Forelsket i min lærer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2014
  • Status: Færdig
Victoria går i 2g i gymnasiet. Hun møder en dag den unge Cornelius, som hun bliver helt forelsket i. Der er bare lige dét, at Cornelius er hendes lærer. En historie om når ens følelser overgår ens fornuft.

12Likes
6Kommentarer
4946Visninger
AA

29. Knuste drømme

Den morgen vågnede jeg, da jeg fik en sms fra Trine. Jeg lå i de hvide dyner i Cornelius’s seng. Jeg tog mobilen i hånden og kiggede på den. 
HVAD FANDEN HAR DU GANG I?!. Stod der bare. Ikke andet. Jeg klikkede på det vedhæftede billede hun havde sendt til mig, og mit hjerte sprang to-hundrede-slag i det øjeblik jeg så billedet.
Det var et billede af mig og Cornelius på den restaurant vi havde været på i går. Vi sad ved bordet, og Cornelius sad lænet ind over mig, og … kyssede mig. Hvor havde hun det billede fra?!

Desperat rakkede jeg ind over Cornelius, som lå sovende ved siden af mig i sengen, tog fat i hans laptop, og loggede hurtigt ind på min Facebook-profil. Jeg klikkede på de 3 notificationer og så, at der stod, at jeg var blevet tagget på et billede, og ganske rigtigt var det dét billede, som Trine havde sendt mig. Jeg havde lyst til at kaste Cornelius laptop ned i den anden ende af rummet af ren vrede, da jeg så, at det også var Trine der havde lagt billedet ud. Og alle havde set det. Der var 25 kommentarer og 55 likes, kommentarer som ”Så forstår jeg da, at hun får så gode karakterer! ” og ”lille luder”. Jeg kunne hverken græde, eller skrige. Jeg var vred, ked af det og forvirret på samme tid. Jeg måtte væk. Jeg tog mit tøj proppede det hurtigt ned i min taske, og løb så bare ud af Cornelius lejlighed. 

En halv time senere stod jeg og bankede på Trines dør. Jeg bankede hårdere da hun ikke åbnede. Bankede med to hænder, og begyndte sågar at sparke på døren. Til min overraskelses åbnede hendes far i en pyjamas. Han kiggede vredt på mig. ”Victoria.. Hej, kunne du ikke lige banke lidt lavere end anden gang!” sagde han og stirrede underligt på mig. ”Jeg skal snakke med Trine!” sagde jeg, da jeg i øjeblikket ordene kom ud af munden kunne se hende stå i dørkammen. Hun sendte hendes far ind i huset, og førte mig så med udenfor døren. 

”Hvad fanden har du gang i?!” råbte jeg af hende, ”Hvor har du det billede fra?!” hun kiggede på mig, og et lumsk smil bredte sig på hendes læber. ”Nicklas sendte det til mig.. han var åbenbart lige så overrasket som mig!” råbte hun ind i hovedet på mig ”ER DET VIRKELIG SÅDAN DU BEHANDLER DIN VENINDE GENNEM 6 ÅR?! HVA?!” råber hun ind i hovedet på mig, imens jeg står og kigger måbende på hende, jeg er i chok. ”HVOR MANGE GANGE HAR DU BOLLET MED HAM? HVA? OG DU HAR SLET IKKE OVERVEJET AT FORTÆLLE MIG DET?! IKKE EN ENESTE GANG?!” råber hun igen ind i hovedet på mig. ”Jeg kunne jo ikke sige noget Trine! Jeg kunne jo ikke fortælle det til nogle?!” skriger jeg ind i hovedet på hende, hun udstøder et lille grin ”Nåeh så det mener du! Du stoler ikke engang på mig eller hvad?! Det er også bare for klamt, at du har noget med ham, han er din lærer forhelvede, Victoria! ” Og sådan sluttede mit venskab med Trine. 

Næste morgen cyklede jeg ind til skolen, for at møde ind en halv time før de andre. Jeg havde ikke snakket med Cornelius siden i går, men jeg var sikker på, at han havde set billedet. Jeg var nervøs for at vise mit ansigt på skolen. Alle havde set billedet, hvordan ville de reagere? 


”Jeg skal snakke med dig Victoria.” Hørte jeg en bag mig sige, jeg vendte mig om, og til min store overraskelse var det rektoren. Han førte mig ind på hans kontor, og bedte mig sætte mig ned. Han tog sin macbook frem og skubbede den frem mod mig, skærmen lyste op med billedet af mig og Cornelius. ”Hvad er der sket med ham?” spurgte jeg, og vendte computeren om. Rektoren kiggede ned i bordet og så op på mig med et undskyldende smil. ”Nej.. I må ikke fyre ham.. jeg stopper forholdet med det samme!” sagde jeg med en lidt for høj stemme. Han rakte ud efter mig, og lagde sin hånd på min. ”Victoria, det har jeg allerede gjort. Vi kan ikke tolerere lærer-elev forhold på gymnasiet.” Jeg stivnede et kort øjeblik. Det var som om, at det først var i det øjeblik, at det gik op for mig, hvilke konsekvenser vores forhold havde haft. ”Hvad med mig?” mumlede jeg. ”Du får lov at fortsætte her… da der kun er så kort tid til at du får din eksamen ser vi ingen grund til at flytte dig til et andet gymnasium.” Jeg var allerede stået af, jeg lyttede ikke, sad bare forstenet i den sorte lænestol, da en tåre trillede ned ad min kind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...