Roller Coaster [Justin Bieber]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2013
  • Opdateret: 12 feb. 2014
  • Status: Igang
Roller coaster : Historen er som en Rutschebane.. Nogle gange kører det opad, og andre gange helt nede i bunden...

21Likes
30Kommentarer
1262Visninger
AA

21. Kapitel 21

Justin's synsvinkel : 

 

Men på den anden side, er jeg også glad for det jeg har. "Har du lyst til at shoppe?, Paris har nogle ret fede ting" sagde jeg, bare for at gøre Sophia ekstremt glad. Og tro mig, det blev hun også. Hvis der er noget piger de elsker, så er det at shoppe. "Mener du det?" sagde hun, med åben mund og med hagen, helt nede i jorden. "Selvfølgelig" grinede jeg. Der blev stille et øjeblik. "Det kunne være så ekstremt SUPER DEJLIGT!, men jeg har ligesom ikke SÅ forfærdelig mange penge med.." sagde hun med en trist stemme. Øh hallo?, du kan "låne" mine?. Jeg kiggede på hende med en sjov mund. Jeg tror godt hun forstod det. Hun spurtede hen mod mig, og satte sig på mig, og pludselig var vi midt i endu et fantastisk kys. Hun væltede mig ned på sengen. Heldigvis landede jeg blødt. Hendes lange, chokolade brune hår, svingede fra side til side. Hun plejede ellers altid at have det oppe, da det føltes bedst for hende. Hun fortalte mig også at hun synes hun var pænest med håret oppe. Men, hun "stolede" så meget på mig, at hun "turde" godt at have det løst. Den følelse elskede jeg. Den måde hun overgav sig, til mig. Amazing. Imens jeg lå og drømmede om hendes hår, kunne jeg pludselig mærke de blødeste læber, rundt i mit ansigt. Det var en kildrende følelse, så jeg flippede ud af grin. "Stop" grinede jeg. Eller det tror jeg i hvert fald. "Jeg stopper ALDRIG!" grinede hun ivrigt og blev ved. Hun stoppede, og satte sig op. Vi lå stadig ovenpå hinanden. "Jeg elsker dig babe" sagde jeg. Hun kyssede mig. Hun kiggede på mig med et sjovt ansigt og sagde ivrigt "Må jeg shoppe nuuuuuuuu?".

Selvfølgelig måtte hun det. Hvorfor spørger hun?… "Selvfølgelig". Jeg kyssede hende på kinden og fandte nogle penge frem, rakte hende dem og sagde "Her". "Er du nu sikker?.. Jeg kan altså ikke lide det her" sagde hun med en trist stemme. Hallo, jeg ville give hele min verden til hende. Hun betyder jo alt. Hvordan kunne hun tvivle?. "Babe, du betyder alt, selvfølgelig er jeg sikker på det her. Jeg køber dig jo ikke 5 huse og 3 biler. Det er bare nogle penge, til shopping. Det går nok" sagde jeg, med en behagelig stemme, og trak hende til mig. 

Hun smilede. Jeg smilede. Vi fnes lidt. Jeg kunne ikke lade vær, så jeg klappede hende lidt i røven, og sagde "så, så, kan du så komme af sted. Ring hvis der noget". Hun grinede og sagde "Jaja". Da hun lige skulle til at lukke døren, sagde jeg hurtigt "og Sophia". Hun reagerede, og kiggede. Jeg holdte hende på røven, og hviskede intenst "køb også en lækker kjole..". Hun kiggede på mig. Jeg blinkede chamerende med det højre øje, og lukkede så døren. 

 

 

Sophia's Synsvinkel : 

 

Jeg lukkede døren, og gik så hen til elevatoren. "køb en lækker kjole", de fire ord, kørte rundt i mine tanker, om og om, igen og igen. Hvad skulle vi mon lave?. Hvad ville han have mig til?. Jeg nægter at strippe for ham, hvis det er det han vil. Det er simpelhen for akavet synes jeg. Måske en date?. Jeg havde ingen ide, om hvad der skulle ske. Min telefon, sagde en lyd. Jeg tog den op, og jeg havde fået en snapchat. Justin havde snapchat. Det vidste jeg ikke. Jeg trykkede på snapchatten og dette billede kom frem.

