Alexander

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Igang
Isabelle lægger ikke skjul på at hun elsker Alexander mere end noget andet. Hendes liv derhjemme er et rod, så hun lægger al vægten på sin to år ældre kæreste Alexander Williams. Alexander har i en længere periode døjet med en masse problemer, han har haft enormt svært ved at styrer sig selv og Isabelle er den eneste han virkelig elsker. Men da Alexander slet ikke kan kontrollere sig selv mere og begynder at true Isabelle, vil hun så stadig elske ham?

8Likes
3Kommentarer
482Visninger
AA

4. Med en hård hånd.

Den nat efter jeg modtog beskeden fra Alexander var uhyrlig. Mine forældre kom sent hjem og da de trådte ind bredte lugten af alkohol sig rundt i hele huset. Min far braste ind på mit værelse og jeg kan stadig huske hvor bange jeg var da han stod der i døråbningen og bad mig rejse mig op, ordene rungede stadig i mit hoved. "Hvorfor sover du ikke!"  spurgte han og man kunne tydeligt mærke på ham at han ikke var i et godt humør. "Sidder du og tuder!" råbte han derefter og kastede et blik hen på den sovende Labrador hund. "Madelaine!" kaldte han, det var min mor han råbte efter. Det tog nogle få minutter før min mor trådte ind på mit værelse og uden et eneste ord, ikke en eneste lille lyd, lod hun sin hånd ramme min kind med så meget styrke at jeg nær havde væltet. Jeg tog mig til kinden og ville nødig græde, men så kom min far til syne og slog på min arm. "Fortalte vi dig ikke at du ikke skal rende rundt med den dreng!" Mine forældre var ikke meget for Alexander og de ville ikke engang kalde ham ved sit navn. "Hvordan ved I det var ham!"  råbte jeg og mine forældre så på mig med nogle skuffede øjne. Min far rystede på hovedet og man kunne se at jeg havde gjort ham vred. "Du er en af de der tøser som tuder over deres kærester!" råbte min far og forlod mit værelse, min mor så på mig og med den mest hånlige tone hviskede hun at hun ville ønske at jeg aldrig var blevet født. Tankerne fór vildt rundt i mit hoved, det var al for meget at bære, jeg kunne ikke klare alt det pres de lagde på mig. De forventede altid at jeg fik topkarakterer og hvis ikke jeg gjorde det godt nok fandt min far et bælte frem og slog mig med det indtil jeg var øm over hele kroppen. Jeg er den dag i dag stadig overrasket over at naboerne aldrig hørte mine forpinte skrig. Det var endelig der at det gik op for mig at jeg måtte væk fra alle, jeg måtte af sted og opleve nye ting. Alexander og min familie holdt mig tilbage, men jeg elskede jo Alexander, jeg elskede mine forældre knapt så meget. Det var i det øjeblik at jeg endelig fattede at jeg ikke var håbløs som mine forældre mente, jeg var ikke en idiot og et ulideligt barn, jeg var som jeg var. Jeg var mig selv. Den nat pakkede jeg alt sammen, jeg fandt min mørkerøde kuffert frem, den havde ligget under min seng i uendeligheder, vi havde ikke været ude og rejse i flere år, mine forældre var altid ude ved en tilfældig bar og drikke sig fulde i øl og andre drikke. Jeg fandt mine sparepenge frem og satte mit mørke hår op i en hestehale, min jakke fandt jeg frem fra mit skab og jeg skiftede hurtigt til det mest bekvemme tøj jeg kunne finde i mit klædeskab, jeg fandt noget ekstra tøj og noget undertøj. Min mobil gemte jeg i jakkelommen og jeg fik bundet mine hvide Converse, jeg nåede lige at læse alt det der var skrevet på dem. Det var Alexander og min veninde Alisa som havde moret sig med at skrive underlige ting på mine sko, dog elskede jeg stadig skoene, de mindede mig om Alexander og Alisa. Jeg gjorde mig klar til at tage af sted og så sikrede jeg at jeg havde et rejsekort med, så kunne jeg nemt rejse af sted, dog huskede jeg at tage min mors med, mit kom der aldrig penge på fordi alle pengene gik til deres alkoholforbrug. Jeg så mig selv i spejlet en enkelt gang inden jeg tog af sted, hvis mine forældre opdagede at jeg tog af sted ville de intet kunne gøre, min far har i en længere periode været meget "rund" og derfor ville han ikke have en mulighed for at fange mig, min mor ville alligevel være ligeglad, hun ville bare sukke lettet og så finde sine cigarer frem fra skabet. Jeg lukkede forsigtigt døren efter mig og så mig omkring. Gadelygterne var tændt og det hele virkede så roligt. Dagen i dag kan jeg stadig huske hvad jeg tænkte mest på da jeg gik langs vejen: Alexander.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...