Det ukendte

Et helt andet univers med broderskab, magter og custodibus, var fordomsviserne engang et samlet broderskab. Nu er det delt op mellem de gode og onde i en strid der aldrig ender.

0Likes
0Kommentarer
218Visninger
AA

3. Custodibus

Han smækkede døren i og svingede elegant sin jakke hen over en gammel knage bag døren, han gik ud i køkkenet og åbnede køleskabet allerede bevidst om, at det var tomt.

En nagende fornemmelse i ham brød intetheden, hvor lang tid var der lige gået siden sidst han havde kunnet mærke følelsen af sult? Flere hundrede år og han syntes stadig det var provokerende.

Aaron sukkede stille og gik op på sit værelse, væggene var lyse og gulvet var af gammelt træ, de eneste møbler var en seng og et vakkelvorrent sengebord.

Han satte sig tungt i sengen og lænede sig dovent tilbage, en mørkelilla næsten sort tyk tåge tog form midt i hans værelse og han satte sig stille op i sengen og foldede hænderne bag nakken.

”Hej Kyriel,” sagde han træt og smilede sarkastisk. En menneskeskikkelse fremtonede sig diskret i tågen.

”Aaron min ven!” Skikkelsen der nu havde taget form som den Kyriel han kendte, smilede venligt og strøg noget af det ibenholt sorte hår væk fra sit ansigt.

”Hvad bringer dig her?” Aaron rejste sig op og gik hen til sin ven, ”Noget vigtigt?”

”Custodibus er på færten af os, de vil komme snart og du ved hvorfor...” Den tykke tåge begyndte langsomt at svinde væk igen og Kyriel forsvandt.

”Hey!, Kyriel! Bliv lige lidt, du skal hjælpe mig! ”Aaron rakte nytteløst en arm ud for at gribe fat i tågen, ”Kyriel for helvede!” Han kørte vredt en hånd gennem sit filtrede hår og trippede irriteret rundt.

Hvis historierne var sande ville Custodibus slå dem ihjel uden tøven, men der var en måde man kunne undslippe det.

Han satte sig ned på gulvet med benene over kors og håndfladerne ned mod gulvet. Jeg skal bruge bogen med de gamle skrifter, bogen med skrifterne, bogen med skrifterne! Han gentog ordene igen og igen i sit hoved og som en ganske svag mumlen.

En prikkende forsigtig følelse bredte sig stille ud i hans krop og ud i hans hænder, det summede stille i hans fingerspidser og magien blev spredt ud i rummet.

Aaron åbnede stille hans øjne, det var som at træde ind i et nyt univers: væggene på hans værelse var blevet mørkelilla og gulvet var store mørkegrå metalplader der rykkede sig uroligt. Han rejste sig op og kiggede ned af sig selv, sorte sirlige mønstre snoede sig fra brystet og ned af hans arme.

Foran ham lidt længere fremme lå der en stor bog med noget der mindede Aaron om en sort rimtåge svævende omkring den. Han gik stille hen til bogen for at kigge nærmere på den, den var dyb sort som det uendelige univers, han strøg let en finger over forsiden, den sorte tåge omsvøbte ham i et svagt favntag.

Bogen åbnede stille og noget der mindede Aaron om en indholdsfortegnelse blev tydeligere og tydeligere.

Undslip Custodibus

Ordene lyste op, nærmest brændte. Det var som om bogen vidste hvad han søgte, han kiggede på sidetallet,

0

Aaron rystede let på hovedet og bladrede siderne igennem i et hug.

”Shit, av for helvede!” Aaron gav hurtigt slip på siderne og kyssede sine brændte hænder. Bogen brændte ham! Han kiggede surt ned på bogen igen men stoppede brat.

Bogen var lukket og noget der lignede et gammelt papir der var brændt i siderne lå ovenpå bogen, Aaron tog hurtigt papiret og begyndte at læse:

De kan spore dine følelser hvor end du er, or at slippe væk må du elske et menneske, overbevise dette væsen om hvad du er og forvandle det. Så er du fredet. Held og lykke min fordomsviser, men pas på! der er nogle der vil svigte dig...

Aaron rystede let på hovedet. Det bliver umuligt! Jeg kan ligeså godt bare dræbe mig selv! Han blik begyndte at fordreje væggene og der bredte sig en tyk tåge, Aaron kunne mærke at hans magi var ved at ebbe ud, han tog fat i papiret og gav slip på den gamle magi.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...