Forelsket i min lærer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2014
  • Status: Færdig
Victoria går i 2g i gymnasiet. Hun møder en dag den unge Cornelius, som hun bliver helt forelsket i. Der er bare lige dét, at Cornelius er hendes lærer. En historie om når ens følelser overgår ens fornuft.

12Likes
6Kommentarer
4924Visninger
AA

25. En hemmelig beundre

Det var endelig blevet jul, og vi havde fået juleferie fra gymnasiet. Det var rart rent faktisk, at kunne slappe af, og tænke på noget andet end alt det drama der havde været imellem mig og Cornelius. Trine skulle holde jul med sin familie i Jylland, så på det seneste havde jeg haft meget tid til, at være sammen med min familie. Og det var faktisk rart til en afveksling, at have tid til, at lave noget sammen med sin lillebror, få snakket med sin mor, og spise frokost med sin far. Så denne lørdag gik jeg rundt i det lokale storcenter, og købte gaver med min familie. Jeg følte for engang skyld, at jeg var begyndt at leve mit liv normalt igen. Jeg havde det som om, at jeg havde været i koma i meget lang tid, men det var ovre nu.

"Heej farmor!" sagde jeg og krammede min farmor da hun ringede på døren juleaften. Ind kom også min farfar, min onkel, og min kusine. Hele familien var, for første gang i lang tid samlet for at holde jul hos os. Jeg kunne ikke være gladere. Min far hev gaverne ud fra træet da det var tid til at pakke gaverne op, og rakte mig mine. Vi skiftedes til at pakke en gave op hver, og da det endelig blev min tur, hørte jeg min far sige "Nå jo forresten, der var en pakke mere til dig Victoria, den lå i postkassen i morges, men der står ikke hvem den er fra?" jeg tog imod den og begyndte at pakke den op. Det var underligt. Jeg fjernede det fine røde silkepapir, og bag det lå der en fin æske. Jeg åbnede den, og en lille seddel røg ud. Undskyld. Stod der bare. Jeg åbnede æsken, og så, at der lå et lille fint vedhæng med et C i. Det var et vedhæng til det sorte læderarmbånd jeg altid gik med. "Uhh måske er det en hemmelig beundre!" sagde min farfar. Jeg smilede, jeg vidste udmærket godt hvem den var fra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...