Forelsket i min lærer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2014
  • Status: Færdig
Victoria går i 2g i gymnasiet. Hun møder en dag den unge Cornelius, som hun bliver helt forelsket i. Der er bare lige dét, at Cornelius er hendes lærer. En historie om når ens følelser overgår ens fornuft.

12Likes
6Kommentarer
4922Visninger
AA

15. Breakfast and secrets

Da jeg vågnede den morgen, blev jeg nødt til at lukke øjnene igen og huske hvor jeg var. Jeg kiggede rundt. Her lå jeg så i de hvide krøllede lagner, i en hvid silkedyne, i den store hvide madras på Cornelius hvide trægulv. Jeg kastede et blik over i hjørnet hvor bunken af tøj lå. Nej, det kunne ikke være rigtigt. "Godmorgen" hører jeg en stemme bag mig, jeg drejer hovedet og ser Cornelius stå i bar overkrop og boxershorts i dørkammen. Hans krop er veltrænet og han har en tydelig six-pack. Han smiler til mig, måske har han opdaget, at jeg betragter ham. "Godmorgen" siger jeg og smiler. Han kigger ned ad mig og jeg forstår det egentlig ikke indtil jeg finder ud af, at jeg ligger nøgen i sengen. Han griner "Du kan tage min skjorte, den ligger derovre." siger han "Jeg har lavet morgenmad" han gør tegn til at jeg skal komme med ham ind i køkkenet, men jeg venter på han er gået, så jeg kan rejse mig fra sengen. Jeg tager hans skjorte over hovedet, og kan straks dufte hans aftershave.

Jeg sætter mig på barstolen bag køkkenbordet hvor Cornelius står. På bordet foran mig står det lækreste udvalg af alt fra friskbagt brød, frugt og æg og bacon. "Wow, det ser lækkert ud." siger jeg og griber en masse ned på tallerken foran mig. Han sætter sig ved siden af mig, og tager et stykke brød, jeg føler mig pludselig grådig. Jeg kigger rundt "Hvordan kan det være, at du bor sådan her?" spørger jeg så, han smiler "Jeg arvede mange af tingene efter mine forældre døde." Hans ansigt bliver straks forstenet. Fuck tænker jeg inde i mig selv, det skulle jeg ikke have spurgt om. "Det er jeg ked af." siger jeg bare, han smiler til mig og trækker på skuldrene som om det er helt okay, men jeg kan stadig fornemme på ham, at han er ked af det. "Må jeg spørge dig om noget?" jeg kigger på ham, og han smiler igen. "Hvorfor lige gymnasielærer?" han griner, "Det har egentlig aldrig været noget jeg har regnet med, at jeg skulle være, men du ved hvordan det er, man ender bare et andet sted." siger han så. Han smiler "Jeg har selv haft nogle rimelig fucked-up lærere som barn. Måske er det trangen til, at gøre det bedre" jeg smiler til ham. "Jeg havde nok heller ikke regnet med, at jeg skulle falde for en elev." siger han så og smiler. Nej det tror jeg ingen af os havde, tænker jeg for mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...