad var meningen lige? 

"Undskyld, jeg fik sådan lyst" Grinede han og plaskede noget vand tilbage på mig. 

"Hvordan kan man få lyst til det?" Grinede jeg og plaskede noget mere vand på ham. Det kunne han altså ikke være bekendt.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...