Forelsket i min lærer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2014
  • Status: Færdig
Victoria går i 2g i gymnasiet. Hun møder en dag den unge Cornelius, som hun bliver helt forelsket i. Der er bare lige dét, at Cornelius er hendes lærer. En historie om når ens følelser overgår ens fornuft.

12Likes
6Kommentarer
4922Visninger
AA

6. Drik dig aldrig så fuld, at du ikke kan stå på benene

"Jo, skal vi gå udenfor?" Spurgte jeg, han nikkede og trak mig udenfor. Han kiggede på mig, tændte en cigaret og rakte æsken frem mod mig. "Nej tak." sagde jeg hurtigt. "Hvorfor er det du vil snakke med mig, Nicklas?" spurgte jeg og kiggede ind i hans isblå øjne. "Jeg er ked af det jeg gjorde. Jeg har indset at jeg var en idiot." Han trak på skuldrene. "Jeg skulle have sat mere pris på dig, vi havde det jo så godt sammen. Jeg skulle ikke havde smidt det væk." Et par sekunder stod vi bare og kiggede på hinanden jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til ham. Nicklas var min eks-kæreste og havde været min første rigtige kæreste. Han var kendt for, at have gang i lidt for mange damer på samme tid, og havde op til flere gange, været sammen med en anden pige, imens vi var kærester. Jeg havde intet at sige til ham. Han lænede sig frem mod mig, og jeg kunne mærke hans kolde ånde mod min hud. Hans læber strejfede mine, men jeg trak mig hurtigt væk fra ham. "Du sårede mig virkelig." Sagde jeg og gik ind i lokalet igen.

Jeg gik ud på dansegulvet og prøvede at danse hvad jeg lige havde oplevet væk. Jeg havde ikke fået nok at drikke til at kunne danse frit, uden at tænke på hvor dum jeg sikkert så ud, så jeg gik op i baren for at få en drink. I mellemtiden havde jeg mistet alle pigerne. Jeg havde ikke set dem siden, jeg havde snakket med Nicklas - de var sikkert et sted ude på dansegulvet. Jeg fik møvet mig frem til baren, og til min forskrækkelse stod Cornelius der. Det slog mig pludseligt, at jeg helt havde glemt alt om ham, og at det faktisk var lang tid siden jeg havde stået og kigget efter ham i lokalet. "Hej" sagde jeg og smilede. "Hej Victoria, du ser godt ud." Sagde han, jeg kunne mærke mine kinder blusse op. "Hvad skal du have?" spurgte han, jeg kiggede ned, det hele svimlede rundt for mig. Jeg følte mig svimmel, måske skulle jeg ikke have noget alligevel. "Hvad kan du anbefale?" spurgte jeg og grinede fjoget. Jeg kunne mærke hvordan jeg pludseligt mistede balancen, jeg var ved at falde ned i en pige bag mig. Hun kiggede surt på mig. "Du skal måske ikke have noget alligevel." Sagde han og grinte. Jeg smilede beklagende. "Kom lige med, så du kan sidde ned lidt." Sagde han, han tog fat om livet på mig, og førte mig ind i lokalet bag baren. Han smækkede døren i og lyden af musikken forsvandt bag mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...