Forelsket i min lærer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2014
  • Status: Færdig
Victoria går i 2g i gymnasiet. Hun møder en dag den unge Cornelius, som hun bliver helt forelsket i. Der er bare lige dét, at Cornelius er hendes lærer. En historie om når ens følelser overgår ens fornuft.

12Likes
6Kommentarer
4922Visninger
AA

2. Mødet

Jeg sneg mig stille ind i klassen og satte mig diskret på min plads. Jeg tror faktisk ikke, at de nogle i klassen, som havde lagt mærke til, at jeg kom forsent. Vi havde matematik og min lærer stod og forklarede et eller andet - ja jeg ved faktisk ikke helt hvad, det handlede om. Det var som om, at det røg ind af det ene øre og ud igen af det andet. Jeg havde altid hadet matematik, og de få matematik timer jeg havde på C niveau var forfærdelige. Min veninde lænede sig ind over mit bord, og hviskede hurtigt til mig hvad vi arbejdede på, jeg var taknemmelig for, at hun i det mindste kunne forklare mig hvad matematikken gik ud på. Keeeedeligt tænkte jeg, heldigvis var der ikke så meget af timen tilbage.

"Hvad er der med dig i dag?" spurgte min veninde og stak mig med sin blyant, da vi sad på gangen og arbejdede. "AV!" Sagde jeg med et smil på læben "Nej, men helt seriøst hvad er der med dig, du er helt væk i dag?" Spurgte hun igen og smilte. "Hallo jorden kalder Victoria!" sagde hun og grinte. "Der er ikke noget.. har du svaret på opgave 9?" spurgte jeg og rakte ud efter hendes opgavehæfte." Hun smilede, og jeg kendte efterhånden Trine, så godt, at jeg kunne se på hende, at hun enten tænkte på, drenge, sex, fest, eller endnu flere drenge. "Er det fordi dig og Nicklas er sammen igen?" spurgte hun så. "Nej det er slut, det kan du godt være sikker på!".

 

I det næste modul havde vi samfundsfag, det var klart det fag jeg bedst kunne lide. Jeg elsker at diskutere, og jeg elsker politik, og at havde en holdning til noget. Jeg ville da også vildt gerne arbejde i medieverdenen engang, som journalist på en avis eller sådan noget. "Vil du med ned og spise frokost?" spurgte Trine og Louise mig og afbrød mig dermed i mit dagdrømmeri. "Nja.. gå I bare, jeg kommer lige om lidt, jeg skal lige hente noget I klassen." Sagde jeg og gik ned mod samfundsfags lokalet. Jeg gik hurtigt ind i lokalet og hen til min taske for at kigge efter en bog, da jeg hørte en stemme. "Hej, er det nu dig igen." Jeg genkendte strakt den dybe mandestemme fra i morges. Jeg kiggede op. "Åh undskyld jeg så dig slet ikke.." Sagde jeg lidt flovt. Jeg tog min bog i hånden og gik op mod ham, jeg satte mig på et bord foran kateteret. " Det anden gang i dag. Jeg har på fornemmelsen at du har lidt problemer med, at se? Har du brug for briller?" sagde han og grinte. Jeg fnes, selvom jeg ikke syntes det var særligt sjovt nærmere pinligt. "Du ligner ikke Marie?" sagde jeg så, for at skifte emne. "Nej.. men jeg skal være vikar for hende indtil hun kommer tilbage igen fra barsel, så vi kommer nok til at se en del til hinanden hvis du har samfundsfag" Jeg tog mig selv i at betragte hans krøllede mørke hår, hans brune øjne og de perfekte læber der bevægede sig. "Det har jeg." Han rejse sig fra stolen og gik frem mod mig, satte sig på kateteret og rækte så hånden frem mod mig. "Jeg hedder forresten Cornelius" sagde han og smilte. "Victoria." Hørte jeg mig selv sige, imens jeg stadig betragtede ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...