Forelsket i min lærer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2014
  • Status: Færdig
Victoria går i 2g i gymnasiet. Hun møder en dag den unge Cornelius, som hun bliver helt forelsket i. Der er bare lige dét, at Cornelius er hendes lærer. En historie om når ens følelser overgår ens fornuft.

12Likes
6Kommentarer
4946Visninger
AA

30. Fanget i en forelskelse

” Forhelvede Cornelius, åben nu den dør! ” råbte og skreg jeg uden for Cornelius lejlighed. Han åbnede døren, og jeg braste ind. Jeg græd, og græd og græd. Cornelius rykkede tættere på mig, og omfavnede mig. Han nussede mig i håret. Han kiggede mig i øjnene og kyssede mig på panden. I det øjeblik vidste jeg, at det nok var sidste gang jeg så ham. ”Det er slut ikke?” sagde jeg og kiggede op på ham, han nikkede ”Jeg tager et år til London, Victoria.. Vi bliver nødt til at komme videre med vores liv.” Jeg nikkede, og kyssede ham, måske for sidste gang.

Et år senere:

Det var en kold mandag morgen i December. Klokken var lidt i 8, og jeg sad på den lille café over for min nye lejlighed. Det var efterhånden blevet mit stamsted, og hver morgen sad jeg og drak en kaffe imens jeg kiggede på alle de mennesker der gik forbi ruden, imens jeg skrev.  

”Hej Victoria.” hørte jeg en stemme bag mig. Jeg vendte mig om, og kiggede ind i de mest fantastiske øjne. ”Cornelius, hej!” sagde jeg overrasket. ”Er du i København? Hvornår kom du hjem fra London?” spurgte jeg. ”Jeg kom hjem i går, efter et helt år er det dejligt at være hjemme i København igen.” sagde han. Han aede mig på armen, og jeg vidste ikke om jeg skulle trække mig væk fra ham. ”Hvordan har du det?” spurgte han og smilede til mig, ”Jeg har det godt.. Jeg har lige købt en lejlighed, og jeg er kommet ind på journalisthøjskolen.” sagde jeg og smilede til ham. ”Tillykke, hvor vildt!” sagde han og blottede igen hans fantastiske smil. I lang tid stod vi bare og kiggede på hinanden. Jeg kunne mærke hvordan jeg rødmede, hvordan mine øjne lyste op, jeg legede med mit lange hår og smilede til ham. Det var som om, at han var min drug. Jeg var afhængig af Cornelius, jeg kunne ikke løslade mig. Det var vanvittigt, jeg havde ikke set ham i over et år, alligevel var jeg stadig fanget i en forelskelse. De mange måneder jeg havde haft med ham havde været fantatiske. Cornelius kiggede igen på mig, han tog fat i min hånd og nussede den. Han smilede til mig, og hans smilehuller blev tydelige. ”Nå men det var hyggeligt at rende ind i dig, Victoria.. Virkelig.” Sagde han og kiggede mig direkte ind i øjnene. ”Lad os lige ses en dag, skal vi ikke?” spurgte han og smilte igen til mig med det smil jeg slet ikke kunne stå for.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...