Alexander

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Igang
Isabelle lægger ikke skjul på at hun elsker Alexander mere end noget andet. Hendes liv derhjemme er et rod, så hun lægger al vægten på sin to år ældre kæreste Alexander Williams. Alexander har i en længere periode døjet med en masse problemer, han har haft enormt svært ved at styrer sig selv og Isabelle er den eneste han virkelig elsker. Men da Alexander slet ikke kan kontrollere sig selv mere og begynder at true Isabelle, vil hun så stadig elske ham?

8Likes
3Kommentarer
487Visninger
AA

5. Flugt.

Det tog lang tid før jeg ankom, jeg husker stadig den følelse som jeg havde i kroppen, mine hænder var fugtige og mit hjerte galoperede af sted. Tankerne fór rundt og jeg havde ikke en eneste anden tanke end Alexander. Jeg vidste ikke hvordan hans reaktion ville være, dog måtte jeg tage chancen. Jeg vidste at jeg blev nød til at overbevise Alexander om at tage af sted sammen med mig, jeg var sikker på at han ville insistere på at vi blev hos ham, men det var for risikabelt. Jeg stod foran lejeligheden i et par minutter før jeg lod min hånd glide hen over de mange knapper, jeg fandt Alexanders navn øverst oppe og trykkede på knappen, jeg pressede i nogle sekunder og pludselig hørte jeg Alexanders søvnige stemme. "Hvem er det?" jeg tror aldrig jeg havde været så lykkelig før, det gjorde næsten ondt og jeg kunne knapt nok sige mit eget navn. Jeg blev lukket ind og han løb mig i møde, jeg ved ikke om nogen nogensinde har følt sig så lykkelige. Jeg kastede mig i hans arme og holdt bare om ham indtil han gav slip og så på mig. "Isabelle hvad har de gjort!" råbte han og jeg måtte tysse på ham for ikke at vække de andre i opgangen. Jeg forklarede ham bare at vi skulle af sted, uden nogen protest nikkede han bare og gik op for at pakke sine ting.

 

Da han efter noget tid var klar tog vi af sted, vi gik langs fortovet og hurtigere end man kunne forestille sig var vi ankommet til Københavns hovedbanegård. Alexanders lejelighed lå nu ikke så langt derfra, dog var det stadig overraskende når vi jo kom slæbende med to kufferter. Pludselig vibrerede min mobil og jeg vidste lige hvem det var: Min far. Alexander sagde at jeg bare skulle ignorere mobilen. Jeg husker stadig den nat så tydeligt, det var noget af en nat, da vi endelig hoppede på et tog anede vi ikke hvor vi var på vej hen, vi måtte bare væk. Jeg måtte væk fra mit forfærdelige villaliv i København og Alexander var der for at støtte mig. Jeg var ikke længere vred over hele situationen, hvordan kunne jeg være vred på Alexander. Hans mørke øjne og det smukke hår, de mørke stubbe omkring hans hage og den måde hans smil signalerede at han ikke var så slem, han var perfekt i mine øjne. Selvom han i længere perioder var blevet drillet på grund af sine psykiske sygdomme, så var han perfekt. Jeg elskede ham.

 

Jeg faldt i søvn på toget og Alexander vækkede mig da vi var langt ude ved togets endestation, vi anede ikke hvor vi skulle videre hen og tog bare den første bus vi nu kunne finde. Vi kom længere ud og snart var vi helt ude ved Roskilde, jeg ville gerne videre mens Alexander mente at vi kunne bosætte os her, jeg ville ikke blive der, jeg vidste at mange unge tog til Roskilde for at feste, jeg ville nødig være involveret. Alexander rullede med øjnene og fandt sin mobil frem. "Klokken er halv fire" hviskede han og smilede til mig, jeg så mig omkring. Gadelygterne belyste hele området og så aftalte vi at tage helt ud, så langt væk som vi kunne komme, vi ville ikke længere holde øje med destinationen, vi ville bare videre. Væk fra alt. Så foreslog Alexander at vi kunne tage tilbage til København, jeg var skeptisk overfor det, men vi gjorde det, fordi Alexander ville. Vi pakkede os godt ind i vores jakker og tog det første tog der kørte mod Københavns hovedbanegård, og jeg må i dag indrømme at jeg faldt i søvn under hele turen. Dog lå Alexander og holdt om mig, jeg var ligeglad med at folk kunne komme og se os, det var jeg da ligeglad med. Nu havde jeg Alexander.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...