Forelsket i min lærer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2014
  • Status: Færdig
Victoria går i 2g i gymnasiet. Hun møder en dag den unge Cornelius, som hun bliver helt forelsket i. Der er bare lige dét, at Cornelius er hendes lærer. En historie om når ens følelser overgår ens fornuft.

12Likes
6Kommentarer
4951Visninger
AA

11. Skænderiet

Jeg satte mig på min plads, og kiggede straks op mod tavlen, hvor Cornelius stod. Vi skulle have samfundsfag og her sad jeg så med et kæmpe smil på læberne og betragtede ham. Jeg kiggede på ham flere gange, jeg prøvede at få øjenkontakt med ham, og jeg smilede til ham, men han reagerede ikke, han smilede ikke igen på den måde som han plejede. Det var som om jeg var usynlig. Jeg fik en kæmpe klump i halsen. Hvad havde jeg gjort? Betød det i fredags slet ikke noget længere? Da timen sluttede, var jeg rigtig lang tid om at pakke min taske. Jeg ventede på, at alle gik ud af lokalet, og prøvede at få det til at se så naturligt ud som muligt. Men da jeg kiggede op var Cornelius på vej ud af døren. "Cornelius?!" råbte jeg efter ham. Han standsede op "Victoria, jeg har ikke tid. Jeg skal til time." Den måde han sagde det på. Det lød som om han var irriteret på mig, som om jeg var en plage for ham. "Må jeg ikke lige snakke med dig?" spurgte jeg. Han sukkede og smækkede døren i. Han stillede sig foran mig. Kiggede afventende på mig. "Hvad er det så lige vi absolut skal snakke om?" sagde han surt. "Det der." sagde jeg. "Hvorfor er du så sur lige pludseligt, hvad har jeg gjort?" sagde jeg. "Det ved du jo udemærket godt selv!" sagde han surt. "Nej, hvad har jeg gjort?" spurgte jeg fortvivlende. "Du har jo åbenbart fortalt dine veninder om os. Der er i hvert fald rygter om os på hele skolen. Jeg troede du var moden nok til, at håndtere det her. Er du klar over hvilke konsekvenser det kan få for os?" Sagde han. Seriøsiteten i hans øjne var så tydeligt, at jeg var ved at græde. "Jeg har ikke sagt noget. Cornelius, det lover jeg. De må have set os gå hjem sammen, jeg ved ikke hvor de ved det fra." Sagde jeg og kiggede ham i øjnene. Jeg greb ud efter hans hånd "Betød hvad der skete i fredags slet ikke noget for dig?" han trak sin hånd væk, og inden jeg vidste ad det var han gået ud af døren, og jeg stod tilbage i et tomt klasselokale.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...