 

 

 

 

Der bredte sig et kæmpe smil på mine læber. Det kunne jeg sagtens mærke. Der bredte sig også en pinlighed. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg blev pinlig berørt. 

Elevatoren åbnede, og en super køn pige på 23 år, vil jeg tro, står pludselig foran mig og skal ind i elevatoren. Hun har en meget kort rød trøje på, og meget korte shorts. Lidt stripper-agtigt, men jeg er ligeglad. Hvor mon hun skulle hen?. Jeg prøvede at glemme tanken, da jeg havde andre ting at tage mig til. Justin og jeg boede på 2 sal, også skulle man igennem nogle døre, og gange, fordi vi havde jo vores egen "grund". Jeg kiggede mig over skulderen, og så at hun trykkede på 1. Hun skulle selvfølgelig, gøre mig mere nervøs ved at, blinke til mig. Skulle hun virkelig op til Justin?. Men Justin kunne da ikke finde på sådan noget?. Kunne han?. Forvirrede tanker susede rundt. Jeg stoppede op. Skulle jeg gå derop og se om, hun skulle ind til Justin?. Og hvis hun skulle, hvad skulle hun dog så?. Måske… en luder?… Ej… Eller?…Jeg kunne mærke en nervøs knude i min mave.  Jeg tror jeg kørte mig selv lidt op, men jeg måtte finde ud af det!. Jeg tog den anden elevator, og trykkede så på 1. Skulle jeg nu gøre det?. Jeg kiggede på mit ur. Klokken var 4. Elevatoren åbnede, og jeg så hende banke på en dør. Ikke vores dør. En flot fyr, på nogenlunde samme alder som hende, kom ud, og de holdte i hånden. En KÆMPE lettelse bredte sig indeni mig. Pludselig sagde hun til sin kæreste ; "To sek, jeg skal lige noget, bare vent her". Hun begyndte at gå mod, den retning Justin og jeg "boede". Den nervøse knude, i min mave, var tilbage. Jeg tog min telefon op, og lod som om jeg spillede. Jeg fulgte langsomt efter hende. Hun havde en hvid konvolut, i hånden. Hun skubbede det halvt ind under VORES DØR!!. Den nervøse knude, blev endu større. Hun gik tilbage, og jeg gik ind på fællestoilettet, og havde døren på klem. Jeg så at hun gik tilbage til sin kæreste, og de gik væk. Fantastisk. Nu var knuden, så hård, at hvis du rørte min mave, kunne man bare mærke én gigantisk, rund, kugle. Meget ubehageligt. Uden at tænke over det gik jeg ud. Jeg stirrede lidt på brevet. "Til Justin" Stod der med flot, blæk skrift. Der var et lille hjerte-klistermærke, som lukkede konvolutten helt til. Meget pirrende. Uden overhovedet at tænke over det, (igen), tog jeg brevet forsigtigt op, og rev det op. Jeg flåede det ikke i stykker, eller måske lidt. Jeg var ekstremt spændt, og agressiv. Hvis nogen talte til mig lige nu, ville jeg råbe af vedkommende. Jeg åbnede brevet, og læste det. I cant believe it. I brevet stod der :

 

 

"Jeg kommer ved 6 tiden babe. 

Håber du nyder det.

xoxo Jessica"

 

 

 

Hey dejlige læsere!

Wow, nu er vi oppe på 375 læsere! WOW! Tusind TAK!

Det betyder rigtig meget!

No readers, no story. 

Tusind tak!

Håber i kunne lide dette kapitel

Og undskyld der er gået lidt tid, men vi får simpelhen så mange lektier

for i skolen! Men jeg skal nok skrive, ligeså snart jeg kan. 

Også skal jeg da også lige finde på noget spændene, i stedet for at bare

skrive noget ligegyldigt. 

Endu en gang, TUSIND TAK!

Fortsæt fantastisk aften!

Knus fra Laura!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...