Emma


0Likes
0Kommentarer
96Visninger

1. nat

Jeg kunne knap nok stå på mine ben. Jeg stod på toppen af verden, det troede jeg virkelig.

Der er kræftedeme langt ned sagde jeg.

Der var nok omkring fem meter.

Afsatsen var et skrøbeligt sort hegn i brysthøjde. Jeg smilede over udsigten af det tomme dansegulv og den høje musik der tilhørte baggrunden.

Luften som jeg forsøgte at omfavne syntes lettere på den anden side af hegnet.

Jeg var stiv på et punkt hvor ingen rigtig vidste hvem jeg var længere. Der var pletter på min kjole, fra den drink som skvulpede usikkert rundt i min hånd.

Vi var højst tyve mennesker på den enorme natklub men på trods af det, var der gang i den. Jeg væltede rundt i en ekstrem rus med få mennesker jeg kendte.

Mine bevægelser førte mig længere ned i bygningen. Der fandt jeg en etage med folk. De sad i lædersofaer. Alle drak og grinede højt. Snart sad jeg også med dem. De havde gang i tequila shots, jeg tog også et. Saltet gav mig klistrede hænder. Snart var tequila ingenting. De nok omkring ti år ældre mænd, som sad spredt omkring mig, begyndte så småt at line små baner knasende krystaller op, med hjælp af skinnende kredit kort.

Jeg grinede videre. Jeg tog ikke noget.

Jeg smilede da jeg spurgte en mand der sad ved min side om ild. Jeg havde lagt mærke til ham tidligere og havde også fulgtes rundt i byen med ham hele aftenen. Jeg kunne ikke huske hans navn og jeg ville ikke spørge.

Han var en af dem der havde taget flest stoffer, men han virkede som det helt rigtige, på det tidspunkt.

Også på trods af at det ikke havde ligget i kortene før lige nu, hvor vi sad så tæt og var tvunget til at kigge hinanden i øjnene.

Som jeg fik snakket mere med ham virkede han sødere og sødere, det vidste jeg godt var spil for galleriet.

Han skulle åbenbart eje den natklub vi befandt os på, i hvert fald halvtreds procent af den. Og det var bare blandt andet.

Han var en nar og det irriterede mig, at han ikke stod ved det. Det tændte mig helt af når fyre prøvede at være noget de ikke var.

Men når det nu var sagt så var jeg stiv, og han vidste lige hvad han skulle sige.

Jeg var nu langt væk fra sofaerne. Stedet føltes ubegribeligt stort, og jeg kunne udelukkende kun finde rundt på grund, af manden uden navn ved min side. Vi væltede rundt fuldstændig uanstændige og teede os. Vi kyssede også hinanden, det fik folk til at lade os være lidt alene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...