Alexander

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Igang
Isabelle lægger ikke skjul på at hun elsker Alexander mere end noget andet. Hendes liv derhjemme er et rod, så hun lægger al vægten på sin to år ældre kæreste Alexander Williams. Alexander har i en længere periode døjet med en masse problemer, han har haft enormt svært ved at styrer sig selv og Isabelle er den eneste han virkelig elsker. Men da Alexander slet ikke kan kontrollere sig selv mere og begynder at true Isabelle, vil hun så stadig elske ham?

8Likes
3Kommentarer
483Visninger
AA

6. København.

Det tog os noget tid, men vi ankom sikkert til hovedbanegården og steg af toget. Jeg var stadig enormt træt, Alexander havde ligget og holdt om mig under hele turen, jeg havde aldrig følt mig så sikker før. Jeg var virkelig chokeret over at folk kunne have behandlet Alexander så dårligt, han var jo virkelig verdens bedste kæreste. Han havde holdt om mig lige indtil vi skulle af, så sikrede han sig at vi kunne gå langs strøget, alt var jo lukket, dog var der enkelte steder hvor der var åbent såsom nogle barer og klubber, men vi havde ikke noget valg, så vi begav os ind på en klub hvor der var gratis adgang. Jeg var stadig ikke meget for klubber og fest, men Alexander kunne da ikke holde op med at spørge mig, jeg sagde til slut ja, det var jo bare en tak for at han tog det hele så seriøst og flygtede med mig. Vi hang vores jakker op og gik ud på dansegulvet, jeg havde aldrig været særlig god til at danse, men Alexander førte mig bare derud med faste skridt og mens vi dansede hviskede han ting til mig, jeg gyser da stadig over disse ting i dag. Alexander var fantastisk, lyset skinnede i alle mulige nuancer, og jeg kunne ikke holde op med at beundre Alexander. Pludselig stoppede han op. "Jeg henter noget at drikke"   mumlede han og lod sit blik glide rundt, derefter skyndte han sig mod baren. Jeg fulgte ham med mit blik og pludselig blev jeg fuldstændig chokeret, istedet for at stoppe op ved baren løb han en lyshåret pige i møde, hun var da rimlig flot, hendes lysebrune kjole gik hende til lidt over knæene og den strammede specielt meget ved barmen, hvorfor skulle Alexander dog snakke med hende? Jeg kan stadig huske den jalousi jeg følte, hvem var hun? Jeg gik tættere på og fik knapt nok opfanget nogle ord, men pludselig havde pigen lænet sig ind og stjålet et kys fra Alexanders læber, han gengældte dog fornøjelsen, der gik det dog for alvor op for mig at Alexander ikke var den jeg troede han var. Jeg fór efter ham og med lynets hastighed strøg min hånd mod hans kind og jeg begyndte at råbe som en sindssyg, pigen så forbavset på os og en flok fulde mennesker samlede sig omkring os. "Rolig Isa.." mere nåede han ikke at sige før min håndflade igen ramte hans kind. "Sig aldrig rolig til mig dit svin!" skreg jeg og han spærrede øjnene op, mine øjne var ved at løbe i vand, dog var jeg næppe en af disse piger som græd foran andre, jeg følte mig bare svigtet. Den eneste som jeg troede elskede mig, den eneste som jeg virkelig troede elskede mig var ligeglad med mig, han samlede bare piger til sig. Hvordan kunne jeg dog nogensinde tilgive ham første gang han nær havde skadet mig fysisk, og nu havde han skadet mig psykisk. Adrenalinen pumpede af sted og jeg måtte holde vejret for ikke at slå ham igen, han vendte sig om og gik hen mod sin "pige" og jeg så forfærdet til mens han kyssede hende som om at alt var okay, og hvordan kunne hun dog overhovedet nyde det? Jeg rystede på hovedet, gik ud for at finde mine ting og gik så af sted, jeg måtte væk derfra, væk fra Alexander. Han havde knust mit hjerte, jeg ville aldrig kunne stole på mænd igen.

 

Der var gået nogle uger efter hele uheldet, jeg havde bosat mig hos min veninde Ida i Helsingør og mine forældre havde næppe ringet til hende, de kendte hende nu heller ikke godt nok til at have hendes nummer liggende. Jeg havde ikke set meget til Alexander, på Facebook havde han prøvet at undskylde, jeg ignorerede ham bare, han kunne da ikke undskylde når han havde lagt flere billeder ud af ham selv og den såkaldte Camilla som han kyssede på hvert enkelt billede. Jeg havde blokeret ham og fuldstændig slettet ham fra min hukommelse. Jeg havde valgt at prøve noget nyt, farve mit hår blond og bare være mig selv, ikke frygte Alexander. Jeg må i dag indrømme at Alexander skræmte mig til tider, jeg kan stadig huske hvordan hans øjne stirrede på mig da jeg forlod klubben, alt dette glemmer jeg ikke den dag i dag. Men i Helsingør hos min veninde Ida gik alt fint, jeg gik stadig i skole og Ida sørgede for mad og drikke, alt kørte fint, lige indtil en dag..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...