Det ukendte

Et helt andet univers med broderskab, magter og custodibus, var fordomsviserne engang et samlet broderskab. Nu er det delt op mellem de gode og onde i en strid der aldrig ender.

0Likes
0Kommentarer
220Visninger
AA

6. Bus-besvær

Sienna skulede til uret på væggen, hun skulle være på skolen om en halv time for at komme med på overnatningsturen.

Hun sparkede let til tasken med hendes ting. Ville det være for risikabelt at tage dukken med? Hvis nu de andre tager hende, så ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre, tanken smertede uroligt i hendes hoved, hun gik hen til sin seng og tog dukken op af æsken.

”Det svære min ven, jeg tør ikke tage dig med hvis der nu sker dig noget,” hun kyssede blidt dukken og lagde den tilbage.

”Sienna min ven, vi skal køre nu!” Lød det fra Lis ude i gangen. Sienna snuppede hurtigt sin taske og skyndte sig ud i bilen.

”Tak fordi du vil køre mig Lis,” sagde Sienna og spændte sig fast, ”Det ville have været for hårdt at slæbe min taske hen til skolen,” Hun sendte sin plejemor et lille smil og satte sig tilbage i sædet.

”Det var da så lidt, jeg tænkte nok, at du helst ville køres,” Lis satte bilen i gear og kiggede ud gennem bagruden, for ikke at bakke ud i nogle forbikørende biler på vejen.

”Hvad tid regner i med at være hjemme på mandag?” Spurgte lis og nuppede et tyggegummi mellem gearskiftet.

”Det ved jeg ikke helt, jeg tror det stod på sedlen,” Sienna tog fat i taskens hank, ”Bare læs mig af her, jeg går de sidste meter,” Hun hankede op i tasken sted ud af bilen, ”Tak for turen Lis, du er den bedste!” Hun smilede bredt og gik hen imod skolen.

En stor bus stod på vejen foran skolen, og Marianne var i færd med at tælle alle børnene der gik ind i bussen.

Sienna smilede lettet for sig selv, ham den nye dreng hun havde stødt ind i var der ikke – så slap hun da for den komplikation – Sofie og Emilie fik øje på hende og begyndte at gå over mod hende.

”Hva så bonderøv, hvad laver du her? Det er ikke en svine transport!” Sofie spyttede nærmest ordene i hovedet på Sienna, Emilie grinte hysterisk og slog om sig med håret.

”Ikke så ondskabsfuld Sofie,” hun fnisede og rettede blikket på Sienna. ”Svinetransporter ville jo aldrig tage så’n en grim frækkert!” De to veninder brød ud i en hysterisk latter og traskede væk. Sienna rullede med øjnene og gik hen imod bussen. Tag dig sammen, så forfærdelig kan den her weekend da heller ikke blive, hun sukkede ved den ironiske tanke og fandt en plads bagerst i bussen, da de andre alligevel ikke gad omgås hende.

De sidste elever gik ind i bussen og buschaufføren lukkede dørene. Klar til afgang elever, nu går turen til overnatningslejren! Deres lærers stemme skrattede i højtalerne.

Sienna lænede sig tilbage, hun kunne ligeså godt nyde turen – og dog – Aaron stod trippende foran hende.

”Kan du gøre lidt plads til vi andre også!” Snerrede han irriteret, Sienna rykkede sig længere ind på sædet for at gøre plads.

”Undskyld mig jeg troede ikke der kom andre,” Hun kiggede provokeret på ham.

”Fornuftig tanke,” Aaron satte sig ned og stillede sin taske ved sine fødder. ”Har du haft en godt nat?” Spurgte ham og stirrede stift ud fra sig.

”Mener du ikke god dag?”  Sienna smilte for sig selv og rettede blikket på de forbipasserende omgivelser.

”Nej nat, dagen er jo ikke gået endnu,” Aaron stirrede stadig bare stift ud i luften.

”Jamen okay så, min nat har været søvnig? Ej jeg ved det ikke, jeg havde en mærkelig drøm men jeg kan næsten ikke huske noget af den…” Sienna lukkede sine øjne, enlig ville hun bare gerne have den her tur overstået det var det eneste der fyldte hendes tanker: at turen skulle overstås. ”Hvordan har din nat så været?” Hun syntes selv, at spørgsmålet lød dumt men nu havde han jo spurgt hende, så hvorfor ikke bare starte en samtale? Det skete jo næsten alligevel aldrig, at folk talte til hende i stedet for at mobbe…

Hun sukkede og kiggede over mod ham men han var væk, han havde åbenbart rejst sig mens hun var i sine egne tank… Sienna stoppede brat. Hendes dukke?

Drengen var væk og hendes dukke sad på sædet ved siden af hende, en underlig fornemmelse bredte sig i Sienna, hun havde ikke pakket dukken!

Hun tog hurtigt dukken og gemte den i tasken, nu da den var med ville hun ikke have at nogen skulle tage hende.

Sienna satte sig tilbage i sædet og sendte den tomme plads ved siden af hende et ondskabsfuldt blik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...